Degn fra Vær sogn stævnet - 1728 - Voer Herredsting!?

Startet af Karl-Peter Dammeyer, 21 Maj 2019 - 15:11

Forrige emne - Næste emne

Karl-Peter Dammeyer

Hej!

Min ane: Tønne Mortensen Staal- var degn ved Vær og Nebel sogne - v. Horsens
1728 stævnede formandens enke (hvem det så er?)  ham den 3. september fordi han havde hævet alle indtægterne og ikke betalt hende noget

Det medførte at han, samt familien, blev forflyttet til Halsted ved Nakskov, hvor han fortsatte de følgende fire år som degn til sin død, ved Avnede og Halsted kirker
Jeg har været inde på Voer Herredsting justitsbøger for perioden 1726-1734, om jeg kunne finde nogle nærmere forklaringer på, hvad det hele gik ud på, det er ikke lykkedes mig på de tætskrevne sider at "falde" over navnet - Tønne Mortensen Staal - det som jeg nemmest kan tyde mellem linjerne
Formandens enke? - hvis der dengang havde været menighedsråd som i dag, kan jeg forstå det, men hvad mon der henvises til?
Her link fra siderne

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17051524#282351,54963599

Der er en tilsvarende periode: 1726-1734 - hvor siderne egentlig først beg. 1729 på opslag 12 - 1728 på de første opsl. er ikke nævnt - her har jeg heller ikke set hans navn

Når han er stævnet, må der vel også være en retssag og en afgørelse beskrevet!?

Mvh.
Karl-Peter

Henrik Brandt

Hej

Formanden betyder her forgængeren.

Enken har altså været gift med den forrige degn i embedet.

Christian Grøndberg

#2
Formand - den foregående person i samme embede. Ordet bruges tit i forbindelse med præster.

"Efterkommeren ægtede formandens enke".

https://ordnet.dk/ods/ordbog?select=Formand,2&query=Formand


Se foregående

Med venlig hilsen
Christian

Karl-Peter Dammeyer

Mange tak - og, åh ja! som man af og til må sige, når andre fortæller noget som man egentlig godt, eller burde vide, men lige glemte

Men retssagen? - sådan en måtte der vel være efter en stævning - "nogen" må jo have besluttet at han skulle forflyttes - som "straf"

Mvh.
Karl-Peter

Erik Brejl

Hvor ved du fra, at han blev stævnet?
Det er provsten i Voer herred der skal stævne ham, og det blev indført i Voer herred gejstlige justitsprotokol, men den er ikke bevaret.
https://www.sa.dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=voer+prov&b=&c=&d=1&e=2019&f=&g=&h=&ngid=531693&ngnid=531695&heid=&henid=&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=
Du finder ikke noget om den sag i herredsfogdens justitsprotokol.

Erik
Erik Brejl
https://brejl.dk