Forfatter Emne: Svindelsyge / svindlesyge  (Læst 475 gange)

Mikkel Eide Eriksen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 4.002
Svindelsyge / svindlesyge
« Dato: 12 Apr 2019 - 09:03 »
Hej!

Jeg spekulerer på ovennævnte ord. Det angår præsten i Ramløse Peder Lakjer, som skal have været en "bizar" mand:
https://wiberg-net.dk/898-Ramlose.htm#PederLakjer

Af en skrivelse fra Biskop Balles til pastor Hammer i Helsinge (dat. 1786):
Citér
saavidt jeg mindes, har D.V. [Deres Velærværdighed] selv engang sagt mig, at Manden [dvs. Lakjer] i sine gode tider er en af de ductigste og virksomste Embedsmænd, som med en utrættelig Flid forretter sit Embede; men at ham derimod stundom overkommer en forunderlig Svindlesÿge, hvori han paa engang bliver ligesom omdannet til et andet Menneske. Mon ikke noget deslige kan være ham paa nÿe vederfaret? Mon han ikke ved kiærlig Overtalelse og Formaning var at bringe til Rolighed? Mon ikke det Uvæir, som af Skrivelsen sÿnes at ville frembrÿde, kunde betimeligen blive adspredt, Herre Gud? I saadanne Tider som disse maatte jeg vel grue for de mindste Bevægelser i Guds Kirke.

Af Hammers svar:
Citér
Svindelsÿge har han hverken (mig bevidst) af Natur og fuldt mindre ved Kunst, da jeg vist veed: han drikker ikke. Men mueligt, jeg i mit naive Sprog — har ÿdtrÿkket mig: at Manden iblandt fik en Raptus og da handlede som en Genie-Mand (id est: halvrasende); thi ved at pas- og repassere Linien i 8 Aar er han bleven den 8de af de 7 Viise, og det var en Nar, — Læger og Præst kan ej forklare hans Forhold anderledes; selv hans gode Lune er lidt ved en Siide.

Jeg kan godt fange substansen, men ordet findes ikke i ODS. Er det et I er stødt på?

mvh
Mikkel

NB: Jeg citerer ovenfor fra P.C. Gardes afskrift af brevene, som jeg dog ikke har nogen grund til at betvivle nøjagtigheden af.
Forsker pt. i Lindberg (Sverige/Kbh), Svane (Mors), Behringer (Alsace/Kbh/Bergen), Bortvig/Fleischer (Lolland/Falster). Desuden Gilleleje & Rågeleje generelt.

Kontakt: mikkel.eriksen@gmail.com

Jakob Ramlau

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 608
Sv: Svindelsyge / svindlesyge
« Svar #1 Dato: 12 Apr 2019 - 15:28 »
Moths Ordbog har Svimelsyge: www.mothsordbog.dk/ . Men det synes nærmest at være Svimmelhed og ikke psykisk Daarligdom.
Umiddelbart er det fristende at tænke paa manio-depressiv Psykose --- jeg lurede desaarsag paa "Svingesyge" for Vekslingen mellem Mani og Depression. Men jeg kan ikke finde Støtte for Hypothesen. Men Beskrivelsen af Symptomerne forbliver lokkende....
Det her er saa Gu´Radiodoctoren, naar han er værst...... 
Har du nogen Idé om hvem den Ottende af de syv Vise var/er? Min Bibelhukommelse slaar ej ret til??

Jakob Ramlau

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 608
Sv: Svindelsyge / svindlesyge
« Svar #2 Dato: 12 Apr 2019 - 19:09 »
Og nej, de syv Vise hører til i den Græske Kultursphære.........................men det blev vi jo ikke klogere af?

Mikkel Eide Eriksen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 4.002
Sv: Svindelsyge / svindlesyge
« Svar #3 Dato: 12 Apr 2019 - 20:13 »
Hej Jakob!

Det er jo altid en behagelse at høre hvad du har at sige :)

Jeg tænker også noget manisk eller ligefrem psykotisk. Det nærmeste jeg kommer er nok svindel = svimmel (jf. ODS) og derfra videre over ør eller fortumlet til forvirret...

Iøvrigt blev biskop Balle svært utilfreds med provst Gads langmodige håndtering af sagen og dennes besværinger over mangel på bistand. Han skrev i et privat brev til denne:
Citér
Dersom man haver i mindste Maade noget at klage, vilde man behageligst henvende sig til vor fælleds Herre, for at andrage sin Besværing, — da staaer jeg til Regnskab, — og falder, som jeg bør, om jeg ikke kan bestaae. Men imellem Os selv er ikke eet Ord at vexle uden efter Høfligheds Regler i Overeensstemmelse med det Forhold, i hvilket Hongen haver budet Os staae til hinanden.

Punktum! :o

mvh
Mikkel
Forsker pt. i Lindberg (Sverige/Kbh), Svane (Mors), Behringer (Alsace/Kbh/Bergen), Bortvig/Fleischer (Lolland/Falster). Desuden Gilleleje & Rågeleje generelt.

Kontakt: mikkel.eriksen@gmail.com

grethe jensen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 141
Sv: Svindelsyge / svindlesyge
« Svar #4 Dato: 12 Apr 2019 - 20:35 »
hvis du bare soeger paa svindel i ods: https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=svindel
saa faar du jo netop det med svimmelhed frem, men eksemplet med faarene er da da ganske interessant!
Mvh GJ

Mikkel Eide Eriksen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 4.002
Sv: Svindelsyge / svindlesyge
« Svar #5 Dato: 12 Apr 2019 - 21:11 »
Hej Grethe

Ja, det er meget billedligt med fårene der drøner rundt :D

Går man endnu videre finder man:
Citér
I. Hoved-svimmel, en. [1] (nu sj.) sygelig tilstand, ytrende sig i tankeforvirring, fortumlethed, tilbøjelighed til at falde om olgn.

https://ordnet.dk/ods/ordbog?entry_id=60134819&query=svindel

Omend ikke en moderne diagnose, så smager det dog af noget.

mvh
Mikkel
Forsker pt. i Lindberg (Sverige/Kbh), Svane (Mors), Behringer (Alsace/Kbh/Bergen), Bortvig/Fleischer (Lolland/Falster). Desuden Gilleleje & Rågeleje generelt.

Kontakt: mikkel.eriksen@gmail.com

Grethe Leerbech

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 859
Sv: Svindelsyge / svindlesyge
« Svar #6 Dato: 12 Apr 2019 - 21:37 »
På tysk er "Schwindelkrankheit" et gammelt udtryk for Menieres sygdom, hvor bla. svimmelhed forekommer. Det ses jo også når præsten henviser til at han ikke drikker-altså bliver usikker på benene. Selvom man dengang ikke kendte sygdommen af navn. Jeg vil tro de begge bruger ordet som en fordanskning af det tyske udtryk - måske brugt i almindelig omtale - Svindelsyge.  
På tysk ses udtrykket også for en psykisk lidelse med maniske perioder, hvor der også kan forekomme uro, rastløshed, hurtige abrupte bevægelser, kan ikke sidde stille, løber, danser etc.  
I dag kaldt "unipolar lidelse", dvs. en lidelse hvor man "kun" er manisk og ikke depressiv. Ellers kaldes den jo bipolar lidelse i dag tidl. manio-depressiv.



De 7 vise:

første omtale af netop syv vise findes i 300-tallet f.Kr. i Platons dialog Protagoras.

Hver af de syv tillagdes ordsprogsagtige udsagn, fx "Intet i overflod" (Solon fra Athen) eller "Kend dig selv" (Thales fra Milet); med tiden voksede antallet af deres sentenser.

Foruden de to omtalte omfatter de syv vise normalt: Chilon fra Sparta, Pittakos fra Mytilene, Bias fra Priene, Kleobulos fra Lindos og Periander fra Korinth.


mvh
Grethe
« Senest redigeret: 12 Apr 2019 - 21:48 af Grethe Leerbech [814] »
Thyholm,Vang, Gislum,Hornum,Hindsted, Slet, Års i Aalborg a. Ginding,Ringkøbing a.Rinds, Fjends,Hindborg,Viborg a. Nybøl, Sottrup,Sønderbog a.sogne i Tyskland, Sunds,Svendborg a.Tuse,Års,Løve i Holbæ

Mikkel Eide Eriksen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 4.002
Sv: Svindelsyge / svindlesyge
« Svar #7 Dato: 13 Apr 2019 - 00:36 »
Jamen dog! En fordanskning af Schwindelkrankheit må bestemt være svaret! Tusind tak, Grethe :D

God pointe med at han ikke drikker, og at det ikke er deraf "svimmelheden" opstår

mvh
Mikkel
« Senest redigeret: 13 Apr 2019 - 00:59 af Mikkel Eide Eriksen [1174] »
Forsker pt. i Lindberg (Sverige/Kbh), Svane (Mors), Behringer (Alsace/Kbh/Bergen), Bortvig/Fleischer (Lolland/Falster). Desuden Gilleleje & Rågeleje generelt.

Kontakt: mikkel.eriksen@gmail.com