Adresse ud fra folketælling 1925 Gånsager Hviding herred.

Startet af Otto Kjærgaard, 27 Feb 2019 - 00:34

Forrige emne - Næste emne

Otto Kjærgaard

I folketællingen fra 1925 for Vodder sogn Hviding Herred opslag 64 finder jeg nogle familier på Gånsager Østerhede med numrene 16, 17, 18 op til 21.
Hvordan finder man en adresse eller matrikelnummer ud fra disse numre?

Peter Kristiansen

Her er det omtalte opslag:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=100324#100324,15995912


Det bliver svært

Numrene er blot løbenumre og der findes ikke nogen nøgle til at oversætte dem til matrikelnumre.

Kan du videreføre familien til FT 1930 og håbe, at der er kommet matrikelnumre på der ?

Jeg har meget lidt erfaring med ejendomshistorie i Sønderjylland.
M.v.h. Peter Kristiansen

Otto Kjærgaard

Det var en ejendom, som mine bedsteforældre ejede kortvarigt, omkring 4 år, jeg prøver at finde ud af hvilken ejendom, det var.

Otto Kjærgaard

Jeg har prøvet at se på 1930, men det er som om, de bruger en anden fremgangsmåde, de øvrige familier på listen optræder ikke i samme rækkefølge.

Christian Konstmann Autzen

Du må¨kunne finde ejendommen i det, som i Sønderjylland kaldes Grundbuch - altså ejendomsregisteret. Det findes på Rigsarkivets museum i Aabenraa.

Gånsager er vel i Vodder sogn,Tønder amt.

Hilsen
Christian

Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.


Otto Kjærgaard

Tusind tak for hjælpen John.
Det må næsten være gård art 34.
I Sønderjylland brugte man jo ikke matrikkelnumre, men artikel numre.