Hvor og med hvem bliver Emmy Amalie Kirstine Jensen viet?

Startet af Keld Sørensen, 30 Mar 2019 - 22:32

Forrige emne - Næste emne

Keld Sørensen

Emmy Amalie Kirstine Jensen bliver f. 13. maj 1890 i Kværkeby Sogn.
I marts 1908 finder jeg hende på Politiets Registerblad, hvor det er oplyst at hun er kommet til København fra Ringsted.
Hun opholder sig i Horsens i 1909. Og på et nyt registerblad fra maj 1910 er hun atter i København.
På et folkeregisterkort påbegyndt i oktober 1925 er en påtegning »g 11/25/5«, hvilket jeg tyder som gift 25. maj 1911.
Et nyt Politiets Registerblad fra 15. maj 1914 er navnet nu Emmy Amalie Kirstine Hansen. - Altså nyt efternavn.
Flere efterfølgende oplysninger om Emmy Amalie Kirstine Hansen godtgør, at hun opholder sig dels i Odense, dels i Århus og København, hvor jeg kan følge hende på hendes folkeregisterkort indtil hun dør i 1967.
Jeg har forsøgt at finde hendes vielse i diverse kirkebøger - kirker i Odense, Århus og alle i København - dog uden resultat.
Derfor beder jeg om hjælp til at finde hendes vielse. Måske har jeg overset noget i min søgen?
Mvh.
Keld Sørensen. 

John Damm Sørensen

Hej,

Noget kunne tyde på, at Emmy var medlem af Hotelværtforeningen for Storkøbenhavn og Nordsjælland i 1937
http://www.korsoerslaegt.dk/hotelv%E6rt%201937.html
Emmy Amalie Kristine Hansen, født Jensen, den 13. maj 1893 i Kværkeby. Ganske vist er året forkert, men det kan være en tastefejl.

Folkene i Korsør laver gerne en kopi af de øvrige oplysninger i værket.

Hilsen
John

Keld Sørensen

Hej John,
Tak for din henvisning til Hotelværtforeningen for Storkøbenhavn og Nordsjælland.
Jeg har alle oplysninger fra dette værk tilsendt fra »folkene i Korsør«. Desuden har jeg beværterbevillingen, dateret 5. december 1936,  fundet på Stadsarkivet i København.
I de oplysninger jeg har fået vedrørende beværterbevillingen, er intet vedrørende hendes ægteskab.
Det eneste jeg mangler i hendes liv er stadig hendes vielse. Men jeg fortsætter med at søge - og måske med hjælp fra andre...
Mvh.
Keld.

PS. Hendes fødselsår er 1890 ifølge kirkebogen for Kværkeby Sogn.


Gitte Johansen

Klostergade 33 i 1916 i Århus. Logerende ved en familie Hansen

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=73624#73624,13232318


Grønnegade 24 i 1921 i Århus

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=85743#85743,13848290

Stadfeldtsvej  7 i 1925

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=101301#101301,16110033

Der står, hun har være i Toronto, Canada

Jeg kan ikke finde hende i 1911, hvad der jo nok ville hjælpe rigtig meget på en vielse.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Inger Toudal


Politiets registerblad 3. maj 1910: https://kbharkiv.dk/permalink/post/17-813496

15. maj 1914: https://kbharkiv.dk/permalink/post/17-370613

- fra Sindshvilevej 11, Frederiksberg. 

Har du søgt i Frederiksberg? Måske en borgerlig vielse?

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Keld Sørensen

Gitte og Inger:
Tak for jeres forsøg på at hjælpe mig med at finde den »forsvundne« vielse.
Som Gitte skriver: FT-1911 ville nok hjælpe i forbindelse med at finde vielsen!
Det tætteste jeg kommer hendes vielsesdato er Politiets Efterretninger nr. 86/26. juli 1910: Her er nævnt overtrædelse af polititilhold.
Efterfølgende - som Inger nævner - Politiets Registerblad udfærdiget 15. maj 1914. Og derimellem hendes vielse!
En adresse Sindshvilevej 11 er nævnt. På denne adresse bor hendes mor.
Efter FT-1925 flytter hun meget rundt i København og bor på mange forskellige adresser. Og altid alene.
Hun bliver endelig skilt i oktober 1934 og får et skilsmissebevis fra Københavns Byret i 1938.
Inger skriver: »Har du søgt i Frederiksberg?« Ja, alle kirkebøgerne er gennemset. Men ikke borgerlige vielser.
Så vidt jeg kan se, skal disse bestilles via Daisy.
Eller ligger de på nettet! Så gerne et link!
Mvh.
Keld.




Keld Sørensen

Hej Inger,
Tak for dine henvisninger til henholdsvis Rigsarkivet og Frederiksberg Stadsarkiv.
Det skal prøves snarest!
Mvh.
Keld.

Keld Sørensen

Jeg har nu - som foreslået - været igennem borgerlige vielser på Frederiksberg. Uden resultat.
Har søgt på FamilySearch og fandt her en Emmy Jensen - 21 år - udrejst fra Liverpool 13. maj 1911 med S/S Mauretania til New York med ankomst 19. maj.
Sidste bopæl er angivet som Fredericia. Nærmeste familierelationer er opgivet - som det rigtige er - far Peder Jensen, Sindshvilevej 19 i København. Rejsens mål er Omaha i Nebraska. Hun skal besøge en Rasmus Hansen på den nævnte adresse.
Det er uden tvivl den rigtige Emmy jeg har fundet.
Men... fra en tidligere udrejse fra Liverpool samme år 11. februar er hun nævnt som Emmy Hansen - M (married) og »housewife«. Hun rejser her sammen med Rasmus Hansen - osse M (married). Rejsedestinationen er som den tidligere nævnte Omaha i Nebraska.
Jeg har søgt efter en vielsen mellem de to nævnte. Men forgæves.
Er der mulighed for at finde Mary Jensens returrejse fra Amerika til Liverpool, idet hun i er opført på et Politiets Registerblad dateret 15. maj 1914. Her nævnes, at hun flytter fra Sindshvilevej 11 til Slotsgade. (Det er korrekt, at adressen nu er Sindshvilevej 11 og tidligere var Sindshvilevej 19).
Mvh.
Keld.

Inger Toudal

#9

Afrejsen 11. feb. 1911 er, så vidt jeg kan se, annulleret for Emmys vedkommende:
https://www.libertyellisfoundation.org/show-manifest-big-image/czoxNzoidDcxNS0xNjI5MDA1MC5qcGciOw==/1 - linje 3, 6 & 8

https://www.libertyellisfoundation.org/show-manifest-big-image/czoxNzoidDcxNS0xNjI5MDA0OS5qcGciOw==/1 - linje 3, 6  & 8

Emmys afrejse 13. maj 1911:
https://www.libertyellisfoundation.org/show-manifest-big-image/czoxNzoidDcxNS0xNjgwMDE0My5qcGciOw==/1 - linje 18

https://www.libertyellisfoundation.org/show-manifest-big-image/czoxNzoidDcxNS0xNjgwMDE0Mi5qcGciOw==/1 - linje 18

Hun er velsagtens blevet gift i USA med Rasmus Hansen, der har opholdt sig i Omaha, Nebraska, 1907-1911.

Adressen på hans mor Mary Hansen i februar 1911 er Kafe Petersborg, Fredericia.

Står der noget om ægtemanden ved hendes død i 1967?  Eller ved skilsmissen 1934?

Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal

Inger Toudal


Det er jo nok den Rasmus Hansen, der udvandrer i 1906:

Navn:    Hansen, Rasmus   Stilling:    Gartner
Alder:    22   Bestemmelsessted:    NY.
Kontrakt nr.:    200700   Forevisningsdato:    14-04-1906
Fødested:    Føns   Fødesogn:    Føns
Sidste oph.sogn:    Fredericia   Sidste oph. amt:    Vejle
Sidste oph.sted:    Fredericia   Bestemmelses land:    USA
Bestemmelses by:    New York City   Bestemmelses stat:    New York State
Skibsnavn:    Indirekte
IDkode:    I0607H0604

- kilde: http://www.udvandrerarkivet.dk/udvandrerprotokollerne/

https://www.libertyellisfoundation.org/show-manifest-big-image/czoxNzoidDcxNS0wNzAyMDA4Mi5qcGciOw==/1 - linje 10

- Final Destination: Omaha, Nebraska. Billetten er betalt af hans tante, Mrs Mary Sørensen, Omaha, Nebraska.

Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal