Optaget i Handskemagerlaug, 1691 i Odense - er forældrene angivet?

Startet af Michael Rosenkrands, 10 Jun 2019 - 08:39

Forrige emne - Næste emne

Michael Rosenkrands

Hej med jer.

Lauritz Lauritzen blev optaget som handskemagerlærling i 1691 - se venstre side: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=273558&side=17

Jeg synes at kunne se, at Lauritz er angivet som værende født i Odense, men er Lauritz forældre nævnt? Jeg søger ikke en komplet tydning af hele anførslen, men en skimtning af dokumentet for at identificere eventuelle forældre.

På forhånd tak for hjælpen.

MVH

Michael

Poul F. Andersen

Forældrene ser jeg kun nævnt i indledningen,
og uden navns nævnelse:

"Kiendis jeg Underskrevne Lauridss
Lauridssen barnefødt udi Ottense af ærlige
Christlig Egteforældre,....."




Venligst
Poul F. Andersen


Ole Westermann

Mit bud på starten:

Kiendis Jeg Under Skreffne Lauridß
Lauridßen baren fød udi Ottense af ærlige
Christelig Egte Forældre, saa ieg med fri Villie
och Mine Kiere Fasterß, saa og min Stifasters
Søns Madtz Christenßens Willie og samtyche
hafver gifvet mig udi Lære hoeß Erlig og ....etc

Hvad der ligger i udtrykket
      Mine Kiere Fasterß, saa og min Stifasters
Søns Madtz Christenßens

er noget uklart, men umiddelbart lyder det, som om hans forældre i hvert fald er døde.

mvh Ole

Michael Rosenkrands

Hej Ole.

Det er godt fanget. Og du har ret i det med stedfaderens angivelse - det kunne alt andet lige tyde på, at Lauritz forældre er døde... og selvom jeg ikke kan finde begravelser fra før ca. 1700 i Odense, så eksisterer en række skifter stadigvæk. Nu kan jeg forsøge at finde et skifte for en person, der kunne være Lauritz' far...

tak igen.

MVH

Michael