Triangulering?

Startet af Erik Vrang, 07 Feb 2019 - 14:41

Forrige emne - Næste emne

Erik Vrang

Jeg har 3 DNA match (dels FTDNA og dels MyHeritage) hvoraf jeg kun har fundet den ene (A) i papirsporet.
Jeg har fælles DNA med A på kromosom 1 fra ca 87M til 112M (M=millioner), ialt 25,3 cM

Mit andet match B har fælles match på kromosom 1 fra ca 84M til 110M, ialt 24,14 cM

Mit tredje match C har fælles match pa kromosom 1 fra ca 89M til 111M, ialt 21,27 cM

Jeg har sammenfaldende aner med A ved mine oldeforældre.

Kan jeg gå ud fra at jeg har fælles aner med B og C, enten mine oldforældre (de samme som fælles med A) eller tidligere, eller kan sammenfaldene i kromosom 1 sekvenserne skyldes andre forhold, således at jeg ikke kan vide hvor i mit stamtræ jeg skal søge de fælles aner med B og C?

Med venlig hilsen
Erik

Anders M. Petersen

Hej Erik!

Tillykke med dit dokumenterede match  :)

Jeg vil vende det om og sige, at hvis man deler det samme sammenhængende og overlappende stykke DNA med to (eller flere) personer på mindst 12 cM, så er det meget sandsynligt at man deler de samme fælles forfædre.

Dermed kan du også konkludere, at både A, B, C og du med stor sandsynlighed deler de samme forfædre - og gennem dit match med A véd du også at disse fælles aner må være dine oldeforældre eller deres aner.

Hvis det nu viser sig svært at finde disse fælles forfædre, så husk at B og/eller C teoretisk kan have en forfader, som biologisk ikke er den person, der står i kirkebogen og så er det jo næsten umuligt at spore de fælles biologiske aner.

Nu skriver du ikke, hvor mange cM som I har til fælles i alt, men du kan indsætte tallet her og få et bud på, hvor langt tilbage de fælles aner kan ligge: https://dnapainter.com/tools/sharedcmv4

God jagt!
Anders

Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Erik Vrang

Hej Anders
Tak for svaret - jeg håbede det var som du skriver - så nu er det bare hårdt arbejde, men idet mindste har jeg kraftigt begrænset antal mulige personer.
Mit kendte match har total 210 cM. De ukendte ligger under 30 cM total.
Den fælles ane må derfor være en af mine oldeforældres aner.

Med venlig hilsen
Erik


Anders M. Petersen

Hej Erik!

30 cM total kan godt ligge meget langt tilbage - måske endda før de skriftlige kilders tid.

/ Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Erik Vrang

Hi Anders
Jeg ved godt at det kan være langt tilbage, men forhåbentlig kommer jeg i det mindste til samme egn.
Jeg prøver.
Med venlig hilsen
Erik