Fødselsinstrumenter i 1840 i Nors

Startet af Johannes Mortensen, 14 Jul 2019 - 17:12

Forrige emne - Næste emne

Johannes Mortensen

Hej Alle.

Jeg er gået i stå ved en dåb i Nors sogn i 1840, hvor en dreng kom til Verden ved hjælp af et eller andet instrument.

Teksten ses i følgende link:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=412319#412319,75973375

Drengen hedder Christian, og jeg har følgende tekst:

År 1840 – nr. 4:
Født:      23. juli
Navn:   Christian ____
Forældre:   Indsidder Christen Christensen og Hustru
                  Birthe Marie Axelsdatter af Nors
Døbt:   Hjemmedøbt af Præsten
           d. 23 Juli. Barnet
           født ved Hjælp af
           ? . . . . . Instru –
           menter. I Kirke
           d/: 18. October


Kan nogen læse, hvad det er for nogle instrumenter?

Med venlig hilsen
Johannes

Poul F. Andersen

Han brugte : Kirurginstrumenter.
Men hvilke står der ikke, og der findes jo faktisk en del.
Men heldigvis overlevede barnet jo.... :)
Venligst
Poul F. Andersen

Johannes Mortensen

Hej Poul F. Andersen.

Mange tak for hjælpen - det er som sædvanlig helt tydeligt, når man først ved det.

Mvh.
Johannes

Jakob Ramlau

Det kan næppe være andet end Fødselstangen. Den bestod af de to Halvdele af en Tang med skeformede Kæber, som passede til at gribe om Fosterhovedet. Man indførte dem separat og klikkede dem saa sammen i Krydslejet paa Tangen. Heri ligger Opfindelse--- man kan jo ikke aabne en Tang vidtaaben i Fødselsvejen. Og saa trak og drejede man.
Der stod stor Respekt om de Læger, der beherskede Brugen.

Poul F. Andersen

#4
Tak for Præciseringen Jakob.

Brugen af Saks og efterfølgende Sutur, blev så åbenbart først
senere almindelig?
Venligst
Poul F. Andersen

Jakob Ramlau

Kejsersnit kom ikke paa Tale paa dette Tidspunkt . Den saakaldt Episotomi, hvor man lægger et lille Klip bagerst i den store Skamlæbe, kan selvfølgeligt have været udført. I vore Dage er Formaalet at styre en Udriftsdannelse i en harmløs Retning, ikke saa meget at hjælpe paa selve Fødslen.
Saa jeg tror nok mest paa Fødselstangen.........................