Hej DNA slægtforskere!
Jeg har det meget besværligt med sites, der kræver et løbende abonnement - med MyHeritage som et af de værste!
Desværre så er "DNA Painter" også gået hen og er begyndt at tage abonnement for deres mere avancerede "værktøjer", men selv i gratisversionen er de nu meget gode.
Et af de gode gratis værktøjer er deres "Shared cM tool", hvor man man indtaste antal cM som man deler med en person i alt og så få et forslag til hvordan man er i slægt, som er noget bedre end FTDNA's "2nd cousin - 3rd cousin":
https://dnapainter.com/tools/sharedcmv4Men der er også kommet et nyt lækkert værktøj som hedder "Tree", hvor man (efter oprettelse af en profil) kan uploade sin Gedcom fil og se den i forskellige simple præsentationer. Som "gratist" kan man dog kun se de yngste 7 generationer. Det som så er smart er, at man kan gå ind
manuelt og markere de slægtninge som man via DNA har fået match på og angive disse som "genetic ancestors" og så få en visning, hvor de aner man selv har bekræftet via DNA fremhæves. Nu er jeg jo "forsumpet" i Y-DNA og bruger ikke tid nok på min Family Finder, men jeg var da positiv overrasket over at se, hvor mange af mine aner jeg allerede har fået bekræftet via DNA (se vedhæftede screendump). Når man laver "Mouse over" vises anens navn samt føde- og dødsår.
Dette kan dygtige personer sikkert lave lige så godt i et billedbehandlingsprogram, men det var nu dejligt nemt på DNA Painter.
Og som sagt - det mest interessante var faktisk at se, hvor mange aner jeg har fået DNA-bekræftet. Da jeg så også har en hel del ret gode matches fra Sverige, som slet ikke passer med min stamtavle, så har jeg en mistanke om at der er et uægte ane derude et sted - tegningen gør det lidt nemmere at se, hvor der endnu er "huller" i mit DNA-bevis...
Hilsen Anders