Findes der en slags Folkeregister fra år 1870- 1893

Startet af Ulla Nielsen, 25 Okt 2010 - 16:34

Forrige emne - Næste emne

Ulla Nielsen

Findes der en slags Folkeregister fra år 1870- 1893
måske på arkiv? ???
Ved at man holdt op med at registrere folk og lave Afgangs og
Tilgangslister omkring 1870, derfor kom jeg til at tænke på
om der findes andet end Folketællinger, hvor folk er registreret.
Ved også at Skudsmålsbøger indførtes, men de hjælper jo kun
hvis man er i besiddelse af en sådan, for den person man søger.

mvh. :)
og på forhånd tak
Ulla Nielsen
2000 F

Ulla Nielsen

Er der slet ingen der ved noget om dette??
mvh.
Ulla ???

Hans Poulsen



Hej Ulla

Nej, et *folkeregister* findes ikke for nævnte periode, så der må gribes til andre udveje.

For drengebørns vedkommende er der lægdsrullen, som i nogen grad sikrer en snor i dem.

For børn født fx 1874 - piger såvel som drenge - kan du være heldig at finde forældrenes adresser ved konfirmationerne ca. 14 år senere.

Nu kom der lidt liv i din tråd, så måske bliver der nævnt andre eksempler i de kommende dage.

Med venlig hilsen
Hans

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Ulla Nielsen

Hej Hans!
Tak for dit svar ;D
dejligt at vide hvordan det
forholder sig.
Jeg håbede at der var en slags
registrering, men jeg må jo prøve lægsrullerne.
mvh.
Ulla Nielsen
2000 F

Ingelise Edelfeldt Jacobsen

Hej Ulla

Der blev ført Tyendeprotokoller i det pågældende tidsrum. De findes på Landsarkiverne, såfremt de er bevaret.

mvh Ingelise Jacobsen

Thestrup-Bjørn

Mange lokalhistoriske arkiver ligger inde med masser af "guld".

F.eks. skoleprotokoller, enkelte skudsmålsbøger, udgivet og/eller utrykt lokalhistorie - og meget, meget mere.

v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Thorbjørn Bertelsen

Hej.

Til- og afgangslister blev kun ført i landsognene fra ca 1814-1875 - men ikke allesteder med lige stor succes. Flere steder "udgik" de 5-10 år før 1875.

Iflg "Tyendeloven" af 1854 skulle byfogederne i Købstæderne føre Tyendeprotokoller - hvilket fra 1875 også gjaldt landsognene, her ført af sognefogeden.

Sognefogedernes protokoller er vist havnet flere forskellige steder - landsarkiver - lokalarkiver - eller bare "væk".

Byfogedarkiverne - findes vist på landsarkivet.

I Kbh blev flytninger meddelt politiet - til "Politiets Mandtalslister".

Meldepligt gjaldt kun "tyende" - men andre kan også være noteret.

Thorbjørn

Ulla Nielsen

Hej Allesammen!

Tak for jeres svar, nu har jeg da noget at gå efter ;D ;D
Tusind Tak
mvh.
Ulla Nielsen
2000 F