Svend Erik Knud Andersen i 3. registrering i lægden for 19??

Startet af Søren Peder Møller, 26 Okt 2019 - 14:59

Forrige emne - Næste emne

Søren Peder Møller

Hej

Jeg hjælper en 3. generations dansk-amerikaner med at finde slægtninge i DK. Derfor har jeg brug for hjælp til at finde Svend Erik Knud Andersens tredje registrering i lægdsrullen.

Han blev født 20. oktober 1900, og mødte som forventet på session i 1918, og er registreret:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16481033#19296,1417856
I 1918 er han, foruden registreringer af ulovligt udeblivelser, registreret som overflyttet til 1-U-5323 (1. udskrivningskreds, 1922, nr. 5323), og som forventet finder jeg ham i 1922 her:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16481033#18820,1215643

I 1922 lægden læser jeg (efter tidligere hjælp) følgende:
Løbenr.: 5323. Svend Erik Knud Andersen. Søn af afdøde skomager Hans Martin Andersen. Født i Hørsholm d. 20/10 1900.
Afd.: 1Btl = 1. Bataljon
Mødt: 2/5 23 = 2. maj 1923
Vedtegninger:
- 1.99.Q.25 =  Fra 1. udskrivningskreds, lægd nr. 99 (Birkerød) i 1918, løbenummer 25.
- 1921 – 22 ulovlig udeblivelse.
- 1923 – KI2 – 1880 = 1923 egnet til krigstjeneste. 2 betyder sandsynligvis betinget tjenestedygtig eller fodfolket. 1880 er sandsynligvis et nummer.
- Afsonet og betalt Bøde efter § 13 – 2. (23 Kr.) (27 Kr.).

Da han er mødt i maj 1923, har jeg søgt efter den næste registrering under 1. udskrivningskreds 1923, men der finder jeg naturligvis ham ikke.
Hvordan finder jeg frem til hans næste registrering(er)?

Venlig hilsen

Søren Peder Møller

Verner Bentsen

Da han ikke nævnes som flyttet i 1922 skal han findes i den omskrevne rulle i 1932 under samme lægd og nummer; og den er ikke online endnu.

mvh Verner

John Damm Sørensen

Citat fra: Søren Peder Møller Dato 26 Okt 2019 - 14:59

- 1923 – KI2 – 1880 = 1923 egnet til krigstjeneste. 2 betyder sandsynligvis betinget tjenestedygtig eller fodfolket. 1880 er sandsynligvis et nummer.


K I 2 betyder:

K. I. = Ubetinget tjenstdygtig.

2= 2. klasse:

2den Klasse (K. I: 2 og K. II. 2). Fodfolksregimenterne
Højde mindst 157 cm. Mandskabet maa kunne udholde Marcher og Løb med
fuld Oppakning og maa ikke stamme.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17288295#215230,40615942

1880 er lodtrækningsnummeret ved sessionen.

Hilsen
John

Søren Peder Møller

Hej John og Verner

Tusind tak for hjælpen, den hjalp mig meget.
Dels lærte jeg noget nyt, som ikke fremgår i bogen "Slægtforskernes ABC", dels fik jeg hjælp til at komme videre.

Venlig hilsen
Søren Peder Møller