Hjælp til nogle ord i fæste

Startet af Stinne Jensen, 23 Jun 2019 - 14:49

Forrige emne - Næste emne

Stinne Jensen

Hej

Jeg mangler hjælp til Peder Madsens fæste.

mvh
Stinne

Jeg læser:
No 4. ........ Fire og Tyve Skilling. Paa Hans Høigrevelige Excellence
Hoi- og Vilbaarne Hr Ernst Henrich Greve af Schimmelmann
Ridder af Elphanten. Greve til Grevskabet Lindenborg Deres Kongelige
Mayestæts til Danmark og Norge Høytbetroede Geheimeraad, Stats- Finance-
og Commerce Minister p:p:
Min naadige, Herres Vegne og Approbation haver Jeg undertegnede Nis
Andersen Inspeiteur ved Grevskabet Lindenborg stæd og fæstet, saasom Jeg
og herved stæder og fæster til Peder Madsen fød i Fræer, den Gaard
No 1 sammestæds som hans Fader Mads Poulsen hidtil har beboet, men nu til han-
nem godvillig afstaaer, mod at nyde frie Under holdning og god Pleie i Gaarden saa-
længe han lever, eller, hvis han ikke skulle finde sig fornøiet med at søge Bord
med sin Søn indrettes ham 3 Fag Huus i, eller ..... med Gaarden til Stue og Kjøk-
ken saaledes som Skik og Brug er, og hans Beqvemmelighed fordrer leveres
til aarlig Under Holdning 2 Td Rug og 2 Td Byg til Ildebrænd ligeledes
aarlig 8200 Skudtørv og 4200 Heedetørv, samt 1 Koe og 2de Faar der uden Be-
taling fodres og græsser lige med Fæsterens egne og endelig saa megen
Jord af Gaardens Kaalhauge som behøves til at sætte 100 kaalplanter
paa, i sædvanlig Afstand fra hinanden. Forbemelte Gaard bestaaer
for Ager- og Engs Hartkorn 3 Td 4 Skp, samt Skovskyld 2 Fdk 19/54 Alb: med ald
dens rette Tilliggende skal hermed være forbenævnte Peder Madsen
paa Livs tid i Fæste overdraget, naar han foruden hvor han i H...ende
til hans Fader har indgaaet opfylder følgende Pligter og Forbindtligheder
1) Svarer alle af Gaarden gaaende Kongel: Skatter og Paalæg til rette
Forfalds Tider saavel ordinaire som extraordinaire. -
2) Erlægges i Landgildepenge til næstkommende Martini og siden aarlig
til samme Tid saalænge hans Fader lever 5 rd 1 mk 8 sk, men efter hans
Død til hvert Aars Martini 7 rd.
3) Ligeledes i Hoveriepenge efter den med hans Fader indgangne For-
eening 14 rd, samt for det efter samme For.......................
2 rd 2 mk 8 sk tilsammen 16 rd 2 mk 8 sk aarlig som betales i 2de Terminer, navnlig
Halv Deelen hvert Aars 1ste Maii formd og resten til hvert Aars Martini
dog skulle Fæsteren imod Formodning hellere ønske at forrette Arbei-
det in Natura efter Forr...gen, maae det være ham tilladt, i hvilket Tilfæl-
de ovenmelte 2 rd 2 mk 8 sk bortfalder.
4) Gaardens Bygninger, Besætning og Inventarium som Fæsteren
efter vedhæftede Syns Forretning har imodtaget holder han stedse i
forsvarlig og komplet Stand; ..... sig efter Hans kongel: Maytts aller....
Herskab og Høi sammes Befuldmægtigede. Alt under dette Fæstes For-
tabelse og under Lovens Tvang.
5) I Indfæstning har han betalt 50 rd skriver Halvtredinsindstyve Rigsdaler
Til Bekræftelse under min Haand og Heerskabets Segl
  Lindenborg den 1ste Juni 1802  N: Andersen  (L:S)
At jeg har modtaget ligelydende Gjenpart Fæstebrev med vedhæftet
Syns- og Taxations - Forretning som jeg h..sommerligt skal opfylde og efter-
leve, det tilstaaer herved.  Datum ut Supra.   Peder Madsen
Til Vitterlighed   J: Mortensen   Anders Sørensen

højre side:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21027318#330612,66487861

Inger Buchard

Der er stadig et enkelt hul:

Jeg undertegnede Nis Andersen Inspecteur
hvor han i Henseende til hans Fader
3) Ligeledes i Hoveriepenge efter den med hans Fader indgangne For-
eening 14 rd, samt for det efter samme Forening resterende Arbeide
in Natura efter Foreeningen
retter sig efter Hans kongel: Maytts aller....
digste Love og Anordninger, samt viiser sig hørig og lydig mod sit Høi-grevelige
Herskab

Inger Buchard
Redaktør på DIS-Wiki

Jørgen Thue Pedersen

#2
Hej!

Jeg har kun set dette og ikke resten af skrivelsen,
men da jeg har studeret Lindenborg
og kender Niss Andkjer og bl. a. har en del skrivelser fra hans hånd med underskrift,
kan jeg supplere med dette:

Jeg undertegnede Nis
Andersen Inspeiteur ved Grevskabet Lindenborg >>

Jeg undertegnede Niss
Andkjer, Inspecteur ved Grevskabet Lindenborg


---
N: Andersen  (L:S) >>

N: Andkjer (L:S)
mvh
Jørgen

Jørgen Thue Pedersen

Hej!
Jeg har nu læst det hele igennem
og fandt nogle flere *små* fejl, som ikke var rettet.

No 4. C7timus /1802 Fire og Tyve Skilling. Paa Hans Høigrevelige Excellence
Høi- og Velbaarne Hr Ernst Henrich Greve af Schimmelmann
Ridder af Elphanten. Greve til Grevskabet Lindenborg Deres Kongelige
Mayestæts til Danmark og Norge Høistbetroede Geheimeraad, Stats- Finance-
og Commerce-Minister p:p: (præter plura, med mere)
Min naadige Herres Vegne og Approbation haver Jeg undertegnede Niss
Andkjer, Inspecteur ved Grevskabet Lindenborg stæd og fæstet, saasom Jeg
og hermed stæder og fæster til Peder Madsen fød i Fræer, den Gaard
No X sammestæds som hans Fader Mads Poulsen hidtil har beboet, men nu til han-
nem godvillig \afstaaer/ mod at nyde frie Underholdning og god Pleie i Gaarden saa-
længe han lever, eller, hvis han ikke skulle finde sig fornøiet med at søge Bord
med sin Søn indrettes ham 3 Fag Huus i, eller strax ved Gaarden til Stue og Kjøk-
ken saaledes som Skik og Brug er, og hans Beqvemmelighed fordrer leveres
til aarlig Underholdning 2 Tdr Rug og 2 Td Byg til Ildebrand ligeledes
aarlig 8 Læs Skudtørv og 4 Læs Heedetørv, samt 1 Koe og 2de Faar der uden Be-
taling fodres og græsses lige med Fæsterens egne og endelig saa megen
Jord af Gaardens Kaalhauge som behøves til at sætte 100 Kaalplanter
paa, i sædvanlig Afstand fra hinanden. Forbemelte Gaard der staaer
for Ager og Engs Hartkorn 3 Tdr 4 skp, samt Skovskyld 2 Fr 19/54 alb: med ald
dens rette Tilliggende skal hermed være forbenævnte Peder Madsen
paa Livstid i Fæste overdraget, naar han foruden hvor han i Henseende
til hans Fader har indgaaet opfylder følgende Pligter og Forbindtligheder
1) Svarer alle af Gaarden gaaende Kongel: Skatter og Paalæg til rette
Forfalds Tider saavel ordinaire som extraordinaire. -
2) Erlægger i Landgildepenge til næstkommende Martini og siden aarlig
til samme Tid saalænge hans Fader lever 5 rdr 1 mk 8 sk, men efter hans
Død til hvert Aars Martini 7 rd.
3) Ligeledes i Hoveriepenge efter den med hans Fader indgangne For-
eening 14 rd, samt for det efter samme Foreening resterende Arbeide
2 rd 2 mk 8 sk tilsammen 16 rd 2 mk 8 sk aarlig som betales i 2de Terminer, nemlig
Halvdeelen hvert Aars 1ste Maii forud og Resten til hvert Aars Martini
dog skulle Fæsteren imod Formodning hellere ønske at forrette Arbei-
det in Natura efter Foreeningen, maae det være ham tilladt; i hvilket Tilfæl-
de ovenmelte 2 rd 2 mk 8 sk bortfalder.
4) Gaardens Bygninger, Besætning og Inventarium som Fæsteren
efter vedhæftede Syns Forretning har imodtaget holder han stedse i
forsvarlig og Complet Stand; retter sig efter Hans Kongel: Maytts allernaa-
digste Lov og Anordninger, samt viiser sig hørig og lydig mod sit Høi-grevelige
Herskab og Høisammes Befuldmægtigede. Alt under dette Fæstes For-
tabelse og under Lovens Tvang.
5) I Indfæstning har han betalt 50 rd skriver Halvtrediesindstyve Rigsdaler
Til Bekræftelse under min Haand og Grevskabets Segl. -
  Lindenborg den 1ste Juni 1802  N: Andkjer  (L:S)
At jeg har modtaget ligelydende Gjenpart Fæstebrev med vedhæftet
Syns- og Taxations - Forretning, som jeg hørsommerligt skal opfylde og efter-
leve, det tilstaaes herved.  Datum ut supra.   Peder Madsen
Til Vitterlighed   J: Mortensen   Anders Sørensen
mvh
Jørgen

Stinne Jensen

Hej Inger og Jørgen

Rigtig mange tak for jeres hjælp.
Jeg tror aldrig jeg bliver helt god til at læse gotisk, så det er virkeligt dejligt at I vil hjælpe.

Tak
Stinne