Hoptrup Sogn - Trine Nisdatter død i 1718 eller 1738?

Startet af Kim Mastrup Hermansen, 29 Dec 2018 - 14:53

Forrige emne - Næste emne

Kim Mastrup Hermansen


Jeg er meget i tvivl om Trine født Nisdatter.
Jeg prøver at sammensætte et "livsforløb" for Trine Nisdatter. Dette gør jeg for at få et billede af om Trines Datter Maren er vokset op som forældreløs. Eller om hun har haft en "papfar" (Conrad)
Så dør Trine i 1718 eller i 1738?

Det jeg for nuværende ved om Trine Nisdatter er følgende;

Trine bliver gift med Paul Lauritzen.
Vielser, handling 5, 8 Okt 1705.
Vielse:
   Paul Laurtizen og Trine NisDatter
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=201722#201722,38235087

Første barn efter vielsen er Johannes.
Døbte, handling 1, 4 Jan 1707.
Dåb:
   Johannes, Paul Lauritzen i Mastrup, Ægte Søn
   Fad: 1, Inger Margrethe Meyland
             2, Olluf Grafsen
             3, Hans kones broder
             4, Johanne Nisdatter I Wandeling
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=201722#201722,38234988

Johannes lever ikke ret længe. Han bliver gravlagt 2 dage efter dåb.
Afdøde, handling 1, 6 Jan 1707.
Gravlagt:
   Paul Lauritzens barn i Mastrup
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=201722#201722,38235104

Det andet (og sidste) barn er Maren.
Døbte, handling 8, 16 Marts 1710.
Dåb:
   Maren, Paul Lauritzen i Mastrup, Ægte Datter
   Fad: 1, N.N.
             2, Elsabe Chr. Meyland
             3, Johanne (Boldiks?) søn i Wandeling
             4, Mette Pedersdr i Mastrup
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=201722#201722,38235000

Paul Lauritzen - Trine Nisdatters ægtemand - dør relativt tidligt.
Afdøde, handling 28, 26 Dec 1718.
Gravlagt:
   Paul Lauritzen i Mastrup
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=201722#201722,38235116


Det er pt umuligt for mig med 100% sikkerhed at afgøre om det er Trine der dør d. 16 Januar 1718.
Hun dør i "Nørbye". Men dette er synonymt med/for "Nørre Mastrup"
Se evt. http://www.hoptrup-lokalhistorie.dk/16111155 - Et stykke nede af siden - "I sognet byerne"...
Marstrup (*14i7 Marstorp; u. 1770), delt i Nørby el. Nr. Marstrup (1542 Norbwy Maxstorpp) og Sønderby el. Sdr. Marstrup (1541 Sundcrbuy Maxstorp) m. skole m. afdelingsbibl.,
Så vidt jeg kan se/finde. Så er der ikke andre "Trine Nisdatter" at vælge mellem - Med mindre der skulle være født en før år 1700.
Afdøde, handling 1, 16 Jan 1718
Død:
   Trine Nisdr (Nisdatter) i Nørbye.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=201722#201722,38235114

Eller om det er Trine nu Pauls (efter ægteskab med nu afdøde Paul Lauritzen) der bliver gift d. 26 Oktober 1719
Vielse:
   Conrad Bertelsen i Mastrup, og
   Trine Pauls ibid
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=201722#201722,38235093

Hvis Trine bliver gift med Conrad. Så bliver hun gravlagt d. 19 Januar 1738
Afdøde, handling 4, 19 Jan 1738.
Gravlagt:
   Trinne Conrads af Mastrup
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=201723#201723,38235244

Conrad bliver efterfølgende gravlagt d. 6 Januar 1740.
Afdøde, handling 1, 6 Jan 1740.
Gravlagt:
   Conrad Bertelsen af Mastrup
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=201723#201723,38235245

Jeg finder/ser ingen børn af ægteskabet mellem Conrad Bertelsen og Trine Pauls.
Desværre. For kunne evt. have givet et match på faddere til barn/børn.

Det er på ingen måde den mest informative kirkebog. Så er der nogen der har et tip til hvordan jeg kan få adskilt Trine og Trine?

Venligst
Kim Mastrup Hermansen





Else Skovbo Jensen

Jeg tror det er "din" Trine, der bliver gift med Conrad og en anden, der begraves som Trine Nisdr.  Hvis det var "din" Trine, der døde efter at have været gift med Paul L. ville hun have været kaldt Trine Pauls ved begravelsen.

mvh
Else


Kim Mastrup Hermansen

Det er rigtigt - I hvert fald normalt...
Og jeg burde da også have skrevet, at det med "den normale navngivnings metode" er en del af min bekymring/tvivl.
For i dette sogn ses det jævnligt at kvinder sagtens kan stå med deres pigenavn ved død - eller sågar ved fødsel af "ægte børn"
Et eksempel kunne være denne, som jeg lige tilfældigvis har ved hånden.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=201717#201717,38233059
Her står moderen (og kun moderen) med hendes pigenavn "Pauls". Pigenavnet er efter hendes far "Paul Lauridsen"
Her har Maren (Datter efter nævnte Trine Nisdatter) været gift med "Christen Jørgensen" siden 11 juli 1733. Og Jørgen Christensen som dåben omhandler er deres 7ende barn. Eneste der fortæller lidt om faderen her er at Jørgen får navnet Christensen efter sin far Christen Jørgensen...

Så det er lidt så som så med de "normale navne regler" i sognet.

Der er dog et stort flertal hvor de normale regler, ser ud til at være brugt. Så ja. Det mest sandsynlige er nok at Trine giftede sig igen med Conrad...
Jeg tænkte bare om der var en måde, jeg ikke lige havde tænkt over - til at være helt sikker


Venligst
Kim

Kim Mastrup Hermansen

Hov. fik trukket send for tidligt...

"Et eksempel kunne være denne, som jeg lige tilfældigvis har ved hånden.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=201717#201717,38233059"

Der mente jeg den øverste handling på siden

Tekst:
Jörgen Christensen i Mastrup, Hjemmedøbt og den 21 Julü indviet, Moderen Maren Pouls Datter i Mastrup.

Faddere:
1. Iver Iversen i Norbye.
2. Jomfru Dorthe Elisabeth Bruuns i Mastrup.
3. Matz Jensen i Pamhoel.
4. Boel Hans Datter i Norbye.