Søger Lilly Mary-Louise Svane Hansen og søn - Kbh efter 1940

Startet af Ozan Tekinoktay, 17 Maj 2019 - 16:16

Forrige emne - Næste emne

Ozan Tekinoktay

Hej,

Jeg søger efter Lilly Mary-Louise Svane-Hansen, født 26.april 1904 i Linden (Tyskland).
Hendes søn, Knud Carl-Richard Svane-Hansen, er født i Berlin 4.marts 1923

I FT1940 bor de Kaalundsgade 8 i København V, men er ved folketællingen fraværende. De er på tidspunktet i Tønder (Ribe Landevej) for - sandsynligvis - at optræde, idet de er artister.

Han får i 1951 et barn med Inger Vivi Lykke Petersen (født Hansen). Ved ikke om de blev gift.

Nogen der har informationer om dem? Hvor blev de af, evt. pårørende ??


På forhånd tak,
Ozan

Christian Petersen

Det eneste jeg har kunne finde, udover det du selv skriver, er at Knud i september 1970 står på listen som efterlyst/aflyst alimentant: https://stadsarkiv.frederikshavn.dk/media/5099/fortegnelse-nr-9-s001-s020.pdf (midt på side 13).

Altså tyder det på at han ikke var gift med Inger

Ozan Tekinoktay

1000 tak for det Christian. Når han nu dukker op i Statsarkiv Frederikshavn, betyder det så at han i 1970 boede i Frederikshavn?? Og hvis han står registreret som alimentant, kan man så ikke antage at han har fået et barn/børn, og betalt/ikke betalt børnepenge??

Nogen forslag til hvor jeg kan finde yderligere information ?

Gitte Johansen

Det er ikke Frederikshavn, det bare drejer sig om. Det er bare arkivet, der har digitaliseret dette.

Se på 1. side.


Hvor bliver barnet født, og gerne dato, men ikke navn, da det er for nyt.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Ozan Tekinoktay

Tak for afklaringen :-)
Barnet blev født 10.november 1951 i København

Ozan Tekinoktay

Nye informationer fundet om Lilly i Politiets registerblade fra 1.maj 1913:
https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/post/17-2100877

Det ser ud til at Lilly Louise Mary Svane Hansen (født: Alvine) er født 26.april 1899 i Hannover - og ikke 1904 som jeg tidligere har fundet informationer på. Hendes mand var Knud Christian Svane Hansen (født 3.juli 1892 i København). Hun står anført som artist, og muligvis også som kontorist (?).

Sønnen Knud Carl-Richard Svane-Hansen, er født i Berlin 4.marts 1923. Jeg antager at Knud er efter manden (uvidst om det er faderen til ham) og Carl-Richard måske er efter hendes far. Men rent gætværk fra min side af.

Nogen der kan finde yderliger informationer om Lilly og sønnen?? Hvor de blev af, evt. søskende m.m. ??

På forhånd tak,
Ozan

Bente Wanning

Venlig hilsen
Bente Wanning 
Hjørring amt <Skæve<Voer<Astrup<Åsted sogne
Hals Arkiv 9370
Medlem af DS Danmark -

Ozan Tekinoktay

1000 tak for det Bente....:-) Finder endda hele 55 hits når jeg søger på hende inde på statsbiblioteket. Så jeg må vist lige en tur på den sorte diamant og se nærmere på artiklerne. Så endnu engang tak

Mvh,
Ozan

Ozan Tekinoktay

Er kommet et lille skridt videre i min søgen....

Lilly Louise Mary Svane Hansen (muligvis født Alvine) fik sønnen Knud Carl Richard Svane Hansen i Berlin med Knud Christian Svane Hansen, som var født 3.7.1892. Han var kontorist, døde den 30.maj 1927, og blev gravlagt torsdag 2.juni 1927.

Sønnen Knud Carl Richard Svane Hansen er født 4.marts 1923 i Berlin, og var 24.juni 1948 anklaget i Østre Landsret. Jeg har dog ikke kunnet finde ud af hvad han er anklaget for, og om han bliver dømt??

I en avisartikel i BT den 26.januar 1953 oplyser han - hvor han igennem flere år har gået under kunstnernavnet "Charlie Rix" - at han har optrådt som artist med sin mor, artisten Lillian Helten. Jeg går udfra at dette er Lilly Louise Mary Svane Hansens kunstnernavn. Han oplyser i samme artikel at Lillian Helten nu er gift med en viktualiehandler.... men hvem er han ?? Hvornår er det hun dør ?? Hvornår dør Charlie Rix (Knud Carl Richard Svane Hansen) .. hvis han altså er død??

I september 1970 står Knud Carl Richard Svane Hansen (Charlie Rix) på listen som efterlyst/aflyst alimentant.

Der er de sidste informationer jeg har kunnet støve op (indtil videre)... nogen der kan hjælpe yderligere ??

På forhånd tak,
Ozan

Ozan Tekinoktay

Er der virkelig ingen der har lyst til at tage imod udfordringen og finde "Lilian Helmer" som hendes kunstnavn var (bl.a. brugt i Frankrig og i Danmark) ??  ;)