Forfatter Emne: En sygdom "Grassenrende springlinger" i 1783 - hvilken sygdom er det?  (Læst 309 gange)

Hanne Fisker

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 4.034
    • http://www.hannes-slaegt.dk/
Kære Forum

I jagten på Dorthe Marie Beccer/Becher/Bekker/Beckers ophav er dette skifte kommet frem i dagens lys - sendt til mig af en god ven, heri står der at hendes fader Jens Becker døde af den "grassenrende sygdom af springlinger".

Er der nogen her på Forum der evt. ved hvilken sygdom det kan være?

Odense Byfoged, Skifteprotokol  1784, opslag 108

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=140387#140387,34483213

Anno 1783 den 22de November indfandt den civile Skifte-Ret her i Byen sig nemlig Byfogden Landsdommer Lauritz Martin Bendz paa egne og øvrige Magistratens Vegne og Skifte-Skriveren Kammer Raad Jens Orten med de sædvanlige Vidner og Vurderingsmænd Jørgen Gorm og Mogens Hammer udj Stervboen efter afgl: Haandskemager Jens Becker som for nogen Tiid siden af den her i Byen grasserende Sygdom af Springlinger, ved Døden er afgaaet, for der at foretage Registering og Vurdering til videre paafølgende lovlig Behandling med Skifte og Deeling imellem forbemeldte afdødes efterladte Enke Dorthe Marie Christophers Datter og hans med Hende tilsammen avlede og efterlevende Børn som ere 1. Een Søn Johan Christopher Becher gl: 21 Aar, 2. Een Dito Henrich Becker gl: 19 Aar, 3. Een ditto Jens Becker gl: 8 Aar, 4. Een Dito Daniel Becker gl: 4 Aar, 5. Een Datter Dorthe Marie Becker gl: 12 Aar og 6te Een ditto Johanne Margrethe Becher gl: 10 Aar, hvilke alle er Hiemme her i Stervboen. Paa hvilke Børns Vegne var mødt som antagen Tilsynsværge Morten Lindegaard Haandskemager. Saa var og tilstede som Laugværge for Enken Ole Holm Haandskemager; I hvis samtliges Hos og Overværelse passerede følgende:

Venlig hilsen
Hanne Fisker
« Senest redigeret: 03 Jul 2019 - 16:24 af Hanne Fisker [1585] »
http://www.hannes-slaegt.dk/432551927 - Kontakt mig via Kommentarfeltet

Inge Busck Andersen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 259
Hej Hanne.

Mon ikke det er den bekendte sprinklersyge, altså plettyfus.

https://ordnet.dk/ods/ordbog?entry_id=60078137&query=sprinkler&hi=Sprinkler

Her er et eksempel fra 1795 på det ofte anvendte udtryk 'grasserende sprinkler'

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=131365.0


Venligst Inge
« Senest redigeret: 03 Jul 2019 - 16:51 af Inge Busck Andersen [51667] »
Schneidewind, Wang, Flansmose, Busck, Engberg, Læssøe, Pingel, Justesen (Hoyer), Hegelund, Eckleff, Walcker, Colsmann, Ross, Abbestee, Gansweb genaamt Tengnagel, Jans, Le Fevre, Guinemond

Hanne Fisker

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 4.034
    • http://www.hannes-slaegt.dk/
Hej Inge

Tusind tak, jo det lyder meget sandsynligt da "Sprinkler" og Springlinger" jo lyder næsten ens. :-)
Rart at få det afklaret.

God aften

Vh
Hanne
http://www.hannes-slaegt.dk/432551927 - Kontakt mig via Kommentarfeltet