Skønnet etnicitet - Skandinav 75,6% - Irer, skotte og waliser 24,4%

Startet af Hans Peter Christiansen, 06 Feb 2019 - 07:57

Forrige emne - Næste emne

Hans Peter Christiansen

Min kone har fået foretaget en DNA test, via MyHeritage med flg. resultat:

Skønnet etnicitet: Skandinav 75,6% - Irer, skotte og waliser 24,4%

DNA matches: 3146.

Højeste match: 1,4% (97,7cM) Fætter i 1. led forskudt 2 generationer- fætter i 4. led.

Der følger flere matches over 50cM.

Vi har prøvet at kontakte en af de højeste - spændt på om der bid.

Mit spørgsmål går lidt på etnicitet, jeg har min kones stamtræ et stykke tilbage (ned til 16-1700 tallet i flere grene).

Men den eneste "indvander" jeg har fundet er en svensk kvinde (1874-1955).

Så - hvor langt tilbage, og hvor kan, Irere - skotter og walisere komme ind i billedet?

Mvh HP

Anders M. Petersen

Hej Hans Peter!

Først og fremmest tillykke med resultatet og de gode matches (97,7 cM burde nok kunne spores).

Så må vi bare håbe at dine matches reagerer og har styr på deres stamtavle - DNA-tests er jo blevet voldsomt populære blandt det "ikke-slægtsforskende" segment som misforstået en genvej til en stamtavle.

Med hensyn til aner fra de britiske øer, så skriver jeg i min FamilyFinder guide:
"den store blå klat over De Britiske Øer er ikke et udtryk for at man er englænder, men at det er meget svært at
skelne netop dansk DNA fra engelsk DNA - det kan vi takke både angelsaksere og vikingerne for!
"
http://www.morup-petersen.dk/FamilyFinder.pdf

Altså - der er så meget gammelt "dansk" DNA på De Britiske Øer, at man har svært ved at skelne dansk DNA fra britisk DNA, men det er ikke et udtryk for en indvandring fra vest mod øst.

Der er i øvrigt en del tips i min guide, som du med fordel kan bruge til dit MyHeritage resultat.

God jagt!
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Hans Peter Christiansen

Hej Anders.

Mange tak for svaret og din flotte guide.

Der har været en myte om, at min kones familie har aner fra Mongoliet!

Kan man forsigtigt konkluderer, at når der ingengang er 1% skønnet etnicitet fra dette område, at det er en skrøne med Mongoliet?
Mvh HP

Anders M. Petersen

Hej Hans Peter!

Lad os bare sig at myten om mongolske aner er ret punkteret nu  :D
Hvis det var inden for få generationer, så er jeg ret sikker på at man ville kunne se det i etnicitets estimatet, når det er så anderledes en etnicitet.

Man skal dog huske, at hvis det f.eks. er 6 generationer tilbage, så er det jo kun 1 / (2^6) = 1,5% af ens DNA, der stammer fra en given ane...

Hvis man skal kigge længere end 4-5 generationer tilbage, så er det Y-DNA man skal have fat i, men her skal man så finde en nulevende efterkommer efter den mongolske ane i lige mandlig linje for at kunne teste personens Y-DNA...

Hilsen
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Hans Peter Christiansen

Hej Anders.

Atter en gang - tak for dit uddybende svar.

DNA verdenen ser ud til at være et spændende område, som det virker som om, du har en hel del styr på  :)

Jeg er nok blevet grebet lidt af det - og overvejer selv en test  ;)
Mvh HP