Anders Ødbersen / Udbørsen (ca. 1695-1765) i Vestermarie

Startet af Peter Kurrild-Klitgaard, 01 Jul 2021 - 09:55

Forrige emne - Næste emne

Peter Kurrild-Klitgaard

Jeg er på jagt efter forældrene til Signe [Sejne] Andersdatter, født ca. 1740, formodentlig i Vestermarie på Bornholm.  Hun blev 1768 gift i Vestermarie med Jens Rasmussen--formodentlig identisk med den af dette navn, der var udbygger i Østermarie.

Ud fra kirkebogen skulle hun være Sejne Andersdatter, født/døbt 10. maj 1740 i Vestermarie som datter af Anders Udbørsen.

Denne gøres i nogle stamtavler på MyHeritage identisk med Anders Ødbersen i Vestermarie (født ca. 1695, død 1765) og gift med en Signe [Seigne/Sejne], som nogle kalder Rasmusdatter, andre Larsdatter.  Anders Ødbersen og Signe Rasmusdatter skal i følge skiftet efter hende (1727) have haft (i hvert fald) de overlevende børn Rasmus Andersen og Johanne Andersdatter.  Hvis Signe Andersdatter har været barn af Anders Ødbersen, må hun i så fald have været af et senere ægteskab

Jeg har imidlertid (bortset fra skiftet 1727) kun kunnet finde sekundære kilder på disse.  Kender nogen til sikre, dokumenterede oplysninger om Anders og hans hustru(er)? (Bortset fra skiftet 1727.)

På forhånd tak.

M.v.h.

Peter Kurrild-Klitgaard