Slægten Trane fra Håstrup Horne Svanninge

Startet af Hugo Olsen, 04 Jul 2019 - 23:17

Forrige emne - Næste emne

Hugo Olsen

Er der nogen som ved nogen om Slægten Thrane (Trane) fra
Horne, Svanninge og Håstrup ved Svendborg.

Jeg kan ikke få det op i en højere enhed med Slægten Trane. (Thrane)
Der er mange Slægtsforsker som har Slægten Trane i deres Træ. Det er også fint nok.   
    Men hvad er rigtig.

Der var en Ole Jørgensen 1701-1770
  Flere har ham som Ole Jørgensen Trane

Der var en anden Ole Jørgensen 1715-1799 
Ham er der også nogle som kalder Ole Jørgensen Trane

Og en Ole Trane (Thrane) 1711-1800
(Børn af Ole Trane), (Jens, Peder, Karen og Kirsten = min Slægt)  Ifølge Kirkebogen
Men da Kirsten bliver Gift, Hedder Kirstens Fader Ole Jørgensen Trane

Se Håstrup Sogn Register over Viede og Døde opslag 91 der er de alle sammen
så hvem er hvem og hvor hører de til.

På Opslaget er der den Maren Madsdatter, Gift med en Ole Jørgensen (hvem)
Nogle Slægtsforsker har en Maren Jensdatter Gift med Ole Jørgensen (Trane)

Man bliver forvirret

Ole Poulsen, på samme opslag, er Søn af Kirsten og Barnebarn Ole (Jørgensen) Trane

Så er der nogen som har tjek på dem.

Hjælp udbedes gerne.

Hvor stammer og kommer Navnet Thrane (Trane) Fra
Ps. Har godt set i DIS-Danmark fra 2008 om Trane, men kan ikke få det til at passe.

Ved godt, det er en ordenligt smøre
Mvh. Olsen
Hmo

Marc Andersen

Hej Hugo

Det er tit meget forvirrende ja, specielt når mange af slægtforskningssiderne ofte modsiger hinanden.

Det bedste du kan gøre er at gennemgå alle facts selv, og som udgangspunkt ikke tro for meget på slægtforsknings-siderne (specielt dem fra geni og myheritage).

Det nemmeste er at starte fra et sted hvor du er sikker, og så arbejde videre derfra.  :)

Som jeg forstår det, er du efterkommer af Ole Thranes datter Kirsten?
● Så hvor/hvornår blev Kirsten Olesdatter født?
    ● Hvem blev hun gift med, og hvornår?
    ● Hvor/hvornår døde hun?

Når det er på plads, så gå videre med forældrene. Og om navnet staves Trane ét sted eller Thrane et andet spiller sandsynligvis ikke nogen rolle. Ofte kunne stavemåden på navne variere meget, afhængigt af hvem der skrev (specielt længere tilbage i tiden).
F.eks. kunne en person hedde Laurits, men nedskrevet ville der måske stå Lauge/Lass/Lars/Laurs/Laurids/Lauritz.

Jeg ser lige lidt på dine oplysninger, og så vender jeg tilbage senere.

mvh.
Marc





Marc Andersen

Hej igen.

Jeg har set lidt videre på tingene, og er pt. nået frem til følgende:
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Ole Jørgensen Thrane fik en datter Kirsten Olesdatter (1762-1847).

● Kirsten Olesdatter blev født i Østrup/Rye [Hastrup Sogn] i efteråret 1762:
   Hun blev døbt den 10 oktober 1762 i Haastrup Kirke:
   "Dom 18 Post trinit. døbt Ole Tranis liden datter ved nafn Kirsten"
    (kilde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=179671#179671,30471635)

● Kirsten Olesdatter blev den 1 august 1793 gift med Poul Poulsen (kaldet Rygøe):
    "Den 13 juli trolovede jeg ungkarl Poul Poulsen og pigen Kirsten Olesdatter og viede den 1 aug."
    (kilde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=179671#179671,30471624)

● Poul Poulsen (~1758-1844) fæstede 1793 et husmandssted i Østrup, Haastrup Sogn som lå ved den gamle Østrup Hovedgaard.
   - Husmandsstedet var ejet af grevskabet Brahesminde, og havde forinden været fæstet af Kirstens far.
   - Poul og Kirsten er nævnt sammen i folketællingerne 1801, 1834 og 1840. Han betegnes dog her som boelsmand.
   - I Sogneprotokollen for Haastrup (1806-1822) ses det at husmandsstedet hørte under Østrup Gods, og den tilhørende jord udgjorde
      7,11 tønder land. Ejendommen (Østrup Hovedgaard matrikel 2c) blev i 1831 retakseret til Hartkorn: 0-5-3-2-2½.

● Poul Poulsen døde i Østrup by den 24/01-1844, 86 år gl. og blev begravet den 1 februar. Som dødsårsag blev anført "alderdom".
  (Kilde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=179673#179673,30472021 )
● Kirsten Olesdatter døde sammesteds den 03/5-1857, 84 år gl., og blev begravet den 10 maj.
   (Kilde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=179673#179673,30472030 )
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kirstens forældre var:

Ole Jørgensen Thrane (~1711-1799), og hustru
Maren Jensdatter (~1717-1800).

Ole Jørgensen Thrane var fæster af det ovenævnte husmandssted i Østrup.
Hvornår han kom til stedet har jeg desværre ikke kunnet finde ud af. Men det har nok været en gang i 1740erne.

Parret fik flere børn i perioden fra 1740erne-1760erne. Herunder bl.a.:
- Jørgen Olsen Thrane (1747-1828),
   - denne søn fik 17/01-1785 fæste på et hus med jord i Haastrup. Derudover arbejdede han som hjulmand.
   ...
- Karen Olesdatter (1759- ),
- Kirsten Olesdatter (1762-1847),
- Anne Olesdatter (1766- ).

● I 1793 afstod Ole Thrane fæstet til sin kommende svigersøn, ovennævnte Poul Poulsen:
CitatPoul Poulsen ungkarl det hus under Østrupgård Gods som
   Ole Jørgensen Thrane sidst har fæstet, og afstår grundet alderdom.
   Hartkorn ager og eng: 0-7-0-0.
   Bemeldte Poul Poulsen har ægtet hans datter. Stensgård 05/9-1793.
(Kilde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=326960#326960,65855843 )

Ole Jørgensen og Maren Jensdatter var derefter aftægtsfolk i Østrup, frem til deres død.

● Ole Jørgensen Thrane døde foråret 1799, og blev begravet søndagen den 21 april:
Citat"1799: Dom 4 p. pascha blev kastet Jord paa Ole Jørgensen 84 æt."
(Kilde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=179671#179671,30471682 )

- Ud fra alderen anført ved dødsfaldet, skulle han altså være født i ~1715.
- Men ifølge den angivne alder ved folketællingen i 1787 (76 år), kunne han også være født i ~1711.

Det er sandsynligvis derfor der forekommer to forskellige "Ole Thrane". Personligt tænker jeg at alderen angivet i folketællingen er den mest pålidelige.

● Samme situation gør sig gældende ved hustruen, Maren Jensdatter. Hun døde i julen 1800, og blev begravet den 30 december:
Citat"1800: 30 december blev der kastet jord på Ole Thranes enke [Maren Jensdatter], der var 90 år gammel.
           Der blev og[så] ringet.
"
(Kilde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=179671#179671,30471683 )

- Ifølge dette skulle hun altså være født ~1710. Det virker næppe sandsynligt da hun jo som nævnt fik børn i 1760erne.
- Alderen ved folketællingen 1787 (70 år) peger derimod på at hun skulle være født omkring 1717, hvilket er mere realistisk.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Så det er sådan det hænger sammen.
Den anden Ole Jørgensen (~1701-1770), som boede i Haastrup hed ikke Thrane. Han virker heller ikke til at have nogen relation til den pågældende familie.

Håber det kan hjælpe dig.
Skriv endelig hvis der er andre spørgsmål.

Mvh.
Marc





Hugo Olsen

Da jeg er meget ny her i dette Forum. må i bære over med at jeg nok gør det forkert.

Tak for en god hjælp   Marc

Har været på Ferie

Kan ikke lige finde ud hvordan man svarer på F.eks dit indlæg i min besked.

Der var ikke to Ole Trane i Håstrup. Min fejl. Har læst det forkert. Heldigvis.
Men rigtig, han hed Ole Jørgensen Trane, men blev kaldt Ole Trane.

Men sjovt har fundet en Jens Gundesen Trane i (1686 Kones Død) Assens,
Kunne være Bedstefar til Ole Trane, måske en slægt, og er det, så Stammer noget af mit Blod nok fra Norge, (Stavanger).

Hvor har du navnet på Ole Tranes Kone (Maren Jensdatter) kan ikke finde det.

De får Datteren Anne 1766, da er Moderen (Maren Jensdatter) 56, det er sgu stærkt  se opslag 19 Nr 3

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17137783#179671,30471637

Da Maren Jensdatter Dør i År 1800 90 År Gammel Se tidligere opslag
(Måske Ole Trane Så har været Gift to Gange.)

Kan heller ikke finde Fæstebrevet på Ole Trane, som Poul Poulsen overtog.

Dette her har jeg fra en Anden, som leger lidt med Slægten Trane
Jørgen Andersen Trane, gårdmand i Millinge, som har en søn Ole Jørgensen Trane, født Svanninge sogn Jørgen Andersen Tranes kone - hvis navn ikke fremgår af kirkebogen - dør i Svanninge i 1718, så måske er der en mulighed for at finde Peder Jørgensens fødsel i Svanninge sogn. Den eneste kilde er en slægtsbog udarbejdet af en fjern slægtning, der også nævner, at tilnavnet Trane muligvis stammer fra, at familien i Svanninge fæstede en ejendom nær skoven Tranes Vænge - eller også har skoven fået navn efter dem ?. (Kim N. Jensen not.)]
Hilsen Olsen
Hmo