KB i Rusland og i München, tyskland - er der muligheder for at få viden om dem?

Startet af Hanne Fisker, 31 Maj 2019 - 09:32

Forrige emne - Næste emne

Hanne Fisker

Kære Forum

I forbindelse med min tråd https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,149354.0.html / Frederikke Eleonore Esbensen f. 28/9 1841 i Vor Frue, København, er der opstået det problem at jeg har modstridende oplysninger om hvornår hun døde.

Aviserne skriver således:
Roskilde Dagblad + Frederiksborg Amts Avis 17. oktober 1878 og Roskilde Avis 18. oktober 1878:
En berygtet Dame fra Kjøbenhavn, særlig bekjendt i "den fine Verden", næmlig Frøken Nora Ebbesen, er i Følge flere Blade nylig bleven myrdet i Moskva, hvor hun af en Bojar, der havde ægte hende var bleven greben i Utroskab og øjeblikkelig nedskudt.

Social-Demokraten + Østsjællands Folkeblad 17. oktober 1878 og Middelfart Avis 18. oktober 1878:
Nora Ebbesen. Fra Rusland tilmeldes fl. Bl., at den her i Landet velbekendte Frøken Nora Ebbesen er bleven myrdet i Moskov i Slutningen af forrige Maaned. Hun var bleven gift med en russisk Bojar og havde levet sammen med ham i ca. 8 Aar afvekslende i Petersborg og Moskov. Hendes Mand traf nu en ung Franskmand hos hende, og et velrettet Pistolskud gjorde Ende paa en i flere Henseender mærkelig Livsførelse.

Og så dukkede der en radioudsendelse fra DR op som gav en anden oplysning:
der hævdes det at hun først døde i 1921 i München!

Radioudsendelsen kan høres via dette link: https://www.dr.dk/radio/p1/danmark-kort/danmark-kort-classic-128

Findes der nogen muligheder for at få opklaret om hun døde i Moskva, Rusland eller i München i tyskland?

Det har ikke været nogen nem opgave at spore hende i KB og FT, samt aviserne, og jeg har fået god hjælp af Inger Toudal, og af en ven via mails. Men jeg vil jo gerne afslutte tråden med den rette oplysning om hendes død, og håber derfor at der er nogen der evt. ved hvordan jeg griber dette an.

Venlig hilsen
Hanne Fisker