Johannes Erik Ferdinand Frederik Manfred Aksvit, født Nissen

Startet af Per Helge Nissen, 02 Jan 2020 - 21:44

Forrige emne - Næste emne

Per Helge Nissen

Den sidste onkel jeg mangler oplysninger om er ovennævnte Johannes.
Han er født i Vor Frue Sogn, Odense den 12 Aug. 1926 og døbt samme sted den 6. Nov. 1932.
Konfirmeret i Korsløkke Sogn, Odense den 6. Okt. 1940.
Han har sejlet som søfyrbøder, og blev gift den 20 Maj 1950 i København med Husassistent Jytte Christiane Laursen.
Den 5. Januar 1965 foretog han navneændring ved Politimesteren i Vejle til Aksvit.
Han blev en af landevejens farende svende kendt under navnet Giraffen og blev valgt på Egeskov Marked til stodderkonge med Elfrida som dronning.
Hun var gift med en anden farende svend "Sputnik".
Året efter blev han skiftet ud med "Bamse".
Jeg har nogle artikler som beskriver festlighederne, men her taber jeg sporet af min onkel Johannes.
Nogen der kan hjælpe?

Kh Per Helge Nissen
Per Helge Nissen

John Damm Sørensen

Hej Per,

Har du forsøgt med en adresseoplysningen på borger.dk?

Hvis Johannes levede i 1970, kan du få dato for død og sidst tilmeldte adresse.

Hilsen
John