Værtshusmændene Peder Hermansen og Anders Baggesen, Aalborg i 1811

Startet af Tscherning Clausen, 19 Feb 2019 - 20:01

Forrige emne - Næste emne

Tscherning Clausen

Værtshusmand Peder Hermansen Møller og værtshusmand Anders  Baggesen der begge bor i Store Nygade i Aalborg ved FT 1801 og 1834 er forlovere ved vielse af Anne Marie Jeeg på Ferdinandinesdal og møllebygger Lars Christensen, Kjølbye, Farstrup i Nørre Tranders Kirke i 1811. Jeg kender ikke noget til Anne Marie Jeeg's fortid. Men hun må være kendt at de to forlovere, og måske kan de føre frem til Anne Marie og hendes forældre. Anne Marie og Lars får to børn i Århus i 1814 og 1816. Anne Marie dør i 1825 og er på det tidspunkt skilt fra tømmermand Lars Kjølbye.
Tscherning Clausen

John Damm Sørensen

#1
Her er en købmand Mikkel Jeeg forpagter på Ferdinandinesdal. Mon ikke han er faderen?
http://www.ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=175337&sort=e

Han dør i 1805
http://www.ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=175339&sort=e5

Tilføjet:
Ved nærmere eftertanke er Anne Marie måske enke efter Mikkel Jeeg.
Her ville det unægteligt have været rart med nogle links til dine kendte data.

Hilsen
John

Tscherning Clausen

Hej John
Jeg har undersøgt meget om denne købmand Michel Jeeg og hans kone Anne Marie Kraft (Madam Jeeg). De får vist nok ingen børn, men har et drengebarn til dåb i Budolfi Kirke, der døbes Christen Jacobsen og dør 3-4 måneder efter dåben.
Men det er noget underligt med de forskellige navne sammenfald: Anne Marie Jeeg og Anne Marie Kraft, Ferdinandinesdal, Anne Marie Jeeg og Lars (Laurs) Christensens barn nr. to hjemmedøbes Michel Jeeg Laursen og dør inden dåben i kirken.
Tscherning

John Damm Sørensen

Har du også set det testamente, som der henvises til her:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=191982#191982,32202005

Jeg kunne ikke finde en skifteprotokol for samme periode. Det er sket for mig før, og jeg var dengang nødt til at få protokollen digitaliseret på familysearch.org. Har dog ikke undersøgt om denne protokol findes på familysearch.org.

Hilsen
John

Tscherning Clausen

Hej igen John
Tak for din deltagelse. Jo, jeg har en udskrift af Jeeg'ernes testamente. Det blev skrevet og registreret kort tid før Michel Jeeg døde. De testamenterer gensidigt hinanden deres arveandel, da der ikke var børn, der skulle arve.
Jeg har tidligere bedt om hjælp til at finde Anne Maries forældre. Se evt. mit indlæg og forskellige svar af 21. jan. 2019 kl. 11:21.
Det er interessant, at omkostningerne ved Anne Maries begravelse godtgøres af hendes "pårørende i Aalborg". Men hvem?
Jeg håber denne gang at finde ud af noget via forloverne ved brylluppet.
Hilsen  Tscherning

Lillian Larsen

Hej

I 1830 bliver Lars Kristensen Kjølbye fra Gimming ved Randers forpagter af Hjerritsdal Mølle - i 1832 brænder møllen og forpagteren står uden bolig.

MVH
Lillian

Tscherning Clausen

Hej John Damm Sørensen

Jeg vedhæfter et dokument med hvad jeg ved og har teorier om hvem Anne Marie Jeeg er.

Tscherning

Lillian Larsen

Hej

I hvilken kirke er børnene døbt - hvem er faddere?hvor bliver datteren af?

MVH
Lillian

Tscherning Clausen

Hej Lillian

Datteren er døbt i Århus Domkirke. Se vedhæftede dokument om Christiane.
Fadderne ved Christiane Marie Laursdatters dåb er lokale folk: Prokurator Jensens kone (husejerens kone), Jomfru Lotte Kannelstorph ??, købmand Jens Schmidt, en handelsbetjent? og en guldsmed? (Århus-Hasle-Århus Domsogn 1814-1817 opslag 48). Sønnen Michel Jeeg dør inden dåben i kirken.
Christiane Marie er min tip-oldemor og hendes bedsteforældre er Christen Laursen Stenild og Maren Olufsdatter, Kjølbye ved Farstrup.


Tscherning Clausen

Hej Lillian

Adoption? Ikke fra fødslen, men måske senere.
Først, har du læst det vedhæftede dokument jeg sendte med svaret til John Damm Sørensen kl. 15:27?
Ved FT 1801 har Mikkel Jeeg og Anne Marie Kraft en pige i deres husstand, Anne Marie Christensdatter, 20 år.
Kan de have haft et så nært forhold til Anne Marie, at hun senere kalder sig Anne Marie Jeeg? Parret har jo tidligere fået en "søn" døbt med navnet Christen Jacobsen i 1779, som imidlertid dør 3 mdr. senere. Han må vel have været et adoptivbarn?
Mikkel Jeeg og Anne Marie Kraft er betydelige mennesker i Aalborg på den tid, og de er faddere ved mange dåbshandlinger i en årrække i begge Aalborgs kirker (Budolfi og Vor Frue).
Måske er det tankespind, men det passer rimeligt sammen, og af og til skal vi bruge fantasien.
Hilsen  Tscherning

Lillian Larsen

Hej

Anne Marie Kraft dør den 4/1 1834 -skifte Aalborg Birk 1832-1842 -opslag 118-120
Jeg har ikke nærlæst skiftet - så god fornøjelse.

MVH
Lillian

Tscherning Clausen

Hej Lillian

Tak for din ihærdighed. Jo, jeg har set skiftet efter Anne Marie Jeeg (Kraft) for et par år siden.
Det bringer mig desværre ikke nærmere til opklaringen af, hvem der er forældre til Anne Marie Jeeg (ca. 1783-1825).
Jeg øjnede en mulighed for, at forloverne ved hendes giftemål med Lars (Laurs) Christensen (Kjølbye) i 1811 kunne lede til at opspore dem.
Tscherning