Brudens alder 1686

Startet af Ebbe Thygesen, 05 Dec 2018 - 14:16

Forrige emne - Næste emne

Ebbe Thygesen

Hej forum

Jeg har et eksempel på at brudens alder ved vielsen i 1686 skulle være godt 15 år iflg. mine undersøgelser.

Lyder det urimeligt og var der noget til hinder for det?

Mvh, Ebbe

Inge Hedal

Hej
Se: http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Organisationer_og_institutioner/ægteskab/ægteskab_(Retshistorie)
Citat: "I Danske Lov (1683) hævedes ægteskabsalderen til 16 år for kvinder og 20 år for mænd."
Mvh Inge


Ebbe Thygesen

Hej igen

Jeg glemte at fortælle, at vielsen foregik i Emmerlev sogn i det daværende hertugdømme Slesvig, så Danske Lov af 1683 var formentlig ikke gældende her.

Dog var kirken ejet af Schackenborg gods, der som Kongerisk Enklave var underlagt dansk lovgivning.

Mvh, Ebbe


Ole Munk

En ting er, hvad danske lov siger. Noget helt andet er, hvordan det blev administreret. Jeg har selv et eksempel fra 1800 tallet i Vendsyssel, hvor den mand sidst i 30'erne bliver gift med en ung kvinde på 17 år. Jeg tænkte, det var godt nok en ung pige, han havde fundet der. Da jeg så senere skulle finde hendes fødsel, så var den ikke! Da jeg så bladrede et par år frem i kirkebogen, så var den der. På trods af oplysningen om 17 år ved vielsen, så var hun reelt kun 15 år.

Så ung meget ung brud kan forekomme, selv om det ikke er sædvanligt!

vh Ole Munk

Ebbe Thygesen

Hej Inge og Ole

Tak for kommentarerne.

Ja, der kunne vel også gå nogen tid (år) før Danske Lov 1683 havde fundet ud til og blev praktiseret i de yderste hjørner af kongeriget.

Vielsen fandt sted i brudgommens sogn, og bruden kom et par sogne derfra, så præsten har ikke kunnet slå op i sin kirkebog for at kontrollere brudens dåb.

Mvh, Ebbe

Ole Westermann

Hej Ebbe

Hendes alder har næppe været angivet ved vielsen, og almindeligvis skulle man fremvise en døbeattest, såfremt man ikke var fra sognet.
Hvis du har beregnet hendes alder fra aldersangivelsen ved hendes død, er den erfaringsmæssigt belagt med stor usikkerhed 
- jeg har ikke sjældent set op til 5-10 års fejlangivelse !

Så med mindre du har hendes dåbsdato fra fødesognet, vil jeg stille mig tvivlende på de 15 år.
Men jeg har et dokumenteret eksempel på en brud på knap 16 år, nemlig da delefogden Niels Jepsen Brinck i Daler i juni 1712 bliver gift med
Christine Margrethe Tygesdatter af Højer, som var døbt 10.maj 1693 som datter af Tycho Andersen.

mvh Ole

Ole Westermann

Jeg opdagede lige en fejltastning - ellers havde det jo heller ikke passet:

Christine Margrethe Tygesdatter af Højer, som var døbt 10.maj 1696 som datter af Tycho Andersen.
Og så var hun netop blevet 16 år !

Ebbe Thygesen

Hej Ole

Nej, hendes alder er ikke angivet ved vielsen i Emmerlev i 1686, og faktisk er hendes navn ikke indskrevet ved hendes mulige dåb i kirkebogen i Møgeltønder 1671. Det er derfor jeg interesserer mig for, om det er sandsynligt, at det er den rigtige brud jeg har fundet.

Tyge Hansen og Kiesten Peder Kastensdatter af Bønderby blev viet i Emmerlev kirke 17/10-1686. 1650-1725, opslag 286, højre side nederst, nr. 16.

http://ao.salldata.dk/vis1.php?side=286&bsid=201314&kb=T%C3%B8nder+amt%2C+T%C3%B8nder%2C+H%C3%B8jer+og+L%C3%B8%2C+Emmerlev%2C+1650-1725+FVD+%28HM%29

Peder Kastensen af Bønderby får en datter døbt 21/5-1671 i Møgeltønder kirke. Venstre side, den sidste under Boelsmænd. Der er gjort plads til navnet, men det er ikke indskrevet ligeledes for de to forannævnte.

http://ao.salldata.dk/vis1.php?side=39&bsid=202075&kb=T%C3%B8nder+amt%2C+T%C3%B8nder%2C+H%C3%B8jer+og+L%C3%B8%2C+M%C3%B8gelt%C3%B8nder%2C+1660-1720+FVD+%28HM%29

Så enten er det præstens forglemmelse, eller også er de tre dødfødte. Men i andre tilfælde ved dødfødte børn har præsten ikke gjort plads til navn.

Jeg har ikke kunnet finde andre Peder Kastensen i den relevante periode. Godt nok bliver en Peder Kastensen viet i både 1661, 1675 og 1684. Men jeg mener, at det drejer sig om samme person, da hans to første hustruer begraves i 1674 og 1682.

Mvh, Ebbe  



Ole Westermann

Det ser nærmest ud til, at præsten har fundet nogle løse sedler uden navne på de 3 sidste børn af bolsmændene.
Og så har han villet være bekendt at spørge forældrene om, hvad deres navne var ! Ak ja !

Ebbe Thygesen

Hej Ole

Tak for kommentarerne.

Hvis problemet skyldes præstens roderi, kan dåbsdatoen og for den sags skyld årstallet jo også være behæftet med usikkerhed.

Mvh, Ebbe

Aase Madsen

Jeg har en gang været inde i en kirkebog, der var så rodet at jeg hverken kunne finde hoved eller hale på det der stod.

Da jeg Googlede sognets navn, fandt jeg en bog, der kunne lånes på biblioteket, hvor 2 mænd havde sat sig på deres flade, og renskrevet hele kirkebogen. De havde gjort det ud fra fædrenes navne og sat det hele i alfabetisk rækkefølge. Desuden havde de tilføjet kirkgangsdato og år, for de børn der manglede i kirkebogen.
Som de 2 forfattere skrev, der havde været 2 præster i sognet på det tidspunkt, og de havde tilsyneladende skrevet ALT op på små lapper papir, og så engang imellem skrevet det ind i kirkebogen, UDEN kronologisk rækkefølge.

Jeg fandt den familie jeg ledte efter på en af de første sider i den bog.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Ebbe Thygesen

Hej Aase

Tak for tippet.

Der findes et maskinskrevet register af den pågældende kirkebog, men det løfter ikke sløret for de unavngivne børn.

Jeg er dog ret overbevist om, at det er den rette Kiesten, Peder Kastensdatter jeg har fat i. Hendes bror og hendes far fra Bønderby optræder som faddere ved hendes børns dåb. Ligeledes optræder moren Oy's familie fra Sønder Lygum.

Mvh, Ebbe 

Mikkel Eide Eriksen

Hej Aase

Tør man spørge hvilken kirkebog det drejser sig om?

Jeg kan til eksempel nævne Boeslundes dejlige "kirkebog". Den er skrevet 1822–29 men indeholder fødselsdatoer og konfirmationer langt tilbage i 1700-tallet:
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,83707.0.html

— En gang imellem har man lov at være heldig :D

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Aase Madsen

Venlig hilsen.
Aase Madsen

Mikkel Eide Eriksen

Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986