Hvad er et Ovnhus?

Startet af Jens Ole Jensen, 02 Nov 2019 - 13:11

Forrige emne - Næste emne

Jens Ole Jensen

5/10 1784 opslag 131 Ovnhuusmanden i Ellesø Jørgen Jørgensen

Der er flere der bliver kaldt Ovnhusmand i Ørslev sogn Odense amt

Hvad er et ovnhus?
Googlet det til:

Vejen eller stien har gået i en skrå linje fra Skrædderhuset, nuværende Fønsstrandvej 11 til
ovnhuset i Føns.

Gl. Assensvej 23, Agerlod og gjærdselslod. 4 tdr land 0-3-1-0 htk.
I 1797 nyopført hus på nuværende plads.  Ovnhus. Ejer Wedellsborg. 

Ronæsvej 2: Husplads og have, have øst for gaden 1270 alen.
1787 ovnhus i Ronæs, som for nogle år siden er opbygget. Ejer Wedellsborg

"Varsling om brand":
For nogle år siden hændtes det her i Ronslunde by, at to mænd en aften så en klar ild brænde ved en anden mands ovnhus. De gav sig til at løbe derhen, for de troede, der var ildløs; men da de kom i nærheden, blev ilden borte. Et fjerdingår efter brændte huset

Jens Ole Jensen, Aalborg



Aase Madsen

Venlig hilsen.
Aase Madsen

Jens Ole Jensen

Tak for svaret.

På stedet var der flere der var ovnhusmand.
Hvad mon det så dækker over.
Husmand der har bagerovn - det havde vel alle.

Jens Ole

Mikkel Eide Eriksen

#3
Hej

I gamle bindingsværkshuse var der som regel en stor indmuret ovn i køkkenet som både benyttedes til madlavning og opvarmning. Jeg ved at i Gilleleje havde hvert hus en, men ofte boede der 2 eller flere familier i hvert hus, nogle havde endda separate indgange.

Man kan forestille sig at det var uoverkommeligt at indbygge en ekstra ovn i et eksisterende hus, men at familierne ønskede at have hver sin — måske har den ene familie så bygget en ekstern ovn? Det kan også tænkes at nogle ønskede at bage brød, men at ovnen var fuld af brænde til opvarmning, og at det derfor var mere praktisk at have funktionerne adskilte.

Endvidere blev ekstraskatter i perioder beregnet på baggrund af antallet af "ildsteder" (som vel inkluderer ovne?). Se fx. Sjællandske Registre 24. december 1580 (min fremhævning):
CitatAabent Brev, hvorved det — i Anledning af Klager over, at det paa Gyldeleye og de andre Fiskerlejer i Frederichsborg og Kroneborg Len gaar uskikkeligt til med Køb og Salg af de Fiskerne selv tilhørende Huse, idet der undertiden kommer Manddrabere og andre Landløbere, der formedelst deres Misgerninger rømme fra et Sted til et andet, did og købe sig en Part i et Hus, saa der somme Steder er en 2–3 Ildsteder i ét Hus og uden Skovfogdens Tilladelse hugges i Skoven, skønt der ikke svares mere end 1 Td. Fisk i aarlig Landgilde, ligesom ogsaa disse Folk, naar de have været en 2–3 Fjerdingaar paa Fiskerlejerne, sælge Husene den ene Gang efter den anden til andre af deres Selskab, saa man aldrig kan vide, hvem der skal svare Landgilden — forbydes alle Manddrabere, Landløbere og løse Folk at købe Huse paa Fiskerlejerne og bruge Fiskeri dér, før de have fremvist deres Pasbord for Lensmanden og faaet hans Tilladelse dertil, og ligesaa alle Fiskere at sælge deres Huse uden Lensmandens Tilladelse; ligesaa forbydes det strengelig at bruge Købmandskab og Forprang paa disse Fiskerlejer til Skade for Borgerne i Købstæderne. Enhver, der forser sig herimod eller fører ukristeligt Levnet, skal Lensmanden uden al Naade lade straffe. Det befales alle paa Fiskerlejerne boende at adlyde hvad Lensmanden lader forkynde paa Herredstinget. Sj. R. 12, 140b3

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=214514#214514,40527995

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Steffen Andersen

Jeg tror ikke ret mange om nogen små husmænd havde ovne
Med venlig hilsen
Steffen
5792

Mikkel Eide Eriksen

#5
I Gillelejes tilfælde var beboerne fiskere og havde næsten ingen jord — kun såkaldte "kålhaver" på et par skæpper. Og alle har vel brug for opvarmning? Der var jo ingen isolering dengang, mure og tag beskyttede kun mod vind og regn, ikke kulde.

Nogle steder blev huset opvarmet ved at kvægstalden var i samme bygning. Især på Færøerne benyttede de terrænet til at placere stuen ovenfor denne ved at bygge i 1½ etager op mod fjeldet. Der har nok været en hamper dunst, men det er jo bedre end at fryse!

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Peter Kristiansen

Alle hus har haft et køkkensted med åben ild til at lave mad over. Uden et ildsted kan det ikke kaldes en beboelse. Så det var husets varmekilde. I Sjællandske huse var der som regel kun et ildsted (ofte med bageovn tilknyttet) og derfor én skorsten. På Fyn havde man funktionerne adskilt, så at fynske huse har to skorstene.

I husker vel Matador - med forargelsen over den tredje skorsten ?
M.v.h. Peter Kristiansen

Grethe Leerbech

Husk
Et ovnhus brugtes til andet end at bage. I Gilleleje har de sikkert haft en større rygning af sild mv. og også rygning af kød. Man kunne også bruge det til andet, der skulle varmes op f.eks. når man lavede kalkmaling til at hvidte husene , så skulle kalk"pulveret" stykkerne jo varmes op før de smeltede til blød masse. Måske brugte man det også til at varme vand til vask etc.
Det var jo særdeles praktisk at have et separat udendørs hus til  sådanne ting. Mulighed for større ild, for faren ved ildebrand, for at have 2 blus på een gang.  Også til tørring blev det anvendt urter, halm, kød/fisk, huder osv.
Thyholm,Vang, Gislum,Hornum,Hindsted, Slet, Års i Aalborg a. Ginding,Ringkøbing a.Rinds, Fjends,Hindborg,Viborg a. Nybøl, Sottrup,Sønderbog a.sogne i Tyskland, Sunds,Svendborg a.Tuse,Års,Løve i Holbæ

Jens Ole Jensen

Mange tak for jeres fine svar.
-------------------------------
Jeg har læste dette:
Navnet Ovnhusvej menes at stamme fra et ovnhus som blev bygget i god afstand fra de øvrige huse og gårde. Her kunne beboerne bage brød for at undgå brand, som ikke sjældent opstod i forbindelse med bagning.
Denne ordning eller påbud er sikkert blevet til efter opfordring fra godsejeren, der ikke kunne undgå at lide tab ved, at gårdene blev lagt i aske.
--------------------------------
Mon ikke godsejeren fik nogle husmandssted bygget på et sted hvor der tidligere var et Ovnsteder?
Hvornår kom der brandforsikring - var det ikke før 1800?
Måske godsejeren så ikke var så bange for den røde hane?

Jens Ole