hvordan griber jeg det an?

[Pia Wølch Jørgensen]

Jeg skal lige have lidt ideer til hvordan jeg finder ud af følgende!

Den mand der står skrevet i kirkebøger som værende min mormors far,  han er ikke hendes biologiske far.
Min oldemor har dog fortalt min mormor hvem hun havde en affære med, så min mormor viste hvem hendes far var i sit voksen liv.(fra hun var teenager da min oldemor blev skilt).
Min mormor har mens hun var barn ofte gået tur sammen med min oldemor og hendes biologiske far, dog uden at tale sammen.  
- Han var kendt som "manden med den lille hvide hund"
Ligeledes har hun været forbi hans "butik" mens min mor var lille, så han kunne se min mor/sit barnebarn. Dog talte de aldrig sammen.
min biologiske oldefar fik ikke andre barn, han blev dog gift et par år efter min mormor blev født.

Jeg har fundet børn/børnebørn m.m. efter hans søskende, nogen har også lavet lidt slægtsforskning...

hvordan vil I gribe det an?


 

[Anders M. Petersen]

Hej Pia!

Jeg antager at du spørger til en DNA-løsning, nu hvor du ikke har navne at gå efter?
Jacob Gren og jeg har behandlet dette emne i en af vores artikler i Slægtsforskeren.

Som medlem kan du læse de gamle numre online som PDF - se her: https://www.slaegtogdata.dk/foreningen/bladet-slaegt-og-data/slaegtsforskeren-2018

Og i 2018 #2 finder du artiklen: "Kan DNA løse slægtens gåder?"

Den giver dig nok de svar du søger.

Den korte version er: Da det ukendte slægtskab går fra mand til kvinde er Y-DNA og mtDNA udelukket. Dermed kan du kun benytte autosomalt DNA (FamilyFinder), som gør det lidt svært at pinpointe de gode matches, så en DNA løsning kræver en hel del held og meget arbejde...

Hilsen Anders

[Pia Wølch Jørgensen]

Årh jeg skulle have været lidt skarpere...

Jeg har som sådan helt styr på DNA'et... (har skrevet før herinde, at jeg i efteråret fandt ud af hvem min fars biologiske far var, samt at min far har en halvsøster (på 65, der ikke var klar over at hun var lillesøster) + en masse andet ukendt familie i Sverige... ).

Det er vist mere... kontakten til de her ukendte slægtninge, og hvordan jeg griber det an med at spørge om de kan hjælpe med opklaringen ved hjælp af en dna test.
- min mor og min onkel har begge fået lavet dna tests også...

Jeg har forsøgt med kontakt til en fra min biologiske oldefars gren.
- jeg var forbi hvor min oldefar er begravet (han har stadigvæk et gravsted til trods for at det er tæt på 60 år siden han døde), her lå der i julen en krands med en hilsen fra noget familie et andet sted i verden samt en mail på en person her fra DK (går jeg ud fra). Jeg skrev til vedkommende, og personen bag mig tjekke kirkebøgerne. Jeg har ikke hørt noget fra personen siden jeg skrev tilbage at det der står der, ikke passer fordi min oldemor og min biologiske oldefar havde en affære samt at min mormor var konsekvensen deraf... men fordi min oldemor var gift, så er det hendes mand der står som værende far.
Så jeg er lidt "bange" for at det er en "varm kartoffel" ... at skrive til fremmed mennesker og sige "hey, jeg kender til den her hemmelighed, og jeg tror vi er i familie" eller "goddag, ved du godt at du har en kusine der hedder det her og hun er resultatet af en affære din onkel der officielt ikke fik børn havde med min oldemor"...

[Anders M. Petersen]

Hej Pia!

Ja - det er måske lidt ud over mine kompentencer.

Men altså - når man uopfordret kontakter andre mennesker for at fortælle at den fine officielle historie om deres aner ikke helt er så pæn som de tror, så skal man virkeligt gå forsigtigt og diplomatisk til værks. Ellers kan jeg godt forstå at de klapper i som østers.

Så mit råd er at skrive ydmygt til disse og pænt spørge, om det er noget, som de selv har hørt om. Det med DNA-tests må vente indtil en erkendelse og fortrolighed er etableret. Hvis du skriver hele historien ligeud og samtidigt beder om DNA, så kan jeg egentligt godt forstå at modtageren vælger ikke at svare.

Det er bare mit bedste råd - andre må evt. supplere.

Hilsen
Anders

[Pia Wølch Jørgensen]

Hov..

Jeg tænkte at jeg lige ville opdatere...

For her for ca 4 uger siden dukkede der et par dna match op på en grandkusine til min mor og onkel... på deres biologiske morfar side.
Så relationen blev bekræftet helt uden at jeg egentlig skulle gøre noget (jo jeg har jo arbejdet med at få lavet en godt træ både på ham der står som min oldefar, og på ham der skulle være den biologiske oldefar)

- Og heldigt for os, så vil hun gerne kontakten. Hun synes det er en spændende historie og har endda tilbudt at få scannet de billeder hun har af deres morfar/min oldefar og sendt dem til os.

Jeg har også taget kontakten til andre der ikke har fået lavet dna, det er blevet blandet modtaget. Men heldigvis så vil de fleste godt kontakten.
- der er da også andre der bare har lukket helt i...

[Anders M. Petersen]

Hej Pia!

Tillykke med at du har fået endeligt bevis for forbindelsen.

Og jeg forstår din frustration med manglende eller negative svar, men dem du kontakter har jo ikke bedt om at få rodet op i "glansbilledet" om de "perfekte" aner, som var "dydige" mennesker, så for dem er det jo ofte uvelkommen "støj" når man skriver. Jeg har også fundet skjulte hemmeligheder i min egen slægt, og kan se at det ikke altid bliver godt modtaget, men det forstår jeg godt - det er jo nemmere at forholde sig til den historie man har fået fortalt gennem generationer end en mere kompliceret (menneskelig?) sandhed.

Men når man rammer nogen, der har et mere rationelt forhold til den slags, så kan det som regel give en god og positiv kontakt - det er nok bare mere reglen end undtagelsen, så man kan ikke forvente at blive modtaget med åbne arme.

Hilsen Anders