Frederikke Charlotte Amalie Caspersdatter

Startet af Leif Brunbech, 10 Okt 2018 - 09:06

Forrige emne - Næste emne

Leif Brunbech

Hvad står der i skiftet efter min tipoldemor Frederikke Charlotte Amalie Caspersdatter?
Baroniet Brahetrolleborg Skifteprotokol 1806 - 1842 opslag 73
.http://ao.salldata.dk/vis1.php?side=73&bsid=139391&kb=Svendborg+amt%2C+Baroniet+Brahetrolleborg%2C+Skifteprotokol%2C+1807+-+1842

Jeg kan tyde: 1839 den 4. marts indfandt ............ Bødker Niels Jensen i Spanget.....afdøde hustru Frederikke Charlotte Amalie Caspersdatter

Står der noget om hendes forældre?


I håb om hjælp og venlig hilsen, Leif

Poul F. Andersen

Jeg læser indledningen således:

1839 den 4. Marts indfandt den committerede Skifteforvalter
sig for Indsidder og Bødker Niels Jensen i Spanget for
at tage hans og afdøde Hustru Frederikke Charlotte Ama-
lie Caspersdatters fælles Boe under Skiftebehandling
imellem Creditorerne og Arvingerne. Ved Forret-
ningen var tilstede Enkemanden Niels Jensen der for-
klarede af Afdøde ikke har været gift med andre
end ham, men at de i deres Ægteskab ingen Børn
har haft sammen, derimod har hun efterladt sig to andre
Børn avlede uden for Ægteskab nemlig en Datter
Abel Ingelise Johansen gift med en Boelsmand i Brylle

næste side

ved Navn Just og en Søn Hans Christian Andreasen
30 Aar og Huusmand i Hesselballe i Uldum Sogn i Jylland.
Som Vitterligheds- og Vurderingsvidner var tilstæde Sognefoge-
derne Niels Sørensen af Haagerup og Hans Lassen af Gjerup.
Boet blev dernæst for først taget under Registrering og Vurdeing
saaledes:

1 lille gammelt Syebord ....etc.
Venligst
Poul F. Andersen

Lau Michelsen

Her er lidt at gå videre med.

Mvh
Lau

Hun var født i Sønderbroby sogn o 1770 jf. kirkebogen ved dødsfaldet:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=178739#178739,30318868

I Sønder-Broby findes på DDD i
1787
Casper Conrad v. Berntsen og Cathrina Elisabeth
1801
Casper Conrad Berntsen og Catarina Elzabeth Christiansdatter

Nogen har lagt disse profiler op:
https://www.myheritage.dk/family-1_1000019_205637721_205637721/berntsen-casper-conrad-berntsen-catharina-elisabeth-christiansdatter

Død 1835 - 92 år gl: Conrad Bertelsen i Gjerup (Gærup)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=178739#178739,30318835

Skifteprotokol
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17070233#139388,34328629

Register til Brahetrolleborg kirkebog, nederst på højre side
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=174224#174224,29310036


Mvh
Lau

Inge Hedal

Hej
Jeg læser datterens navn som Abel Sophie Johansen.
Mvh Inge


Leif Brunbech

Stort tak til Poul F. Andersen, Lau Michelsen og Inge Hedal, for interesse og hjælp til løsning af mit problem.
Venlig hilsen, Leif