Carsten Jacob Johan Krogmann fra Flensburg/Bergedorf

Startet af Hanne Lene Krogmann, 10 Okt 2019 - 16:52

Forrige emne - Næste emne

Hanne Lene Krogmann

Jeg søger efter oplysninger om Carsten Jacob Johan Krogmann og hustru Catharina Maria Dorothea Hümpel. Begge fra Flensburg. Carsten født 1869. Deres datter Marie Krogmann er født i Flensburg i Sct. Maria Sogn - født 16 september 1892, hun er konfirmeret 17. marts 1907 i Sct. Maria Kirke i Flensburg. Og her har jeg fundet opslaget i kirkebogen om konfirmationen. Ved hjælp af Archion, men linket virker ikke, og kan ikke sættes ind her på siden. Heri står forældrenes navne og at hun først er døbt d. 1. november 1896 i Bergedorf (Hamburg) Jeg har ledt længe efter oplysninger og kirkebogs opslag af familien. Jeg har en adresse i Flensborg: Nordenstrasse 110. og en i Bergedorf: Glashütte 16. Begge fra omkring 1900. Linket er Maries død i 1940. Jeg vil være taknemmelig for oplysninger der gør at jeg kan komme videre, og finde nogle flere forfædre, også forældre til Carsten og Catharina. Hvornår de er gift, hvornår og hvor de er døde, begravede. Jeg har været igennem alle de kirkebøger i Flensborg og Hamborg jeg kunne forestille mig.


https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17216383#201515,38173140

Venlig hilsen Hanne Krogmann

Cay-Erik Geipel

Catharina Maria Dorothea Hümpel dør den13.11.1897 i Hamburg-Bergedorf. Det er hendes ægtemand som anmelder dødfaldet så han overlever hende. Manden er glasmager. Catharina er født i Möhnsen i hertugdømmet Lauenburg og siden hun blev 26 1/2 år gammel må hun være født ca. april-maj 1871.
Hendes far var Franz Joachim Heinrich Hümpel, moderen Catharine Margarethe Friederike født Schaack.
1 datter -Lassalline- fødes i Flensborg den 1.10.1890 (attest nr. 922/1890
2. datter Marie den 16.9.1892 i Flensborg
3. datter Maria Wilhelmine født 14.2.1889 i Hamburg Ottensen, attest nr. 115/1889

Hvad der skete med Carsten Krogmann har jeg ikke kunnet finde ud af. Vielsen er muligvis sket i brudens hjemby.
Filerne er for store til at blive vedhæftet her. Send mig en mail så svarer jeg.

Venlig hilsen
Cay-Erik Geipel
geipel49@online.de


Hanne Lene Krogmann

Måske er de alle døbt samtidig i Bergedorf.

Hanne Lene Krogmann

Jeg har fået stor hjælp af Cay-Erik Geipel. Og har nu alle de oplysninger jeg kunne forestille mig ang. Marie Krogmanns moder Catharina, og Catharinas forældre. Jeg er meget taknemmelig, og har også fået lært noget mere om søgning. Jeg søger stadig efter glasmager/glarmester Carsten Jacob Johann Krogmann. Han er en svær herre at finde.  ;)