Ole Christoffersens kone og mor til hans trillinger i Herfølge 1762?

Startet af Jan Ekstrøm, 25 Jan 2018 - 18:57

Forrige emne - Næste emne

Jan Ekstrøm

Jeg har fundet Ole Christoffersens dåb, samt hans trillingers dåb. Men hvem var han gift med?
Jeg har søgt efter vielser mellem 1740 og 1762 i Herfølge.
Da både han og trillingerne er født her.
Jeg har heller ikke kunnet finde dem i Folketællingen 1787, så nu har jeg brug for hjælp.

Ole Christoffersens dåb. Opslag 17, 1.spalte nederst

http://ao.salldata.dk/osd_vis.php?side=17&bsid=151272&kb=Pr%C3%A6st%C3%B8+amt%2C+Bj%C3%A6verskov%2C+Herf%C3%B8lge%2C+1723-1775+FVD+%28EM%29

Trillingernes dåb. Opslag 74, 2.spalte lidt under midten

http://ao.salldata.dk/osd_vis.php?bsid=151272&side=74

Håber, at nogen kan hjælpe.
Hilsen
Jan Ekstrøm

Judith Olsen

Hej Jan

Kilde:    OE-1771
Mandens navn:    Ole Christophersen   Mandens erhverv:    Huusmand
Mandens alder:    41   Mandens civilstand:    Gift
Mandens nr. ægteskab:    1   Mand død (ja/nej):    Nej
Hustru død (ja(nej):    Nej   Hustrus alder:    35
Hustrus civilstand:    Gift   Hustrus nr. ægteskab:    1
Sogn:    Herfølge   Herred:    Bjæverskov
Amt:    Præstø   Stednavn:    2
Indtastningsnr:    C2358   Løbenr.:    34

Ifølge ovenstående får du en ca-alder på konen.

Har du prøvet at lede efter hans eller hendes begravelse ?
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Jan Ekstrøm

Hej Judith

Tak for din hjælp og indsats.
Jeg har siden fundet lidt mere om Ole Christoffersen.

Ole Christoffers søn Niels fødsel
Opslag 82, 1.spalte nr.2 fra bunden af siden.
Niels død
Samme opslag 2.spalte, hvor skriften bliver lidt lysere

http://ao.salldata.dk/osd_vis.php?side=82&bsid=151272&kb=Pr%C3%A6st%C3%B8+amt%2C+Bj%C3%A6verskov%2C+Herf%C3%B8lge%2C+1723-1775+FVD+%28EM%29

Jeg har fundet Ole Christoffersen i nedenstående opslag i 1769.
Jeg ved ikke om det er en vielse eller han blot er vidne.
Opslag 89, 1.spalte øverst

http://ao.salldata.dk/osd_vis.php?bsid=151272&side=89

Hvis det er Oles vielse, burde der vel stå enkemand, men jeg har mellem Niels fødsel  denne "vielse" ikke kunnet finde hans "kones" død.
Da jeg er i tvivl om teksten, har jeg lagt den over i forum for tydning af tekster.

Hilsen
Jan Ekstrøm


Judith Olsen

Så fandt jeg begravelsen af trillingedatteren, Maren:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17115865#151280,25128472

venstre side allernederst.

Kan ikke læse hele teksten, desværre.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Jan Ekstrøm

Hej Judith

Tak for hjælpen.
Jeg må stadig lede videre efter konen.

Hilsen
Jan Ekstrøm

Judith Olsen

#5
Hej Jan

Gad vide, om dette kunne være din Ole:

http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:PZi6F4SNdacJ:lellinge-online.dk/lokalarkivet/LELLINGE.web/per00274.htm+&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk

Han kan findes i Lellinge i både FT 1787 og FT 1801.


Tilføjet:


Og ja, det tror jeg faktisk godt det kunne være, fordi Ole får døbt en datter, Dorthe i Herfølge i 1774:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17115865#151280,25128464

højre side aller øverst.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Jan Ekstrøm

Hej Judith!

Endnu en gang tak for hjælpen.

Det kunne godt være "min" Ole Christoffersen.

Det der måske kunne tale imod er alderen ved død.
Han er født i 1732 og dør i 1803, så han er kun 71 ved sin død.

Hvis han i 1772 bliver viet til Karen Pedersdatter, må det så være 2.gang, da hun ikke kan være moder til trillingerne.

I givet fald må han være blevet enkemand mellem sønnen Niels fødsel i 1766 og 1772.

Jeg må i gang med at lede efter evt. 1. kones død.

Mange hilsner
Jan Ekstrøm

Jan Ekstrøm

Hej Judith!

Jeg tror, at det er den rigtige Ole.

I Folketællingen 1787 er han 62 år, men i Folketællingen i 1801 er han 70 år.
Hvis man vælger at tro, at han er 70 år i 1801, passer det meget godt med, at han er født i 1732.

Hilsen
Jan Ekstrøm

Elin Madsen

Hej

Jeg har fulgt sagen lidt på sidelinjen og gjort følgende opdagelser:

http://ao.salldata.dk/vis1.php?side=24&bsid=153273&kb=Pr%C3%A6st%C3%B8+amt%2C+Bj%C3%A6verskov%2C+Lellinge%2C+1764-1814+FVD+%28EM%29
Her i Lellinge i 1772 bliver enkemand Ole Christopersen trolovet med pigen Karen Pedersdatter. Læg mærke til, at den ene forlover hedder Hans Christophersen fra Ejby.

Ved vielsen er han fra Eyby. Der finder jeg ikke hans første kone død, men til gengældt 2 opfostringsbørn fra Opfostringshuset i København. De er døde efter ægteskabet med Kirsten Pedersdatter. (i 1773)
Her nederst på venstre side og øverst på højre side.
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=149127&side=93

Hvis det er den samme Ole Christophersen, flytter han lidt rundt, for trillingerne blev født i Herfølge. Derefter bor han i Ejby ved 2. vielse og datteren Dorthe fødes i Herfølge i 1774.

I Herfølge har han også flere opfostringsbørn, der dør.

mvh
Elin

Jan Ekstrøm

Hej Elin!

1000 tak for dine oplysninger.

Du har helt ret, han flytter lidt rundt.

Det, at han gifter sig som enkemand med Karen Pedersdatter, fortæller jo, at han har været gift før.

Han findes ikke i Folketællingerne fra Herfølge men både i 1787 og 1801 i Lellinge.

Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har været igennem kirkebogen.
Jeg kan følge ham til 1769, hvor han optræder som vidne til en trolovelse.
Hans sidste barn jeg har kunnet finde i Herfølge er sønnen Niels fra 1766.
Da hans "rejselyst" har være stor, er det jo svært at vide, om han ind imellem har haft afstikkere til andre sogne, for til sidst at slå sig ned i Lellinge.
Jeg er også stødt på Hans Christoffersen i andre sammenhænge. Ham skal jeg også have set lidt nærmere på.

Mange hilsner og tak
Jan Ekstrøm



Judith Olsen

Hej Jan

Ole er jo tilsyneladende i Herfølge i 1776, hvor trillingedatteren Maren begraves, jfr. mit tidligere link.

Måske var det en idé at få tydet begravelsen, som jo bl.a. nævner noget om to brødre og hendes ,,?
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Jan Ekstrøm

Hej Judith!

Tak for rådet.
Det prøver jeg.

Hilsen
Jan Ekstrøm

Judith Olsen

Hej Jan

Ægteparret Ole Christophersen og Kirsten Pedersdatter i Lellinge FT 1787 - er i 1. ægteskab:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=782#782,55301

Det udelukker jo, at det skulle være din Ole, som bliver gift i 1772 med Karen, i Lellinge


Iøvrigt går jeg ud fra, at du har set, at Ole's første søn fra 1760 er døbt Peder:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17115865#151280,25128408

Højre side - 3. post Trin.


Har iøvrigt fundet dette:

Kirsten Christophersdtr i Store Salby          3 Oct 1774     pg 735
HUSB:    Hans Jensen Smed
MODER:   Dorthe Nielsdtr laem i Walloe Hospital, Herfolge
BRO:     Ole Christophersen hmd i Herfolge
[Vallo Stifte Gods, skp; Book 17 1763-1778; FHL film 50866]

Og her er så måske forklaringen på datteren, Dorthe's navn.


Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Judith Olsen

Den Ole Christoffersen, som bliver gift i 1772 med Karen Pedersdatter i Lellinge kan udelukkes.

Han og konen ses i FT 1787 i Ejby:

Samtlige personer i husstanden

Roskilde, Ramsø, Ejby, Eybye, 7. Fam., 7, FT-1787, C4425
Navn:     Alder:     Status:     Stilling i familien:     Erhverv:     Fødested:
Jens Abrahamsem     38     Gift      Hosbonde      Gaardmand       
Maria N. Datter     26     Gift      Konen      -       
Jens Jensen     10     Ugift      Egne Børn af første Ægteskab      -       
Kirsten J. Datter     3     Ugift      Egne Børn af første Ægteskab      -       
Johanne Marie     5     Ugift      Opfostringsbarn      -       
Kirsten Madsdatter     58     Enke      Konens Moder      -       
Jens Nielsen     22     Ugift      Tienestefolk      Landsoldat       
Dorthe N. Datter     20     Ugift      Tienestefolk      -       
Anne Hansdatter     51     Enke      -      Inderste       
Ole Christophersen     61     Gift      Mand      Inderster       
Karen Persd.     60     Gift      Kone      Inderster      

Og her ses han i Oeders 1771:

Kilde:    OE-1771
Mandens navn:    Ole Christophersen   Mandens erhverv:    Huusmand, og tiener Bonden
Mandens alder:    42   Mandens civilstand:    Gift
Mandens nr. ægteskab:    1   Mand død (ja/nej):    Nej
Hustru død (ja(nej):    Nej   Hustrus alder:    60
Hustrus civilstand:    Gift   Hustrus nr. ægteskab:    2
Sogn:    Ejby   Herred:    Ramsø
Amt:    Roskilde   Stednavn:    Egbye Bye
Indtastningsnr:    C0621   Løbenr.:    39


Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Jan Ekstrøm

Hej Judith!

Tak for din ihærdige indsats. Det er dejligt, at du orker.

Jeg havde ikke fundet Peder, så tak for det.

Det sidste du har sat ind, går jeg ud fra er fra skifteprotokollen?

Jeg har ikke fundet nogen Kirsten Christophersdatter i min søgen?

BRO foran Ole? Hvad betyder det?
Jeg har ikke været så meget i protokollerne, så her er min erfaring ikke særlig stor-

Mange hilsner
Jan Ekstrøm


Judith Olsen

hej Jan

Grunden til at du ikke har fundet Kirsten er nok, at du har skrevet hele efternavnet "Christophersdatter".

Som du kan se i skifteregistreringen, er hendes efternavn forkortet til Christophersdtr.

BRO: er en forkortelse for brother - altså bror. Aurelia var jo amerikaner, så derfor er betegnelserne for familiemedlemmer m.fl. engelske.


Skifteregistreringerne fra Aurelia Clemons er et must, når man har slægt i Herfølge og omegn  :D


Jeg har iøvrigt tjekket vist nok alle nærliggende/omliggende sogne for at finde vielsen uden held, desværre - og FamilySearch giver heller ikke noget bud.

Måske er de blevet gift i Lidemark - her starter kirkebogen først 1780.

Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Jan Ekstrøm

Hej Judith!

Tak for oplysningerne.

Du har ret mht. Lidemark. Her har jeg med en anden gren måtte give op. Desværre.

Jeg må stadig lede efter deres død. Desværre findes der ikke T og A lister på den tid.

Mange hilsner
Jan Ekstrøm

Judith Olsen

Hej Jan

Hvis ellers det par i Lellinge i 1787 og 1801 er "dine", så er deres død jo fundet i Lellinge, jfr. linket til lellinge-online.dk - se mit svar nedenfor.

Den eneste måde - tror jeg - at finde, om det er din Ole Christophersen som er flyttet til Lellinge, er at undersøge fæsteprotokollerne for Vallø Gods. De er desværre endnu ikke scannede, så det koster en tur til Rigsarkivet.

https://www.sa.dk/daisy/arkivskaber_og_arkivserie_liste?a=Vall%C3%B8&b=f%C3%A6steprotokol&d=1&e=2016
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Jan Ekstrøm

Hej Judith!

Endnu en gang tak for din hjælp.

Jeg tror ikke, at parret fra Lellinge er min "Ole Christoffersen"

Jeg fandt Kirsten Christofferdatters død i Højelse Sogn. Hun var ved sin død 39 år og kunne godt
være søster til "min" Ole.
Jeg har dog ikke kunnet finde hendes dåb i Herfølge, så hun er nok ikke født her.

Oles far, Christoffer Svendsen, er død i Herfølge i 1770, og har næppe været udensogns.
Så jeg føler, at jeg er på bar bund.

Mange hilsener
Jan Ekstrøm

Judith Olsen

Hej Jan

Jeg har arbejdet lidt videre med familien, fordi jeg tror på min idé om, at det er din Ole Christophersen med hustru, som findes i Lellinge 1787 og 1801.

Det har undret mig, at Christopher Svendsen kun skulle have fået to børn:

Karen i 1730 - kan hun være død tidligt ?
Ole i 1732

Men umiddelbart har jeg ikke fundet flere børn i Herfølge.

Til gengæld har jeg i KB Vallø 1707-1814 fundet følgende børn af Christopher Væver:

Opslag 47 – Kirsten, døbt 1733
Opslag 51 – Maren, døbt 1735
Opslag 65 – Karen, døbt 1740
Opslag 71 – begravet Karen 3 ½ år gammel i 1744
Opslag 79 – begravet Maren i 1750
Og
Opslag 84 – vies i 1753 Kirsten Christophersdatter til Hans Jensen Smed (se tidligere svar, hvori indgår skifteregistering fra 1774)
Efter Marens begravelse i 1750 ser jeg ikke umiddelbart Christopher Væver nævnt – mon han da skulle være flyttet tilbage til Herfølge ?
Ole Christophersen i Lellinge benævnes et sted (kan ikke lige huske hvor) med tilnavnet "Væver", og Christopher Svendsens far, Svend Christophersen benævnes også "Væver".

Hvis Karen døbt i Herfølge i 1730 er død inden 1740, hvor der døbes en Karen i Vallø, så passer skifteregistreringen efter Kirsten Christophersdatter jo fint med, at kun Ole er nævnt som søskende.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Jan Ekstrøm

Hej Judith.

Stor undskyldning for ikke at have svaret dig dig tidligere,
men bedre sent den aldrig.
Af forskelige årsager har jeg været væk fra slægtsforskning,
men er nu vendt tilbage.
Stor tak for din tidligere indsats.

Mange hilsner
Jan Ekstrøm

Ulla Elisabeth Lunau

Hej Jan Ekstrøm
Jeg stammer også fra Ole Christoffersen, og er strandet samme sted, som dig.
Vil gerne nyt, hvis du finder ud af mere.

Jeg synes, det er tankevækkende, at så "fine" folk står faddere til de trillinger. Ham Ole Christoffersen kan ikke have været Hr. hvem-som-helst ....

Hans søn Jens gifter sig med Amalia Lovise Schæfer. Hendes kan jeg desværre heller ikke finde. Hun er nok fra Tyskland, men har ikke fundet det rigtige match endnu. Hvilken af tvillingernes forsker du i?

Jeg har mail uer@live.dk

Vh. Ulla E. Lunau

(min mormors slægt er fra Stevns. Jeg bor selv på Nordfyn)
De bedste hilsner

Historielærer, guide og slægtsforsker

Ulla Elisabeth Lunau