Ane af Dyrskjøt slægten?

Startet af Kristoffer KJ, 12 Nov 2019 - 12:58

Forrige emne - Næste emne

Kristoffer KJ

Hej alle,

Jeg er helt ny til alt dette med slægtforskning med kun et par ugers erfaring. Efter at jeg fik taget en DNA test på Myheritage, er jeg begyndt at lave et stamtræ, for bedre at vide, hvor jeg kommer fra. I min process har jeg fundet frem til en Berethe Jocumsdatter Dyrskjøt fra Vrejlev (Hjørring amt), som skulle være min tip-6 oldemor, og datter af Jokum Frederik Pedersen Dyrskjøt, som yderligere er søn af Peder Larsen Dyrskjøt. Hele denne slægt åbner op for en del græne i mit slægttræ, og jeg er derfor meget undrende over, om informationen egentligt er sand eller ej.

Mit problem ligger mest af alt i hvorvidt Berethe faktisk er min tip-6 oldemor, eftersom hendes datter og datters datter var svære at finde frem til gennem kirkebøger og folkeoptællinger. Ved at gennemgå Berethe og hendes efterkommere over GEN-I, bliver jeg ledt helt frem til min tipoldefar, og yderligere til min farmors farbror (min oldefar vises som privat). Dette tolker jeg som et peg i den rigtige retning, men dog ikke som endegyldigt. Dyskjøt er for Berethes efterkommere listet på Gen-I ned til og med min tip-tip oldefar. Jeg ser dog ikke navnet Dyrskjøt for en eneste person i hverken folkeoptællinger eller kirkebøger, hvorfor jeg ønsker at verificere min infermation (specielt for min tip-4 og tip-5 oldemor.

For god ordens skyld får I her en liste:

Tip oldefar: Jørgen Ludvig Jørgensen, f. 21. nov. 1886 i Astrup, død 1970
Tip-tip oldefar: Jens Ludvig Jørgensen, f. 17. juli 1848 Nalholm Ugilt sogn, død 16. december 1926, Astrup sogn
Tip-3 oldemor: Rachel Jensdatter, f. 10. oktober 1820 Linderum skole, Ugilt, død nov 1894(?) i USA(?) hun rejste emmigrerede formoedligt til USA efter hendes mands død i 1870.
Tip-4 oldemor: Cathrine Pedersdatter, f. 13. juli 1783 i Vrejlev sogn, gift (andet ægteskab) med skolelærer Jens Ludvig Christensen Mailund (f. 1766 d. 1836), Hun døde 10. marts 1851 i Ugilt.
Tip-5 oldemor: Karen Jensdatter f 4. september 1746 i Vrejlev, gift med Peder Sørensen 14. oktober 1781, død 20. juni 1826. I kirkebogen for sin fødsel stod der at hendes far var Jens Nielsen, og hendes mor var Birthe (Berethe?) jocumsdatter.

Berethe kom ind i mit træ gennem et smart match, hvilket da åbnede op for hele Dyrskjøt slægten. Som sagt, er jeg en smule skæptisk overfor det hele, trods udsagn fra GENI (ved ikke hvor troværdig denne kilde er, men den kommer tit med mange tilføjelser til andre græne af mit træ) Derfor vil jeg blive rigtig glad for hjælp på dette område.

Kristoffer KJ

Karen Jensdatter døde forresten i Tårs, samme sted som Berethe er født i 1716, dog døde Berethe i Vrejlev i 1776

Lillian Larsen

Hej
Det er Jochumslægten der er forbindelsen til Dyrskjøt
Marion Jensen i Hjørring har forsket i slægten sammen med sin bror Peter Anderson i København
MVH
Lillian