Boghandler Noel Chevaliers skæbne efter 1788 og tre ægteskaber?

Startet af Jørgen Bue Lond, 12 Nov 2019 - 10:57

Forrige emne - Næste emne

Jørgen Bue Lond

Hej,
Jeg håber, nogen kan hjælpe mig med at få lidt styr på, hvad der blev af Noël André Chevalier og hans to sidste hustruer, hans dom m.m.

Hilsen Jørgen

Noel André Chevalier var blevet gift tre gange, da der i 1788 i Lille Kannikestræde blev holdt et fallitskifte over hans ejendele til dækning af hans gæld.
Han var ikke selv til stede. Måske var han i gældsfængsel, for der står noget i skiftet om en dom.

Han blev gift 1. gang i 1764 med enken Jeanne le Duc i den Franske Reformerte:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=407991#407991,75606895

De fik to børn sammen.
Jeanne le Duc døde 22 maj 1770:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=407991#407991,75607042

Noel blev gift igen 10 aug 1770 i Garnison med Anne Elisabeth Fyhns:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=150077#150077,24856771

I FT 1787 er han gift med Marie Pedersdatter:
København, København (Staden), Klædebo Kvarter, Lille Kannicke Stræde, No. 26 - 2. Familie, 91, FT-1787
Noe Chevalier     55 [1732]    Gift      Husbond      Boghandler       
Marie Pedersen     36     Gift      Hustru             
Jean Ludvig     21     Ugift      Mandens søn af 1.ægt.             
Julie Marie     1     Ugift      Mandens datter af 3- ægt.             
Marie Lærcke     16     Ugift      Tjenestepige      Pige 

Datteren Julie Marie er døbt i den tyske kirke, St. Petri 24 mar 1787
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=156143#156143,26146554

17 jan 1788 bliver der afholdt skifte (fallitbo):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16515080#35761,32894482
Registreringsprotokol 6C, 1771-1797
p 393
No 686
"Anno 1788 d 17 Januarii indfandt Skifte Commissionen sig ved Fuldmægtig Coldbjørnsen med Betienten Lars Lund udi De af Boghandler N Chevalie Tilleyehavende Værelser i Huuset No 26 i Lille Kannikke Stræde for i Følge hans Reqvisition af 14 huj: som i Dag er indløben og herved blev fremlagt, at tage hans Boe under Behandling til Deling imellem hans Creditorer. ... "

I de efterfølgende Behandlingssessioner optræder hans 2. kone Anne Elisabeth Fyhn både som hans hustru og hans kreditor:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16515097#35772,32899075
"pag 625
No 686.
Ao 1788 den 29 December blev foretaget Session i Boghandler N.
Chevaliers Boe. Hvorda mødte Fallitens Hustrue Anne Elisabeth Fyhn
og paastod sig udbetalt Boets Beholdning for Hendes Fordring.
Thi bliver de her i Behold værende 36 Rd 3 mk 4 sk, efter Afdrag af
1 Rd 3 mk i Salarium til Rettens Sparel-Casse, til bemeldte
Anne Elisabeth Fyhn udbetalte med 35 Rd 4 sk imod hen-
des Qvuittering derfor med Haands Underskrift for i Con-
trollen og imod at samme tillige blev afskreven paa den
foreviste originale Hof og Stads-Rette Dom tilligemed
de af Boets paa hendes Vegne, forhen hos
Proc. Andersen hævede 5 Rdr, hvorved Forretningen
blev sluttet.

Ane Elisebet Fyhn."







Birte Wienecke

Man skulle jo næsten tro at han er død, siden der er skifte, hvis han havde stor gæld, vil den jo blive inddrevet. Og så har han jo nok ikke været gift med den sidste "hustru" siden hun ikke nævnes.
mvh Birte

Helle Jespersen

På Familysearch er der tre børn til ham.

Bemærk at det er med tre forskellige hustruer
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Jørgen Bue Lond

Hej Birte,
Tak for dit indlæg.

Så vidt jeg forstår, kan der også holdes et skifte, hvis man er erklæret fallit.
Det fremgår også af teksten, at Chevalier selv har rekvireret skiftet:

"Boghandler N Chevalie ...for i Følge hans Reqvisition af 14 huj: ... at tage hans Boe under Behandling til Deling imellem hans Creditorer. ... "

Der foreligger tilsyneladende en dom fra Hof og Stads-retten, som gør Fru A E Fyhn til eneste kreditor efter ham:

"... til bemeldte ... Fyhn udbetalte med 35 Rd 4 sk imod hendes Qvuittering derfor ... og imod at samme tillige blev afskreven paa den foreviste originale Hof og Stads-Rette Dom ..."

Jeg har ikke fundet Chevaliers vielse med Marie Pedersdatter, men af FT 1787 fremgår det at de er gift, og at Julie Marie er hans barn af 3 ægteskab. Under barnets dåb i St. Petri står der ikke, at de er gift, men det gør der heller ikke under de andre forældre.
Men måske var de ikke gift, men levede på polsk, derfor har Fru Fyhn rejst sag mod ham, og krævet sin del af deres fælles bo udleveret, hvilket han ikke har kunnet.
Derfor er jeg meget interesseret i at se den omtalte dom. Men den kan måske ikke ses på nettet.

Hej Helle,
Tak for dit indlæg.

De to første poster har jeg, men fornavnene mangler på de to sidste Chevalier. Noel Andrés far var også boghandler i København.
Den tredje post, Elisabeth Chevalier, kan være Noels datter med fru A E Fyhn. Det barns dåb har jeg ikke fundet.
Jeg mangler også at finde fru Fyhn i FT 1787, hvor hun jo må findes et eller andet sted.

Hilsner Jørgen

Randi Ottosen

Måske er der lidt hjælp i bogen: "Det franske København" udgivet sidste år af det franske Huguenotsamfund.
Har du prøvet bare at google ham??

Jørgen Bue Lond

Hej Randi,

Tak for tippet.
Jeg har nu bestilt bogen gennem mit lokale bibliotek.
Den ser interessant ud, også selv om den ikke skulle give svar på denne søgning.

Hilsner Jørgen