Skilsmisse på Amager før 1800 - Scouten?

[Bjarne Smedegaard]

Hvor finder jeg skilsmisser før 1782 i Store Magleby sogn, Dragør og Hollænderbyen?

Scoutembedet i Store Magleby indeholder kun 3 pakker før 1800, men en skilsmisse er vel ikke i "Diverse dokumenter"?

https://www.sa.dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=&b=&c=Scout&d=1&e=2016&f=&g=&h=&ngid=782877&ngnid=2918622&heid=&henid=&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

Fra Dragoer.dk/lokalarkiv

"Omkring 1520 indkaldte kong Christian den 2. en gruppe nederlandske bønder med familier, for at de - med løfte om forskellige privilegier - kunne slå sig ned på hele Amager og Saltholm.

1521 fik de tilsyneladende papir på deres rettigheder, i det mindste er en kladde bevaret, men med kongens fordrivelse i 1523 kom der en del turbulens omkring deres fortsatte bosættelse, og de blev fortrængt til den sydlige del af Amager.

Først i 1547 fik de et nyt papir på deres nu begrænsede rettigheder, men til gengæld med ret til at levere rødder og løg til Københavns Slot. De havde da ejendomsret til hele Store Magleby - som i de efterfølgende århundreder kom til at hedde Hollænderbyen - men Saltholm skulle de dele med de danske bønder i Tårnby Sogn. Desuden måtte de beholde deres hollandske sprog, retsvæsen og styreform under ledelse af deres selvvalgte schout - den nederlandske benævnelse for en foged.
.......
At myndighederne i 1735 tillige indsatte en dansk præst til glæde for den dragørske befolkning, der også søgte kirken, blev opfattet som en fornærmelse og udløste chikanerier mod den arme præst. I 1811 måtte de dog give afkald på dette selvgjorte sprog som kirke- og skolesprog, ligesom man retsligt i 1817 måtte gå med til at opgive det 300 år gamle schoutembede og lægge sig ind under Amager Birk sammen med Tårnby Birk ved vacance i embedet, hvilket skete 1822.

Således smuldrede amagerhollændenes privilegier og oprindelige kultur, og i 1800-tallet havde man kun fastelavnstraditionerne, navneskikken og de flotte amagerdragter tilbage. I dag festligholdes fastelavnen stadig, akkurat som den er blevet det i mange år. Og i St. Magleby møder man fortsat personer med navne som Crilles, Dirch, Theis, Neel, Agth og Marchen. Amagerdragterne er derimod gået af brug i løbet af 1800-tallet, men mange kirkedragter ligger dog stadig rundt omkring i skuffer og skabe, og ved højtidelige lejligheder kommer de frem."

mvh. Bjarne Smedegaard

[Bjarne Smedegaard]

Hvis andre skulle søge samme emne, som jeg, og finder denne tråd, så er her et svar fra Rigsrkivet:

spoergarkivaren <spoergrigsarkivet@sa.dk>
10. maj 2019 11.06

Kære Bjarne Smedegaard

Du kan læse om skilsmissesager her:

https://www.sa.dk/da/hjaelp-og-vejledning/rigsarkivets-online-vejledninger/skilsmissesager-kom-godt-gang/



Som du kan læse, så førtes skilsmissesager før 1797 for tamperretten. Dog nedlagdes tamperretten for Sjællands stift allerede i 1771.

Skilsmissesager fra før 1771 skal altså søges ved tamperretten:

https://www.sa.dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=tamperret&b=&c=&d=1&e=2019&f=&g=&h=&ngid=1738095&ngnid=1738096&heid=&henid=&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

1771-1782 bør de søges ved scoutembedets justitsprotokol. Den er imidlertid ikke bevaret fra denne periode.



Den pakke, du omtaler, finder du her:

https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_liste?a=scout&b=&c=&d=1&e=2019&f=&g=&h=&ngid=782877&ngnid=2918622&heid=1098453&henid=1098453&epid=1098453&faid=11&meid=&m2rid=&side=1&sort=1&dir=a&gsc=&int=&ep=&es=&ed=



Med venlig hilsen

T. K.