"Hul" i adresser oplyst af Folkeregistret

Startet af Karsten Jacobsen, 14 Nov 2019 - 15:34

Forrige emne - Næste emne

Karsten Jacobsen

Jeg har en sag med en mand med frygtelig mange adresser. Udskriften fra Folkeregistret kører linje op og ned med den ene kortvarige adresse efter den anden. Efter 2½ side er det slut med nye adresser. Det sker i år 1964. Først i 1980 kommer en oplysning om, at han er død på en helt anden adresse, end den sidst opgivne i 1964 (Det vides ad anden vej, at han boede på denne adresse, hvorfor der som minimum mangler en tilflytningsdato på adressen). Det flytningsmønster, der har været gældende før, rejser mistanke, om at manden næppe har klaret sig med maksimum to adresser i de 16 år.

Desuden ved jeg fra Krak, hvor han optræder under adressen fra 1964, at han har hemmeligt telefonnummer. Da manden er involveret i aktieselskabet, konkursboer og hvert øjeblik øjner en god handel i vidt forskellige fag, kan jeg ikke lade være med at tænke, at han kan have haft hemmelig adresse i de aktuelle 16 år - og, at det måske er derfor perioden er blank hos Folkeregistrets udskrift?

Er det sådan, at en hemmelig adresse altid er hemmelig, også 40 år efter personen er død? Er det forklaringen på "det store hul". Er det tilfældet, burde Folkeregistret sefter min mening skrive Hemmelig Adresse, så man ikke spekulerer sig flere grå hår til.

Ved nogen, om det forholder sig sådan?

MVH
Karsten

MVH
Karsten   

Christian Konstmann Autzen

Har du spurgt på Bogerservice, hvad politikken på området er ?

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Karsten Jacobsen

Hjælper en svensker, som er ham, der har fået Folkeregistrets svar. Ikke spurgt Folkeregistret endnu, da det er landets største og ikke det hurtigste til at svare. Svenskeren ventede et halvt år på adresserne.

Tænkte, nogen havde erfaring med "politiken" her: Forbliver en folkeregisteradresse hemmelig 40 år efter manden er død? (Det vides ikke 100 procent, om manden havde hemmelig adresse i årene 1964-1980, men han havde i hvert fald lagt "forsigtigt" ud med hemmeligt telefonnummer året før!)

Vedhæfter side 3 i svaret til svenskeren. Det er 100 procent sikkert, at pågældende ikke har opholdt sig 16 år på Mallorca, da der er kendskab til visse senere adresser. Nødvendigvis burde der også være en tilflytningsdato til Studiestræde!   

MVH
Karsten

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Jeg kan ikke svare konkret på dit spørgsmål om folkeregisteret, men kan det tænkes at han opholdt på forskellige adresser i Danmark imedens han stadig havde "officiel" folkeregisteradresse i udlandet? Han ville jo ikke være den første... :)

En mulighed for at få flere oplysninger er at se på de adresser I kender i tingbøgerne — hvem der ejede eller havde pant i dem. Du kan finde matrikelnummer via Den offentlige Informationsserver og derfra slå op i de digitaliserede tingbøger:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/rif/rif-collection/10

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Karsten Jacobsen

Tak, Mikkel.

Jeg har i første omgang bedt svenskeren spørge folkeregistret, hvad et sådant "hul" kan betyde.

Sønnen af pågældende siger, at faderen aldrig har haft længere ophold i Syden. Vi ved, at faderen flytter til motellet i Rørvig for at blive restauratør der. Faderen harkøbt motellet gennem et A/S. Hotellet går på tvangsaktion i februar.

Vi spekulerer derfor i, om Hostellet på Mallorca kan være forsøg på et nyt erhvervseventyr, for netop i disse år figurerer faderen også som ejendomshandler! Det var vel også i de år, der kom "run" på Spanien, og faderen har måske øjnet en forretningsmulighed?

MVH
Karsten

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen

Det kunne godt lyde som at der var noget om snakken med de ejendomme...

En bror til min tipoldefar var "spekulant" i Sydafrika i 1930erne. Jeg tør ikke tænke på hvad han havde gang i.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986