Skifter fra Sæbygård? Vedr. Baltzer Christensen død 11.01.1801

Startet af Anders Egede Larsen, 14 Nov 2019 - 19:37

Forrige emne - Næste emne

Anders Egede Larsen

Er der nogen der ved, hvor man finder skifter fra Sæbygård i Voldstrup sogn, Dronninglund herred? Jeg kan ikke finde nogen i Daisy.

Det drejer sig specielt om skiftet efter Baltzer Christensen død 11. november 1801 i Haldbjerg, Understed sogn, Dronninglund herred, Hjørring amt.

Jeg prøver at etablere en sikker forbindelse mellem Baltzer og hans formodede datter Hylene Dorthea Marie Margrethe Baltersdatter. Fra 1801 har jeg styr på hende. Her bor hun i Nibe, hvor hun bliver gift og får fire børn, hvorefter hun dør i 1845. Her optræder hun i de forskellige folketællinger og kirkebøger under en række forskellige navne: Juliane, Hyline, Hylene, Helene, Holine m.fl. Men der er ikke tvivl om, at det er den samme person.

De forskellige folketællinger er stort set enige om, at hun er født i 1772. I FT 1845 får vi yderligere den oplysning, at hun er født i Dronninglund sogn. Problemet er så, at der ikke i kirkebogen for Dronninglund kan findes en pige, der er født i 1772±1 år, som kan svare til signalementet. Men i Understed i Dronninglund herred er der den 11. marts 1772 født en pige, Margrethe, til Baltzer Christensen. I 1787 er Margrethe tjenestepige i Nørre Knuden i Understed sogn. Så er det jeg tænker, at folketælleren i Nibe i 1845 nok ikke er gået så højt op i den vensysselske geografi, men har skrevet Dronninglund SOGN i stedet for HERRED. Baltzer er jo et ret ualmindeligt navn. I 1787 er der i hele Dronninglund herred kun én der hedder Baltzer, nemlig Baltzer Christensen. Og det lyder ikke sandsynligt, at der i 1772 har været en anden Baltzer, der har fået en pige, der har et af de navne Hylene har. Så jeg tror det er den rigtige far jeg har fat i.

Men jeg kunne godt tænke mig at se Baltzers skifte i håb om at komme til at vide i stedet for at tro.

Mvh.
Anders Egede Larsen


Egon Hansen


Anders Egede Larsen

Jeg fandt faktisk skifteprotokollen fra Sæbygård - herinde på DIS-Arkivalielister. Der er links til de godsarkiver, der ligger på FamilySearch. Bare underligt, at jeg ikke kan finde dem i Daisy.

Men jeg fandt ikke min mand - og heller ikke hans kone. Nu ved jeg godt nok ikke, om han var fæstebonde, men hvad skulle han ellers have været? Og hvis han ikke var, hvor kan man så finde et skifte?

Mvh.
Anders Egede Larsen

Inge Hedal

Hej
Det ser måske lidt sløjt ud med det arkiv! Ved at google Sæbygård slots godsarkiv fik jeg dette frem:
https://nordjyske.dk/nyheder/han-banede-vejen-for-de-nye-tider/9d2d3f1c-5349-4bf6-816c-63e083e8897c

Citat: "Oppe i årene fik han tid til for alvor at pleje sin histoiriske interesse. Han studerende godsarkivet, flyttede rundt med det og lavede en overgang udstilling i den tidligere spisestue i østfkløjen."

Han = Den sidste beboer på Sæbygaard, Julius Frederik Arenfeldt (1901-82)
Mvh Inge

Knud Hansen

Hej Anders
Talte med Julius Arenfeldt for en del år siden, han fortalte, at papirene var afleveret på Landsarkivet Viborg.
mvh
Khud 8600

Ole Bech Knudsen

Hej Anders,

Skifteprotokollen fra Sæbygård gods i Vendsyssel er scannet, og findes  her:

https://www.sa.dk/daisy/arkivserie_detaljer?a=&b=&c=s%C3%A6byg%C3%A5rd+gods&d=1&e=2019&f=&g=&h=&ngid=546473&ngnid=&heid=12053707&henid=12053707&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

Du har jo selv fundet Baltzer Christensen i Folketællingen 1787 i Haldbjerg, Understed sogn.
Her er han anført som værende 70 år.
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=1460&side=6

Dvs, at han er omkring 81 år, da han dør 1801.
Så du skal næppe vente, at finde noget skifte efter ham. Han har sikkert været på aftægt hos svigersønnen Thomas Nielsen.

I FKT 1801 er gården under Thomas Nielsen gift med Ane Baltzersen, hvis moder Agnete Jensdatter stadig bor i gården.
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=27117&side=8

Mvh.
Ole Bech Knudsen


Ole Bech Knudsen

Egon Hansen

hvornår overtager svigersønnen Balrsers gård?  finndes der enn fæsteprotokol? måske nævnes søskende til hans tilkomne kone som den nye fæster skal tage sig af, udover at yde aftægt til svigerforældrene?
På Bangsboarkivet har to forskere skrevet meget om egnen, deriblandtt om Nørre Knuden i Understed (Verner Jensen) og andre slægter i området-se arkivets literaturliste.
mvh Egon

Anders Egede Larsen

Mange tak for de forskellige svar.

Som nævnt fandt jeg skifteprotokollen fra Sæbygård. Uden at finde min mand. Men nu har jeg så fundet ud af, at gården Haldbjerg, hvor Baltzer Christensen boede, som ligger i den nordlige del af Understed sogn, hører under Bangsbo, og at han var fæster der.

Så det er nok en god ide, at jeg prøver at få fat i Bangsboarkivet, for at høre, om de kan hjælpe mig.

Selv om jeg har dårlige erfaringer med lokalarkiver. De plejer aldrig at svare på henvendelser  :(

Mvh. Anders Egede Larsen

Egon Hansen

indtil Verner Jensen døde i 1998 havdejeg enn livlig korespondace med ham, og ligeledes med Finn Carstensen.jeg besøgte arkivet i 2007. de var meget hjælpsomme. de havdeenn ufentlig "arbejdsaften" med deres frivllige hjælpere, hvor jeg blev inviteret til at deltage.
Mvh Egon