Oksbøl Tyske Flygtninge kirkegård årgang 1945!

Startet af Annette Ilsøe Rasmussen, 22 Sep 2019 - 10:11

Forrige emne - Næste emne

Annette Ilsøe Rasmussen

Nogen kan hjælpe mig for min veninde om hvordan jeg kan få oplysninger om en afdøde tyske flygtning Henry Apitzsch - død den 8. maj 1945.
Vi fandt et fotobillede på Oksbøl kirkegård i online, vi er interesseret i at få oplysning om hvor han kom fra.

Vi kunne ikke finde ham i kirkebogen under døde efter Oksby sogn - Aal sogn og Varde sogn samt Esbjerg!

Hvilket et af sogne kan vi finde sporet efter ham! Hvis en af jer har måske et tip til os.

mvh
Annette Ilsøe

Inger Buchard

Flygtningekirkegården i Oksbøl omfatter også soldatergrave.

Henry Apitzsch var ikke flygtning; der står Gefreiter (korporal) på stenen.
Volksbund.de skriver generelt om ham på
https://www.volksbund.de/graebersuche/detailansicht.html?tx_igverlustsuche_pi2%5Bgid%5D=c9c0b684ca993c3a6cc5b531b2f7002a&cHash=c35579582ac09b7453da122f4e73bf41
(kopier hele linket op i browserlinien)

Om ubådens forlis: læs
http://www.ubootarchiv.de/ubootwiki/index.php/U_2521

Videre søgning om persondata skal findes hos WASt https://www.dd-wast.de/de/startseite.html , der siden januar 2019 er flyttet over under Bundesarchiv http://www.bundesarchiv.de/

Inger Buchard
Redaktør på DIS-Wiki

Annette Ilsøe Rasmussen

Hej Inger!

Mange tusinde tak for de gode oplysninger, det er bestemt overrasket for de tyske i ubåd sænkede ned og han begrav på danske jord - ikke i Tyskland!

Endnu tak for hjælpen.

mvh
Annette

Christian Konstmann Autzen

Nogen skal vel informere den tyske hjemmeside, oplyst af Inger Buchard, om begravelsen i Danmark (?).

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Jakob Ramlau

Gefreiter er vel den laveste Grad over Menig? ----------------- jeg kender ikke Graderne i Kriegsmarine. U-baaden sænkes med Raketter, næppe direkte Træffere, der slaar gennem Skroget, men raketbaarne Dybvandsbomber. Der fandtes etablerede Procedurer for at sluse sig ud af en sunken U-baad og paa 35 Meters Dybde skulde det være gørligt. Men hvad saa? Han kan meget vel, selv i Maj, været død af Kulde og Udmattelse. Den nordøstgaaende Strøm  langs Vestkysten kan meget vel have bragt hans Lig til Oksbøl.

Inger Buchard

Anette: der er mange omkomne fra tyske flådefartøjer begravet i dansk jord - de blev begravet, hvor de flød i land.

Christian: Volksbund kender med sikkerhed kilderne på Bundesarchiv; de tyske flygtningegrave i Danmark bliver passet af Volksbund, så det er heller ikke ukendt stof for organisationen

Inger Buchard
Redaktør på DIS-Wiki

Gunnar Lorentsen

På den tyske hjemmeside om ubådens forlis står der, at 42 omkom den 3.maj og 1 overlevede.
Henry Apitzsch er nævnt blandt de omkomne. Men dødsdagen
for Henry Apitzsch er nævnt i Oksbøl som den 8.maj 1945.
Det er jo muligt At Henry Apitzsch blev såret ved forliset og bragt til Jylland som medtaget patient, der senere døde i Oksbøl.

Ubåden blev sænket i det sydlige Store Bælt ca. 6 kilometer fra Langelands kyst, og det er vel rimeligt at antage, at overlevende er bragt ind til Langeland, og derfra er befordret videre.

Mvh/ Gunnar

Helle Jespersen

Umiddelbart vil jeg mene det er ulogisk, at Ubåden sænkes uden for Flensborg, i Geltinger bucht, og at denne Henry Apitzsch, så skulle drive i land ved Oksbøl på Vestkysten. Flensborg og Geltinger bucht er i den sydlige del af Østersøen.

Selv ikke hvis ubåden var nået uden om Skagen på vej mod Kristianssand som der stod den skulle, så ville det også her være ulogisk, at et lig skulle drive i land ved Oksbøl på Vestkysten.

Så hvilken Oksbøl snakker vi om. Mig bekendt, så var der på Nordborg Slot et Lazaret under krigen, og uden for Nordborg, så 2.5 km mod Sønderborg, ligger Oksbøl. En lille landsby med egen kirke.
Kunne det være her vedkommende er begravet?
Sønderborg bugt, ligger ud til Flensborg fjord, og har direkte forbindelse til det område der næves at ubåden skulle være sænket i.
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Inger Buchard

Jeg kan jo ikke svare på, hvor Apitzsch er død, men eet forhold kan forstyrre billedet: i 1960'erne samlede Volksbund de spredte gravlæggelser på kirkegårde rundt omkring og genbegravede dem på de store 'flygtninge'kirkegårde. Det var for dyrt for Volksbund at fortsætte med at vedligeholde gravstederne på kirkegårdene, og man ville også bevare begravelserne hen over kirkegårdenes fredningspligt, dér, hvor den var ved at udløbe.

Om Oksbøl: flygtningekirkegården ligger i Ribe amt, ikke på Als

Inger Buchard
Redaktør på DIS-Wiki

Jakob Ramlau

Ja, jeg har ikke læst grundigt nok ---hverken paa Positionen eller paa Raketterne. De kunde faktisk gennemslaa Trykskroget (vistnok omkring 20 Mm Staal).
Saa venligst: glem alt om det kolde Vesterhav og nordøstlig Strømsætning.