Min DNA test

Startet af Keld Herbst, 15 Nov 2018 - 12:07

Forrige emne - Næste emne

Keld Herbst

Jeg har i dag bestilt en "Family Finder" DNA test hos Family Tree DNA til $79.

Jeg har forsøgt at læse mig frem til hvordan og hvorledes, og valget er altså faldet på ovennævnte test i første omgang. Jeg tager sandsynligvis en eller flere tests senere.

Mine aneforhold er en smule komplicerede, idet mine mest interessante aner er fordelt sådan:

1) Kvinderne på min fars side er de mest interessante
2) Mændene på min mors side er de mest interessante

Som jeg har forstået det, udgør det et problem, idet en Y-DNA test udelukkende viser mændene på min fars side, og en mtDNA test udelukkende viser kvinderne på min mors side. Det er også grunden til at jeg valgte Family Finder testen først.

Nogen gode ideer eller anden form for input?

Er det korrekt at Ancestrys test slet ikke er tilgængelig i Danmark?

På forhånd tak, og venlige hilsner

Keld
Keld Herbst (f. Pedersen)

Mit website: https://www.herbst-pedersen-family.dk/

Anders M. Petersen

Hej Keld!

For det første håber jeg da at du har fået tilbudsprisen på 49$ + 13$ hvis du har bestilt i dag?

FamilyFinder testen er - ud over at være den billigste test - også den, der giver mest i forhold til slægtsforskningen. Den kan matche dig med efterkommere efter aner på alle sider af træet op til 6-8 generationer tilbage.

I første omgang synes jeg du skal vente på dit resultat, arbejde med det og se om DNA giver mening for dig, inden du går videre med Y-DNA eller mtDNA. Husk også at mtDNA under alle omstændigheder ikke giver meget i forhold til slægtsforskningen.

Du kan jo godt få adgang til din morfars Y-DNA - hvis du har en morbroder kan du teste ham og ellers må du få fat i en efterkommer efter din mors farfar i lige mandlig linje. Her kan man overveje at starte med en FamilyFinder på vedkommende, for lige at sikre sig at det er den biologiske korrekte Y-DNA man tester på.

Men start nu med at arbejde med din FamilyFinder - der er materiale til mange aftener foran computeren  ;)

/ Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Keld Herbst

#2
Tak, Anders

Jeg har hverken forældre eller onkler/tanter der lever, men der er levende efterkommere af min morbror. Om de så er interesserede er en helt anden sag, men den tid den glæde/sorg.

Jeg har i øvrigt læst din glimrende vejledning til Family Finder, og jeg kommer med garanti til at få stor glæde af den i fremtiden. Tusind tak for den!

Når jeg modtager et resultat om en måned eller to, vil jeg give mig i kast med det, og se hvad der dukker op. Jeg er rent etnisk mest dansk, men har en del svenske og tyske forfædre, desværre allesammen på den besværlige side ift. mødrene/fædrene side, som nævnt. Men slægtsforskning er jo et detektivarbejde, og man må jo forvente modgang her og der, hvilket er med til at skærpe éns evner og motivation.

Af én eller anden årsag endte jeg med at betale $79, men jeg tror ikke jeg gider ikke gøre noget ved det.

Tak igen :)
Keld Herbst (f. Pedersen)

Mit website: https://www.herbst-pedersen-family.dk/