Match på (39,1-39,1)cM

Startet af Hans Peter Christiansen, 15 Aug 2019 - 08:34

Forrige emne - Næste emne

Hans Peter Christiansen

Hej.

Jeg har fundet en norsk kvinde, som har et DNA match på (39,1-39,1)cM, med min kone.

Den norske kvinde havde heldigvis et meget udbygget slægts træ (1.100 personer)

Ydermere befinder der også et unikt efternavn (Flarup) i både min kones og hendes slægts træ.

Dette gjorde at jeg fandt frem til en fælles ane, Karen Christensdatter 1706-1787. Vorning-Viborg.

Karen Christensdatter var først gift med, Jens Christensen Flarup 1698-1741. Tjele-Viborg.

Jens er min kones 5xtip oldefar.

Karen blev gift igen i 1842 med Peder Hansen 1722-1761 Tjele.

Peder er den norske kvindes 5xtip oldefar.

Jeg har skrevet til den norske kvinde - men har ikke fået svar endnu.


Men spørgsmålet er, om jeg ikke kan betragte Karen Christensdatter som et bekræftet match?

Selv om det er langt tilbage, 5xtip oldemor, og det må vel svare til 7c?

Det er i Myheritage det hele er fundet.




Mvh HP

Anders M. Petersen

Hej Hans Peter!

Ja - det bør du kunne!

Med et længste segment på min 15 cM er der ingen tvivl om et ægte biologisk slægtskab. Det kan dog aldrig udelukkes at man har mere end ét anesammenfald, men dette kan afsløres ved at genneløbe dine og matchets aner på samme generationsniveau og dermed udelukke andre (kendte) anesammenfald. Tilbage står så kun, at man jo aldrig helt kan udelukke at ens stamtavle eller matchets stamtavle muligvis svarer til kirkebogen, men ikke til den biologiske sandhed og at man derfor matcher gennem en person, som ikke fremgår af den enes stamtavle. Denne sidste risiko for rod i konklusionerne kan man desværre nok aldrig helt udelukke.

I min vejledning til Family Finder (http://www.morup-petersen.dk/FamilyFinder.pdf) kan du se nogle af mine matches, og her har jeg et match på 26 cM longest som går tilbage til et anepar født i 1689 / 1725 - de var dog indgifte i efterfølgende generationer.

Det er også min egen observation at man har "stædige" DNA segmenter, der overlever i generation efter generation. Jeg har f.eks. et match til 3 generationer af en amerikansk familie med et fælles anepar i 1738 / 1740, hvor jeg deler det samme "longest" segment med bedstemor og mor og så en svagt afkortet udgave med datteren.

Endeligt så skal vi huske at vi har 3.400 + 3.400 cM DNA at matche på. Vi taler tit om at der er matches der "falder" ud allerede når vi er ved tipoldeforældrene, men det DNA som man mangler fra dem er jo erstattet af andet DNA (se afsnittet "Lidt mere om Centimorgans og matches" i mit skriv), hvilket betyder at der logisk må være nogle slægtninge langt tilbage som man har arvet tilsvarende mere DNA fra. Der er en person, der har udregnet at der statistisk set er 5,5% sandsynlighed for at have et match med en person med en fælles ane der ligger 13 generationer tilbage. Dette match vil være på ca. 15 cM og hvis de tilfældigvis ligger som ét segment, så har man altså et signifikant autosomalt match med en ane tilbage fra 1600-tallet.

Hilsen Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Hans Peter Christiansen

Hej Anders.

Mange tak for dit meget oplysende svar.

Jeg må indrømme at jeg bliver mere og mere grebet af begejstringen for DNA, som et spændende
islæt til slægtsforskning.
Mvh HP

Anders M. Petersen

Selv tak - og ja, DNA fanger mindst lige så meget som slægtsforskningen   ;D

Men i virkeligheden er det jo bare en helt ny teknologisk overbygning på slægtsforskningen, der giver mulighed for at validere (dele af) ens arbejde med anerne...

Hilsen Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm