sognefoged og herredsfoged i tvist

[Claus Bülow]

Er der nogen der ved, hvor/hvilken retsindstans der behandlede en sag, der var rejst af en sognefoged i Karup mod en herredsfoged (formentlig Lysgaard Herred)?

v.h.
Claus Bülow

[John Damm Sørensen]

Hvornår og hvad drejede tvisten sig om?

Hilsen
John

[Claus Bülow]

... sagen handler om at en slægtning (Erik Højris) til Visti Jakobsen, Karup (sognefoged 1826 - 1861), i sine erindringer bl.a. fortæller at omtalte VJ vandt en retssag mod en herredsfoged. Han angiver ikke noget tidspunkt for sagen. Se herunder.


Uddrag af Et tilbageblik af Erik Højris
Skrevet 1947.

....Visti Jakobsen, han slægtede Moderen paa og blev en kraftig og meget energisk og klog Mand. Han giftede sig med en Enkekone i Karup, som havde en Gaard. Senere blev han Sognefoged og Sognekonge, han skrev Dokumenter for Folk og førte deres Sager for Retten. Engang lagde han Sag an imod Herredsfogeden og vandt den. Dengang var Embedsmændene forfærdelig despotiske, og der var ingen, som turde træde op imod dem. De mente, de kunde tillade sig alt over for nogle Hedebønder, men det kunde altså ske, at der var en klog og uforfærdet Mand, som vovede Pelsen ...


Jeg er interesseret i at undersøge sagen nærmere. VJ var uden tvivl en meget principfast og respekteret selvejergårdmand, som ud over sognefogedhvervet også var lægdsmand og brandfoged.

Hvis oplysningerne er korrekte, har der været ført en lidt usædvanlig retssag mellem en sognefoged og herredsfoged, som vist bl.a. havde tilsyn med sognefogeden. Måske sagen er behandlet på amtsniveau, i Viborg eller ???

[Ole Westermann]

Det kunne være i Lysgård-Hids Herredsfoged Justitsprotokol
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=299229#299229,61558039   (1852-58) eller
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=299232#299232,61558874   (1858-62)

Et ca-årstal kunne lette din søgning i disse.

mvh Ole

[Claus Bülow]

Tak
Ja, det kunne du have ret i.
Dog tænker jeg, at det næppe er herredsfogeden, der har arbejdet med en sag, hvor han selv er part????

V.h.
Claus

[Ole Westermann]

Nej, i så tilfælde bliver der udpeget en anden dommer.
Iøvrigt havde jeg overset, at han startede som sognefoged i 1826, så det udvider jo søgningen noget mere.

[Ole Westermann]

Christian H. L. Haxthausen var herredsfoged i Lysgård hrd fra 6.apr.1846 til sin død 22.nov.1860.

[Christian Grøndberg]

Jeg synes ikke, det fremgår tydeligt i dit resume, om herredsfogeden blev sagsøgt på vegne af sognefogeden selv eller på vegne af en anden.

Mvh. Christian Grøndberg

[Claus Bülow]

Jeg ved ikke mere end jeg har nævnt.
Jeg må dog stærkt formode, at Erik Højris er af den opfattelse, at sognefogeden førte en sag mod herredsfogeden, som sognefogeden vandt.
v.h.
Claus

[Christian Grøndberg]

Jeg ved ikke mere end jeg har nævnt.
Jeg må dog stærkt formode, at Erik Højris er af den opfattelse, at sognefogeden førte en sag mod herredsfogeden, som sognefogeden vandt.
v.h.
Claus

Men i sætningen just forinden skriver Erik, at sognefogeden førte sager for andre. At sognefogeden så anlagde og vandt en sag mod herredsfogeden siger ikke - i mine ører - tydeligt i Eriks tekst, om sagen blev anlagt af sognefogeden på egne eller en andens vegne.

Med venlig hilsen
Christian Grøndberg

[Claus Bülow]

Hej igen

Det kan du have ret i. Men her er det så ikke helt afgørende om sognefogeden fører sagen for sig selv eller andre.
Mit indlæg har egentlig udelukkende til hensigt at få hjælp til at fastslå hvilken retsinstans, der kunne behandle en sag der førtes mod en herredsfoged; idet jeg ikke går ud fra, at han selv kunne behandle den.

v.h.
Claus

[Søren Agersnap]

Praksis var i 1700-tallet, at der blev udnævnt en sættefoged, når herredsfogeden selv var part i en sag. Det var, før der var noget krav om, at fogeder og dommere skulle have en formel juridisk uddannelse. Derfor kunne man vælge en anden af herredsmændene som sættefoged (godkendt af amtmanden). Efterhånden som foged- og dommerembederne blev besat med jurister, er man vel gået over til den ordning, som var gældende i 1900-tallet, at man valgte en nabodommer som sættedommer.

Hilsen. Søren.