Hvor blev Christen Christensen født i 1760/61?

Startet af Svend Eriksen, 25 Maj 2019 - 12:14

Forrige emne - Næste emne

Svend Eriksen

Jeg har i lang tid søgt efter en af mine aner Christen Christensens fødsel i 1760 eller 1761.
Historien er som følger:
Ved Folketællingen i 1787 for Thisted amt, Hassing herred, Hvidbjerg vesten Å sogn (4. familie):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=615#615,52563
står der at Christen Christensen er søn af mandens første ægteskab og er 26 år gammel.

Christen Jep(pe)sen og Karen Olufsdatter bliver gift i 1759 (øverst med lidt god vilje):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124112#164772,27677297
så det passer jo fint med Christens alder.
Jeg kan blot ikke finde nogen Christen født i Hvidbjerg vesten Å udover denne i 1760 (2. nederst):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124112#164772,27677299
som er Johanne Andersdatters uægte søn, med udlagt far Christen Pedersen (nederst):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124112#164772,27677303

Både Christen Jeppesen og Karen Olufdatter optræder som faddere og gudmor ved flere fødsler i årene før og efter - både hos familie og naboer (jeg har gennemlæst alle siderne i kirkebogen fra 1738-70), så de må bo i sognet, og de får også en datter, Anne Cathrine i 1763, der dør efter 9 dage (nr.3):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124112#164772,27677312

MEN hvornår er Christen født og hvor??

Kunne det være en mulighed at Johanne Andersdatters Christen som uægte barn er adopteret af Christen Jeppesen og Karen Olufsdatter?

mvh
Svend