Min mors DNA

Startet af Marianne Meyer, 21 Okt 2019 - 17:22

Forrige emne - Næste emne

Marianne Meyer

Min mor født i 1915, og fylder snart 105 år. Flere har sagt til mig, at jeg skal skynde mig, at få taget hendes DNA. Jeg er meget i tvivl, om hvad jeg kan få ud af det.
Jeg har slægtsforsket i mange år. Både i min mors og fars slægter, og ikke mindst i min mands forældres slægter. Så jeg har rigtig mange slægtsdata helt tilbage til 1700-tallet for nogle af dem.
Jeg bliver lidt forvirret og meget skeptisk, når jeg læser de forskellige indlæg om DNA. Så jeg har ikke de store forventninger! Får jeg mere ud af, at lade min mor teste, end hvis jeg selv bliver testet!

Omkring priser og betingelser hos Family Tree og My Heritage - bliver DNA-data samkørt for et større resultat. Eller har firmaerne hver især deres egen DNA-databank?
Sidstnævnte er jeg meget skeptisk overfor, ser det som en pengemaskine.
Jeg har alle mine slægtsforskningsresultater i Legacy, som My Heritage har købt. Betyder det, at de allerede har registreret mine familiedata.

Tilbage til DNA-testen. Skal jeg kaste mig ud i det og hvor skal jeg bestille den ? Hvem har den bedste kvalitet?
Venlig hilsen fra Marianne Meyer
Venlig hilsen
Marianne Meyer

Anders M. Petersen

Hej Marianne!

Hvis man bliver grebet af DNA-tests som supplement til slægtsforskningen, så vil man ærgre sig over, at man ikke har testet sine ældste aner imens de levede. Jeg kan se at mange af de bekræftede matches som jeg selv har, kun er fundet takket være min fars DNA-test.

Der sker ingen automatisk udveksling af DNA-tests og stamtavler mellem firmaerne - det skal man selv stå for, hvis man ønsker det!

Jeg er heller ikke en fan af MyHeritages forretningsmodel og vil derfor altid anbefale en Family Finder hos FTDNA, som ikke kræver abonnement når testen er betalt. Til gengæld er realiteten at mange af de danskere der laver deres stamtavle hos MyHeritage også tester dér, så de har godt fat i markedet. Vi "frie" kan så vælge at teste hos FTDNA og så evt. kopiere resultatet til MyHeritage (mod betaling).

Der kommer nok et tilbud på Family Finder til "black friday", så hold lige på pengene.
Du kan evt. tegne abonnement på denne tråd og få besked, når der er tilbud: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,134627.0.html
I tråden kan du også se de historiske priser...

Mange af dine andre spørgsmål er besvaret i en artikel i "Slægtsforskeren" #3 fra 2017 som du som medlem kan læse her:
https://www.slaegtogdata.dk/foreningen/bladet-slaegt-og-data/slaegtsforskeren-2017
Artiklen holder stadigvæk og hvis du har flere spørgsmål efter at have læst den, så skriv her...

Der er lidt mere info her: http://www.morup-petersen.dk/FamilyFinder.pdf

Hilsen Anders



Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm