Hvor gammel kan Lars Jørgensen i Garnisons kompagniet i Nyborg være

Startet af Susanne Marquardsen, 13 Nov 2019 - 11:18

Forrige emne - Næste emne

Susanne Marquardsen

Hej

Lars Jørgensen dør i oktober 1747 i Nyborg, og bliver begravet den 15. oktober.
Desværre er hans alder ikke opgivet.
Så spørgsmålet er, om der var en øvre aldersgrænse for, hvornår man blev afskediget fra kompagniet.
Hvis der var det, kan jeg måske få en ide om, hvor gammel han højest kan have været.

Han står for neden på højre halvdel under begravede fra Garnisons kompagniet.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17138043#180279,30575824

Mvh
Susanne Marquardsen

Niels Just Rasmussen

#1
I 1747 havde Nyborg ikke en fast garnison.

"I praksis betød det dog intet for den enkelte soldat, da det fortsat var de hvervede, der forrettede al garnisonstjeneste, medens land­ soldaterne befandt sig hjemme i deres udskrivningsdistrikter".
Kilde: Den danske hærs hvervning af soldater i slutningen af 1700-tallet af Karsten Skjold Petersen.

Ifølge Wadchier skulle det være "Jyske geworbne Regiment", som havde Nyborg som garnisons-by i 1743.
Kilde: https://www.wadschier.dk/haeren-garnisoner-regimentschefer/garnison/nyborg/767

Først i 1774 kom der et fast garnisons regiment i Nyborg.
"Man havde siden 1769 arbejdet med at oprette et fast garnisonskompagni for Nyborg Slot og Fæstning og i 1774 overtog ca. 150 mand
tjenesten under navnet Nyborg Garnisonskompagni. En del af dem, som var ankommet året før med
Jyske Geworbne Infanteriregiment, overgik til Garnisonskompagniet
."
Kilde: http://mweigel.dk/Fremmede%20kommer.pdf

Stambøger for "Jyske geworbne Regiment" skal søges under 12. bataljon.
Det er et af de få regimenter, som faktisk har stambøger helt tilbage til 1730 så der er faktisk en chance for at finde ham.......
Desværre kunne jeg ikke finde ham død i nogle af kompagnierne i 1747?!

Susanne Marquardsen

Hej Niels
Tusind tak for dit rigtig gode svar.

Jeg vil helt sikkert søge i 12. bataljons stambøger

Lars Jørgensen fik en datter, Maren Larsdatter, døbt i 1740
Nr. 2 fra oven
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=180279&side=289
Her står at han er fra Kaptajn Brynechs (kan staves på mange måder) kompagni

Den kaptajn har jeg brugt en del tid på. Uden resultat.

Jeg har studeret Karsten Skjold Petersens bog.
Men jeg mistede vist overblikket på grund af omtalte kaptajn.

Mvh
Susanne Marquardsen

Niels Just Rasmussen

Det må være Georg Peter Brüneck.
Kaptajn i Garnisons Regiment (Nyborg) 6/4 1740 efter før at have været i Drabantgarden fra 1733.
Kaptajn for det Slesvigsk-Holstenske nationale infanteri Regiment 30/1 1741.   
Kilde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17202077#198669,37649007
& https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17202077#198669,37649008
NB: Så det er KUN i 1740, hvor Lars Jørgensen er under Kaptajn Georg Peter Brüneck, da han derefter overføres til et nationalt regiment [og Lars Jørgensen burde være i et geworbent regiment].

Hans fader var Caspar Georg Brünick/Brünnick, der blev Kaptajn i 1701.
Kilde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17202071#198424,37616093

Susanne Marquardsen

Hej Niels
Tak igen

Efter det du skriver går det op for mig at Lars Jørgensen hele tiden må have været i det samme regiment.
Og der har han bare haft forskellige overordnede. Det skulle jeg da have tænkt på noget før. Men så blev jeg så meget klogere.

Jeg er også stødt på Georg Peter Brüneck. Og forsøgt at finde ud af, hvor han har været før 1740. I håb om så at støde på Lars Jørgensen. Uden held, selvfølgelig.

Så nu håber jeg på 12. bataljon.

Mvh
Susanne Marquardsen

Susanne Marquardsen

Nej, nu er jeg alligevel forvirret.
Og jeg troede lige jeg havde forstået det.

Hvis Lars Jørgensen har været i Nyborg fra han, i november 1740 får en datter døbt, og til han dør i oktober 1747, kan han jo ikke have været i det samme regiment i de ca. 7 år.
Ifølge Wadschier har flere forskellige regimenter haft garnison i Nyborg i de 7 år.

Han har vel ikke skiftet regiment, hver gang der er kommet et nyt til Nyborg?

Måske er jeg helt på vildspor.

Mvh
Susanne Marquardsen

Niels Just Rasmussen

#6
Citat fra: Susanne Marquardsen Dato 14 Nov 2019 - 12:16
Nej, nu er jeg alligevel forvirret.
Og jeg troede lige jeg havde forstået det.

Hvis Lars Jørgensen har været i Nyborg fra han, i november 1740 får en datter døbt, og til han dør i oktober 1747, kan han jo ikke have været i det samme regiment i de ca. 7 år.
Ifølge Wadschier har flere forskellige regimenter haft garnison i Nyborg i de 7 år.

Han har vel ikke skiftet regiment, hver gang der er kommet et nyt til Nyborg?

Måske er jeg helt på vildspor.

Mvh
Susanne Marquardsen

Jeg tror at det måske hænger sammen med at nogle geworbne regimenter afgav personel til garnisons-tjeneste? 
Det betyder desværre også at han potentielt kan komme fra hvilket som helst regiment.

I 1740 var det "Slesvigske geworbne infanteri Regiment" [findes under 9. bataljon], så det kan være at han blev "hængende" på stedet (altså tilknyttet det samme regiment hele tiden?); eller simpelthen blev overflyttet fra det ene regiment til det andet, da et skifte skete i 1741 til Fyenske geworbne Regiment [4. bataljon] og i 1742 til Jydske geworbne Regiment [12. Bataljon].
Det er således de 3 regimenter man nok burde søge først for at finde Lars Jørgensen.
EDIT: Desværre har 4. bataljon vist først bevarede ruller fra 1758 og 9. bataljon først fra 1789.

Lidt uklart i hukommelse, men jeg mener at kunne huske at ældre geworbne soldater ofte kunne udføre garnisons-tjeneste, så Lars Jørgensen kan måske være oppe i årene? 

Har du ham i Nyborg FØR 1740?
Edit: Ser lige at Nyborg Sogn stort set mangler vielser mellem 1733-1740 [det var ekstremt uheldigt]. 


Susanne Marquardsen

Hej Niels
Tak for svaret og tak for hjælpen.

Jeg har ikke Lars Jørgensen før 1740, hvor han får døbt datteren Maren. Og jeg har ikke fundet andre børn.
Jeg har også ledt efter hans vielse. Men som du siger mangler årene 1733-1740.
Og ja, det er godt nok uheldigt. Men til gengæld har jeg andre gange været heldigere end politiet tillader.
Hans enke dør i 1761 uden at hendes navn eller alder nævnes.
Måske kommer ingen af dem fra Nyborg.

Jeg må nok indstille mig på at han er en af de hårde nødder.
Til gengæld har du gjort mig en del klogere på militæret.

Mvh
Susanne Marquardsen