Forfatter Emne: Mange spørgsmål til DNA-test - fx om det giver mening for enhver?  (Læst 541 gange)

Eva Corneliussen Krakou

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 99
Jeg ville have skrevet i flere tråde her, men jeg bliver med rødt anbefalet at starte en ny tråd, og det gør jeg så...

Der er flere steder, man kan købe tests. Jeg er medlem af Ancestry og MyHeritage, og det er kun på MyHeritage, at jeg har det komplette træ (har indtil videre ikke orket at overføre alle til Ancestry). Ville det så være bedst at købe en test dér?

Min slægt er tilsyneladende meget dansk, med en enkelt svensker og to, der er udvandret til USA. Den ene USA-gren har jeg godt styr på, da det ikke er så længe siden (1917), og jeg er endda kommet i kontakt med familien dér. Den anden har jeg mange personer på, da familien ret hurtigt blev mormoner, og der er jo som bekendt rigtig mange personer i perioden hvor der stadig blev praktiseret flerkoneri. Der må være flere indvandrere dér, regner jeg med. Jeg har også en formodning om at min fars gren oprindelig stammer fra Tyskland, men er gået i stå omkring 1736, desværre. Jeg er ikke sikker, da navnet Krakou (eller Krakau, som det var, indtil en degn stavede forkert) er almindeligt i flere lande. Jeg ved kun at slægten brugte Sankt Petri Kirke i flere generationer, og den er jo som bekendt tysk.

Det, der kan gøre mig nysgerring er, at der på min farfars side er usædvanlig mange skilsmisser, og på min farmors vrimler det med uægte børn (i hvert fald på kvindesiden). Jeg ved egentlig ikke om det gør nogen forskel?

Jeg har ikke nogen nulevende slægtninge, jeg kan tage DNA-prøver på - eller rettere, ikke nogen, jeg kender til eller har nogen relation til overhovedet i det "virkelige liv". Det kan jo heller ikke lade sig gøre at få navne mv. på levende personer.

Ville det give mening for en person som mig at investere i en DNA-test? Det ville naturligvis være sjovt at vide, om der er eksotiske aner, men derudover?

Vh. Eva

PS. Jeg har ikke været medlem længe nok til at have fået de udgaver af bladet, der bliver nævnt i de andre tråde.

Venlig hilsen
Eva

Anders M. Petersen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.305
    • www.anders.morup-petersen.dk
Hej Eva!

Som medlem kan du nu også læse de gamle numre online som PDF - se her:

Årgang 2017 https://www.slaegtogdata.dk/foreningen/bladet-slaegt-og-data/slaegtsforskeren-2017
Årgang 2018 https://www.slaegtogdata.dk/foreningen/bladet-slaegt-og-data/slaegtsforskeren-2018

Artiklerne om DNA finder du i følgende blade:

2017 #3: "DNA i slægtsforskning - hvad kan det bruges til og hvordan gør man?"
2017 #4: "Y-DNA og haplogrupper - Slægtsforskning uden navne"
2018 #1: "mtDNA og haplogrupper - Slægtsforskning uden navne - den mødrene linje"
2018 #2: "Kan DNA løse slægtens gåder?"

Prøv at læse dem (i ovenstående rækkefølge) og stil så dine spørgsmål i denne tråd - så skal bl.a. jeg forsøge at svare på dem!

Hilsen
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.anders.morup-petersen.dk

Eva Corneliussen Krakou

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 99
Så er artiklerne læst - og med mindre jeg har misforstået det hele (hvilket er sandsynligt), så er det egentlig ikke så opløftende. Jeg har stort set kun forsket i familien på min fars side, og da der ikke er nogen mandlige familiemedlemmer tilbage hvor jeg kan tilsnige mig DNA, har jeg jo allerede et problem. Som jeg forstår det, vil mit eget DNA ikke hjælpe mig, medmindre jeg ser på min mødrende side.

Har jeg ret i det?

Det ser forholdsvis kompliceret ud, når DNA ikke lige er ens spidskompetence. Når det er min fars side af familien, jeg er interesseret i, er der vist ikke grund til at investere i en DNA-test, er der?

VH Eva
Venlig hilsen
Eva

Anders M. Petersen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.305
    • www.anders.morup-petersen.dk
Hej Eva!

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om en DNA-test giver mening for dig, men det er naturligvis svært at DNA-forske i en slægt, hvor der ikke findes oplagte personer at teste.

DNA-tests er jo ikke så dyre mere, og da du i forvejen har din stamtavle hos MyHeritage kunne du jo overveje bare at kaste dig ud i det og prøve deres DNA-test (det er den samme som FamilyFinder) på dig selv. Måske der dukker noget spændende op - trods alt?

Hilsen
Anders

Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.anders.morup-petersen.dk

Eva Corneliussen Krakou

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 99
Ja, det kunne jo være... Det er vist lige noget, jeg skal tænke lidt mere over :) Og tak for hjælpen!

Vh Eva
Venlig hilsen
Eva