Hjælp til martikler i Christianshavns Kvarter

Startet af Jimmi Mysander, 02 Nov 2019 - 23:15

Forrige emne - Næste emne

Jimmi Mysander

Jeg prøver ihærdigt at følge to generationer af aner, rundt om i Christianshavns Kvarter. Jeg finder det afsindigt svært, da matrikelnumrerne og adresserne ændrer sig, selvom det er samme hus de bor i. Det har jeg oplevet ved selvsyn, samt også fundet ud af her: https://www.kobenhavnshistorie.dk/index.php/22-bog/matrikel/163-christianshavn

I 1762 har jeg Jacob Schultz og Sidse Gudmandsdatter boende i Christianshavns Kvarter, Matrikel 41. Det er adressen Sankt Annæ Gade 41.Samme matrikel bliver før/eller senere også angivet som Strandgade 41 og Strandgade 24 samt Sankt Annæ Gade 24.

I 1787 finder jeg Jacob og Sidse atter i Christianshavns Kvarter, denne gang Matrikel 238; adresse Dronningensgade 239. Samme adresse bliver på andre tidspunkter også angivet som Dronningensgade 139 og Prinsensgade 139 og Dronningensgade 238.

Slutteligt finder jeg i 1801 deres datter Martha, boende på Christianshavns Kvarter, Matrikel 194. Samme Matrikel skifter også til 109 og 190 samt adresserne: Overgaden oven Vandet 16 og Søndervoldgade 194.

Jeg er ganske enkelt helt lost med alle disse matrikelnumre og adresser, der skifter som vinden blæser.

Jeg skal på Rigsarkivet på torsdag og skal søge ovenstående adresser (År 1762 matr. 41 -. År 1787 matr. 239  - og år 1801 matr. 194) i skattemandtallet for 1767.

Er der nogen der ved, eller kan fortælle mig hvor jeg kan se hvorledes ovenstående matrikler og adresser så ud i 1767?
Altså, er adressen på den matrikel 41 i 1762 (Sankt Annæ Gade 41), den samme i 1767? Og gælder det også for de andre matrikler/adresser?

(Jeg håber at det giver mening).

Mvh, Jimmi Mysander

Britta Hansen

#1
Hej Jimmi

Ændringerne i matr.nr. samt hvornår dette er sket, fremgår af den oversigt, du allerede har fundet. Den består bl.a. af en afskrift af Realregistret.
Eksempel:
Ejendommens blad i Realregistret viser gl. matr.nr. 24; nyt matr.nr 41
Ejendommen ligger på Hjørnet af Strandgade og St. Annegaden

Matr.nr. 41
Matrikel
1689* 24 (del af)        *= årstallet
1756* 41
1806* 41
1856 Delt i 41 A og 41 B


Ejere
1689 Isak Bowkes, skipper
1756 Dahldoph, kasserer
1806 Jakob Thostrup, kaptajn, brygger


Matrikulære husnumre
1689 Strandgade 24/Sankt Annæ Gade 24*
1756 Strandgade 41/Sankt Annæ Gade 41*
1806 Strandgade 41/Sankt Annæ Gade 41*


Ændringer af matrikler er beskrevet på side 10
"....... De ældste realregistre indrettedes efter matrikelnumre
fra matriklen fra 1756, dog vedføjedes det ældre matrikelnummer
ved hver enkelt ejendom. Disse ældste realregistre beordredes
ved reskript af 6. marts 1807 til Københavns magistrat omskrevet
i overensstemmelse med matriklen fra 1806
"
CitatAltså, er adressen på den matrikel 41 i 1762 (Sankt Annæ Gade 41), den samme i 1767?
Ja, det er den
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Jimmi Mysander

Tusind, tusind tak for din forklaring Britta! Det giver rigtig god mening og sådan havde jeg også først forstået det.

Jeg tror bare at jeg tabte overblikket, da jeg skulle søge matrikel 194 fra 1801, Overgaden over Vandet 190,  i Folketællingen i 1787 og her hedder adressen pludselig Søndervoldstræde 194. Det kunne jeg ikke læse af oversigten. Måske der er noget jeg har overset, eller mere sandsynligt, noget jeg ikke har fattet :-) Men altid noget, hvis jeg kan bruge matrikel oversigten som nogenlunde rettesnor.


Peter Kristiansen

M.v.h. Peter Kristiansen

Jimmi Mysander

Kære Peter!

Mange tak for din henvisning. Det er en fantastisk side, og burde have afklaret spørgsmålet. Men efter at have kigget på det, blev jeg nok mere forvirret.

Britta har nemlig ret i, at huset ligger på hjørnet af Strandgade og Sankt Annæ Gade, sådan står det i hvert fald anført i Geddes Kvarterkort fra 1757. (I dag hedder huset vist Strandgade 34.)

Men når jeg følger linket og taster Strandgade 41 eller Sankt Annæ Gade 41 eller matrikel nummer 41 for Christianshavns Kvarter for året 1757, så kommer jeg hver gang et helt andet sted hen. Det undrer mig.




Britta Hansen

Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Peter Kristiansen

Som jeg skrev, så virker det digitale matrikelkort ikke p.t. - Når du søger på Strandgade 41, så får du hvor nr. 41 ligger i dag - uanset hvilket år du søger.

Men det er 1757: 41 vi taler om? Du har fået link til matrikelkort 1757
Det er 1806: 41 - og her er link til Sterms kort fra ca. 1840 - https://kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/91503
M.v.h. Peter Kristiansen

Jimmi Mysander

Tusind Tak Peter!

Det er pænt af dig, og ser virkelig godt ud.

Jeg går i krig med det.