Claus Christiansen Bang og Karen Nielsdatter fra Smejrupgård i Holevad Sogn, Ode

Startet af Jytte Holst, 28 Maj 2019 - 17:28

Forrige emne - Næste emne

Jytte Holst

Hejsa
Jeg søger lidt hjælp til at finde hvor Claus Christiansen Bangs kone Karen Nielsdatter er født

Claus Christiansen Bang er født 1744 i Smejrup, Holevad Sogn, Båg Herred, Odense Amt

Hans kone Karen Nielsdatter dør i Smejrup den 11 jul 1826 76 år gammel

I bogen Jørgen Bangs efterkommere af I. W. Hansen læser jeg at hun skulle være fra Brobyværk Mølle
men ingen nærmere forklaring på det.

I Bogen En gammel Baag Herredes slægt af Præsten H. Hansen står der

Claus Christiansen Bang, f. i Smeirup 1744, overtog sin Fødegaard
1773 (11 Td. 3 Skp. 2 Alb.) og giftede sig samme Aar med Pigen Karen
Nielsdatter fra Brobyværk Mølle, hun døde 11. Juni 1826. Efter en anden
Beretning skal hun have været en Datter af Skovrider Herdal i Krengerup.
De havde 15 Børn, hvoraf de 10 tillige med Moderen døde før Faderen.

Men som I kan se her så er det søsteren Ellen Cathrine Bang der er gift med Skovridderen

Bemærk at der står Rødegaard efter Karen Nielsdatter

Christian Nielsen Bang i Smejrup gård afståelse den 19/4- 1774 side 249 M 10/13-8/3
hustru: Anna Erika Stribolt
deres børn; Claus Christiansen Bang som ny besidder, (hans kjerste Karen Nielsdatter
Rødegaard)- Hans Christiansen Bang 18 år, - Niels Christiansen Bang 17 år, - Ellen
Cathrine Bang gift med skovridder Emanuel Herdal på Krengerup, - Giertrud Kirstine
Bang 24 år gl, - Anna Christiansdatter Bang 22 år gammel, - Christina Anna
Christensdatter Bang 13 år gammel,.

Denne Skovridder Emanuel Herdahls forældre er Halvor Herdahl degn i Husby Odense Amt
og Cathrine Marie Petresch. Hun er datter af den tidligere degn Emanuel Petresch hvis far hed
Lorenz Gabriel Petresch og var Organist i Assens Kirke

Men så er det jeg undre mig over at Claus Christiansen Bang og Karen Nielsdatter har 2 sønner der bliver
døbt henhodsvis Lorenz Gabriel Clausen Bang og Emnuel Clausen Bang

Har Karen Nielsdatter alligevel forbindelse til familien Petrsch?

Jeg kan bare ikke finde nogen der hedder Niels Petresch

Håber at der er nogen der kan hjælpe med en ledetråd  :)

Hilsen Jytte



Søren Tafdrup

Hej Jytte,

Denne hjemmeside....
http://www.ottoolssonslaegt.dk/photogallery/BKottoolssonslaegt/f399.html
.... indeholder en
Karen Nielsdatter Rødegaard, født ca. 1669, bor som voksen i Hunderup. Først gift med Poul Andersen. Gift anden gang 3. februar 1706 med Anders Hansen i Sct. Knuds Kirke, Odense.

Den ældre Karen Nielsdatter Rødegaard kunne være bedstemor til den yngre. Måske kan spor findes i Sct. Knuds sogn i Odense. Det er blot en idé.   

Det forhold, at Claus Christiansen Bang i 1773 giftede sig med Pigen Karen Nielsdatter fra Brobyværk Mølle, behøver vel ikke betyde andet, end at Karen kom fra en plads som tjenstepige på Brobyværk Mølle. Har du fundet det sogn og den kirkebog, hvor giftemålet i 1773 er noteret?

Mvh Søren
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Jytte Holst

Hej Søren

Du får tusind tak fordi du forsøger at hjælpe mig

Men Rødegaardsslægten fra Odense har jeg netop forsket meget i da det er min morfars slægt,
men jeg kan ikke rigtig få hende passet ind.

Nej jeg har desværre ikke fundet deres vielse

Hilsen Jytte