For alle (alle kan læse, kun medlemmer kan skrive) > Projekter

Hvor jeg ærgrer mig…….ang. indt. af kirkebøger.

(1/29) > >>

Karin Andersen:
Hej ;).

Jeg er som mange andre rigtig glad for de indscannede kirkebøger og jeg kan slet ikke vente til de er indtastede og søgbare.

Jeg overvejer jævnligt at melde mig som indtaster, men min egen slægt er så spændende og indtastninger er ret så tidskrævende.

Jeg indtaster næsten hver dag oplysninger fra kirkebøgerne om min egen slægt. Jeg går meget op i at gøre det så korrekt  som muligt og at få alle oplysninger med. Alene fadderne er jo en guldgrube af navne, titler, stednavne osv ;).

Så jeg ærgrer mig over at jeg kun sætter oplysningerne ind i min egen database. Havde der dog bare været en mulighed for ved et par ekstra klik også at sætte oplysningerne ind på Arkivalier Online og dermed sige mange tak for kikket. (Ja, eller for den sags skyld - et eller andet andet sted hvor man kunne skrive dem ind) :(.

Tænk hvis der ved siden af opsl. numrene var en rubrik der f.eks. sagde noget i stil med:

Dit forslag til ”tydet tekst” :(. Nogle få klik og mine oplysninger ville blive tilgængelige for alle.

Personligt har jeg vel mindst en 10 - 12.000 allerede tydede opslag som jeg hjertens gerne deler med andre. DIS – Danmark har for nylig sagt velkommen til medlem nr. 6.000. Tænk hvis alle vi slægtsforskere bare har 20 tydede opslag hver, så er vi lynhurtigt oppe på 120.000 indtastninger med hele molevitten :(.

Hvor jeg dog ærgrer mig over at denne mulighed ikke findes. Indtastningerne af kirkebøgerne ville, tror jeg, få en gevaldig fart på og jeg kan næsten ikke vente til det sker.

Det var bare lige et lille hjertesuk :).

De venligste hilsner og en stor tak til dem der er igang med at indtaste :)

Karin Andersen

Hans Peter Hansen:
Hej

Jeg ved ikke om dette er rigtigt placeret, men nu prøver jeg

Christian Konstmann Autzen:
Hej Karin

Jeg forstår fuldt ud din mening - for hvor ville det dog være dejligt, hvis de kære udviklere kunne lave et system, som netop tilgodeså/tilgodeser en sådan hjælpsomhed.

Kiip projektet er jo netop et sådant stort arbejde - men hvor proceduren nok synes rimelig besværlig, og hvor i hvert fald jeg melder pas indtil der er fundet mere vise sten.

Hvorfor kan man ikke lave et indtastningssystem, hvor en venlig sjæl med lidt tid indimellem kan taste oplysninger fra en kirkebog ?

Ideen kunne så være, at de indtastede oplysninger blev lagt på en midlertig plads, hvor andre kunne være med til at verificere de indtastede oplysninger herunder sige ok, hvorefter oplysningerne kunne overføres til den færdige plads.

- Men det er så fremtidig funktionalitet; måske til når kiip projektet er "kørt lidt fast".

Hilsen
Christian

 

Morten Hovedskov Nielsen:
Arbejdet er i gang.

Det er netop en af de ting som DIS-Danmarks kildeindtastningsprojekt handler om.

Christian Konstmann Autzen:
Hej Morten

Det har du ret i - men jeg tror nu nok, at både Karin og ikke mindst jeg gerne så, at det system, som så blev stillet til rådighed for sådan indtastning blev så simpelt at gå til, så man "uden videre" bare kunne gå til sagen; hverken mere eller mindre.

Jeg har tidligere efterlyst oplysning om, hvad og hvordan indtastningen i Kiip rent faktisk foregår - så man inden man meldte sig, rent faktisk vidste hvad det gik ud på.

Denne oplysning er mig bekendt ikke kommet endnu - og det kunne jo afholde nogen fra at melde sig (ud over en vis besværlighed med tilmelding m.v.).

Hilsen
Christian
 

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version