Hvilken trosretning?

Startet af Poul Erik Pallesen, 07 Jun 2011 - 19:04

Forrige emne - Næste emne

Poul Erik Pallesen

Min oldemor Marie Kathrine Jensen født d. 1.03 1837, som datter af gdm. Jens Jensen og hustru Else Marie Nielsdatter i Thyregod, døde den 20.03 1917 i Brande. Hun var ikke medlem af folkekirken, og der står indført i kirkebogen i Brande, at hun har egen begravelsesplads i Grarup, Brande Sogn. Hendes mand Jens Peder Christensen er sandsynligvis også begravet der. Død i Give d. 28.07 1909. Ingen af børnene er døbt i folkekirken men i hjemmet af familiemedlemmer, oftest faderen. Mit spørgsmål er om begravelsespladsen i Grarup er knyttet til et bestemt trossamfund? Hviket mon? Håber nogen kan hjælpe med det. M.v.h. Poul Erik.

K. Thidemann

I folketællingerne kan du se hvilken tro familien tilhørte.

Prøv FT-1901 Give sogn hvor familien sidst boede.
mvh K.Thidemann 9000

Poul Erik Pallesen

Sorry. Manden hed Jens Christian Christensen og ikke Jens Peder. Jeg tror han er død på Give Sygehus. De har nok ikke boet i Give. Sidste FT, hvor jeg  har jeg fundet familien er i FT 1890 i Bjerge i Sønder Felding. Husfaderen benævnes her Jens Kristen Kristensen. Det angives, at familien er "uden religions navn". Jeg forestillede mig, at begravelsespladsen i Grarup kunne være "kirkegård" for det trossamfund, de har tilhørt. Men måske har de haft deres eget samfund/tro (uden religions navn). Tak for hjælpen. Men jeg efterlyser stadig, om nogen har kendskab til begravelsesstedet i Graup. V.h. Poul Erik.

K. Thidemann

Her i Aalborg havde vi Harald Jensen (brændevinsbrænder = Rød Aalborg)

Da Harald Jensen døde 18. juli 1914 blev hans Lig brændt, det var så usædvanligt dengang, at det ligefrem står på gravstenen.

Kan familien have været ateister ?

http://www.gravsted.dk/person.php?navn=haraldjensen
mvh K.Thidemann 9000

K. Thidemann

Manden Jens Kristian Kristensen er død 28. juli 1909.

Jeg fandt desværre ikke hans dødsfald indført i Brande, Give og Thyregod kirkebøger.
mvh K.Thidemann 9000

Niels Bjøreng

Som Ketty antyder, tror jeg "uden religions navn" kan opfattes som om, de er ateister.

Venlig hilsen

Niels Bjøreng   9400

Eli Lothardt Dahl

Hej Poul Erik

Der er et sogn, som hedder Grarup, men kirkebøgerne er ikke på nettet efter 1900.
Venlig hilsen

Eli-Grenaa

K. Thidemann

#7
Det Grarup sogn Eli taler om er i Haderslev amt.

Grarup i Brande sogn er i Vejle amt

Der står i kirkebogen under begravet
"Egen begravelsesplads i Grarup, Brande sogn, Nørvang Herred
16. marts 1917"
mvh K.Thidemann 9000

Alice Oppenheim

Bare en tanke: Hvis Faderen er "ateist", hvorfor lader han så sine børn døbe i hjemmet? Han kan vel nøjes med at navngive dem?


Ateisme kan, betragtet som eksplicit standpunkt, enten være bekræftelsen af troen på ikke-eksistensen af en gud eller guder[1] eller afvisningen af teisme.[2] Det defineres også[3] bredere som fraværet af tro på guddommeligheder eller som nonteisme.[4] http://da.wikipedia.org/wiki/Ateisme


K. Thidemann

#9
Brande sogn, Vejle amt 1907-1912 opslag 175

Døde mænd
28. juli 1908
Give mark, Give sogn, Nørvang Herred
Jens Christian Christensen
Privat begravelsesplads i Grarup 3. august 1908.

Landmand, gift med Marie Katrine Jensen Thyregod, sidste fælles bopæl Give Mark,
søn af gaardmand Christen Pedesen og Hustr. Ane Jensdatter af Aasbjerg, Give sogn f. 9. Feb. 1840
68 Aar
Uden præstelig medvirken
Enken tilhører ikke noget anerkendt trosamfund
-------

Håber jeg har læst rigtigt ?

Måske er børnene kun navngivet  ?
mvh K.Thidemann 9000

Poul Erik Pallesen

Tak for alle svarene. Ateister var de ikke, nærmere modsat. Ved sønnen Quartus' indførelse i Brandes kirkebog anfører præsten at faderen er en (adventistisk?) sekterer, der ikke anerkender det bestående kirkesamfunds kristelighed. Quartus er indført i kirkebogen 25.09 1879 og blev hjemmedøbt af faderen. De øvrige børn hed Johannes, Seth, Jacob,  Appia og Juda, bortset fra måske Appia, min farmor, er det jo alle gode testamentlige navne. Alle børn er født i Brande Sogn. Og familien har på et tidspunkt haft et husmandssted i netop Grarup. Interessant at K. Thiedemann finder Jens Christian Christensen under "døde mænd", og at familien sidst har boet på Give Mark. Tak for det.

Alice Oppenheim

— Til gengæld var "Appia" eller "Via Appia" den store hovedvej, der førte fra Rom til havnebyen Brundisium ...

Poul Erik Pallesen

Ja, ja. det var skam ikke det rene pjat. Hun var en sød kone min farmor. Desværre har jeg ikke oplevet hendes aner. Hun blev tidligt alene med min far. M.v.h. og tak Poul Erik.

Erna Bjerregaard

Hej Poul Erik!

Ved den ældste søn Johannes Christensens fødsel 1868 i Give står der at han er døbt a Methodistforstander Nielsen i Vejle, ved den næste søn Jakob Christensens fødsel 1869 i Give står der at han er døbt af Methidistforstander Smidt i Vejle.

Det indikerer jo at familien var metodister.

Med venlig hilsen

Erna
Kolding