Faderskabssag, Peder Kongeskov.

Startet af Theis Kongeskov Jensen, 03 Okt 2019 - 11:36

Forrige emne - Næste emne

Theis Kongeskov Jensen

Hej.
Min tipoldefar, Peder Kongeskov, blev født som uægte barn den 31. marts 1838 i St. Heddinge Landsogn, Præstø Amt. Hans mor var ugift fruentimmer, Johanne Kirstine Jensdatter og Mads Pedersen fra Raaby blev udlagt som barnefader:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17118808#156887,26304723 (nederst).

Der er intet der tyder på, at Mads Pedersen vedkender sig faderskabet, da Peder Kongeskov livet igennem bliver bliver opfattet som søn af pigen, Johanne Kirstine Jensdatter!

Den eneste Mads Pedersen jeg kan finde i Raaby omkring 1838 er en ung fyr, der, hvis han er den aktuelle, kun var 15 år gammel, da han gjorde Johanne gravid!!!

Men har der været en faderskabssag, hvor Mads har nægtet faderskabet og fået ret eller har Johanne aldrig anlagt sag?

Jeg vil blive glad, hvis nogen kan hjælpe.

Mvh Theis
Venlig hilsen
Theis Kongeskov Jensen
kongeskov@gmail.com

Britta Hansen

Hej Theis

Præstø, Stevns, Store Heddinge Landsogn, Bjelkerup by, Kongeskov, , 49. et hus, FT-1840, B3227
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Jens Pedersen     64     Gift          Båndskærer       
Maren Larsdatter     61     Gift          hans kone       
Johanne Kirstine Jensdatter     24     Gift          Forsørges af forældrene       
Peder Kongeskov     2     Ugift          hendes barn       
Maren Kirstine Johansen     1     Ugift          hendes barn  
Maren Olsdatter     47     Enke(mand)          ernæres af hendes søn       
Ole Pedersen     23     Ugift          Båndskærer, hendes søn       
Ane Marie Pedersdatter     16     Ugift          hendes svigerbarn       
Johannes Pedersen     13     Ugift          hendes svigerbarn       
Rasmus Pedersen     9     Ugift          hendes svigerbarn       
Maren Kirstine Pedersen     6     Ugift          hendes svigerbarn       

Register til Alimentationssager for Præstø Amt 1838 er i dette afsnit:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17186246#197672,36141250
Jeg kan ikke umiddelbart se parret nævnt.

Der er en Mads P i nabosognet:
Præstø, Stevns, Hellested, Arnøje bye, , 30. en gård, FT 1840, A7173
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Dorthe Pedersdatter     63     enke          Gårdmandsenke       
Lars Jensen     29     ugift          hendes barn       
Anders Jensen     27     ugift          hendes barn       
Peder Jensen     20     ugift          hendes barn       
Johanne Jensdatter     31     ugift          hendes barn       
Mads Pedersen     28     ugift          Tjenestekarl       
Hans Kristiansen     17     ugift          Tjenestekarl       
Karen Rasmusdatter     19     ugift          Tjenestepige       
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Theis Kongeskov Jensen

Hej Britta.
Undskyld min sene reaktion, men der kom lige en ferie i vejen :-)

Selvom der er en udlagt barnefader ved Peders dåb, har moderen åbenbart ikke forfulgt det! Men jeg vil se lidt nærmere på ham fra nabosognet.

Tak.
Venlig hilsen
Theis Kongeskov Jensen
kongeskov@gmail.com