Pas på med søgning efter måske stadig levende personer

Startet af Kathrine Tobiasen, 07 Mar 2019 - 09:36

Forrige emne - Næste emne

Kathrine Tobiasen

I anledning af den nye persondataforordning har vi skærpet vores regler for omtale af personer, der måske stadig lever. Man må nu ikke – uden samtykke – bringe personfølsomme oplysninger om personer, der ikke har været døde i 10 år.

Derfor lyder vores regel nu: Ingen omtale af personer, der ikke har været døde 10 år! Hvis du ikke ved, om en person er død, og hvornår det er sket, så brug som tommelfingerregel, at vedkommende skal være født før 1916. Dette år er valgt, fordi vi dermed følger Rigsarkivet, der nu har åbnet for indtastning af 1911- og 1916-folketællingerne.

Det er tilladt at nævne en persons navn og basale oplysninger som fødselsdato. Men det lader vi os jo ikke nøjes med som slægtsforskere, så undlad derfor at efterlyse sådanne personer. Hvis du alligevel søger oplysninger, så bed om svar pr. privat mail og nævn kun navn og fødselsår her i Forum. Med til personlige oplysninger hører ting som ægteskab, stilling, religion osv., så det er ikke meget vi kan tillade os at skrive.

Men naturligvis er vi nødt til at holde os til loven.
Med venlig hilsen
Kathrine Tobiasen
Moderator

Bliv medlem af Danske Slægtsforskere. Det koster kun 290 kr. pr. år.

Annette Ilsøe Rasmussen

Selvom de alle er for længst døde over 20 år siden, jeg kender jo dem alle personer i familien, men jeg er i god tro i flg. regler.

Hvis jeg er nødt til at slette, men hvordan indlægget sletter, jeg har undersøgt og kunne ikke finde "slet", det vil være hjælp, hvis du kan forklare mig om hvordan..


mvh

Annette Ilsøe

Kathrine Tobiasen

Hej Annette

Du kan ikke selv slette eller rette i dine indlæg. Hvis der er noget, du ønsker slettet må du maile til moderator. Med link til tråden, det drejer sig om.
Med venlig hilsen
Kathrine Tobiasen
Moderator

Bliv medlem af Danske Slægtsforskere. Det koster kun 290 kr. pr. år.