Hjælp til at finde ud af om bedsteforældre har fået flere end et barn

Startet af Jac Kjaer, 18 Sep 2018 - 11:19

Forrige emne - Næste emne

Jac Kjaer

Jeg vil gerne finde ud af om mine bedsteforældre har fået flere børn end min far, men da min farfar er født i 1928 og min farmor senere, er det jo et problem i forhold til dataforordningen  Så kan ikke bare skrive deres info her, så er der nogen som ved hvor man kunne finde ud af om de stadig er i live og om de evt. skulle have fået flere børn end min far.

min Farfar er Egon Kjær Nielsen født i Silkeborg 8/1 - 1928 og min farmor er Irene Margrethe Andersen , de blev gift i Århus i 1951.




Birte Wienecke

Det er jo ikke lige til at hjælpe dig, da du ikke skriver nogle navne eller steder.
Men du har din fars fødselsdag og sted, det må du kunne slå op i kirkebogen, og så måske få noget mere at vide. Hvis det er for ungt kan du kontakte det kirkekontor det drejer sig om. Håber du kommer videre.
mvh Birte

Anette Eriksen

Hej.

Egon har i hvert fald 3 ældre søstre.

https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3Q9M-CSLH-VWCT-W?i=480&cc=2800932

I folketællingen for 1930 bor familien i Frederiksberggade 26 i Silkeborg.

Mange hilsner
Anette Eriksen


Anette Eriksen


Jens-Christian Emborg

#4
Til Anette
Det er ikke søskende til Egon der søges, der er Egons børn der ønskes hjælp til, som jeg læser det.

Til Jac
Jeg tænker!
Når du kender din farfars navn og fødselsdato, kan du gå ind på borger.dk og lave en adresseforespørgsel, det koster kr. 75,-
Som de selv skriver på borger.dk:
Ønsker du oplysninger om en persons nuværende adresse, kan du sende denne forespørgsel. Du skal have mindst to af følgende oplysninger på personen: - Fulde navn (fornavn og efternavn) - Tidligere adresse - Fødselsdato/personnummer

Hvis din farfar fra 1928 ikke skulle være i live i dag, er dette en mulighed for at se, hvor han har endt sine dage og måske komme videre via en dødsannonce i en avis med oplysninger om efterladte og hvor han kan være begravet og måske komme videre af den vej.
Hvis du også kender din farmors fødselsdag, kan du sammen med hendes navn som du kender, prøve at investere i en adresseforespørgsel på hende også.


På denne hjemmeside ligger der en vejviser for Århus 1960:
http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/aarhusvejviser.html
Hvis du ser i del 3 med personregister:
http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/bibliotek/vejvisere/AarhusVejviser1960del3.pdf
finder du på vejviserens side 131, en "E. Kjær Nielsen" der er bagersvend og bor Helgolandsgade 25, det kunne være din farfar i 1960.
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg

Jens-Christian Emborg

Den "E. Kjær Nielsen" jeg fandt, der boede Helgolandsgade 25, er ikke din farfar.
Jeg fandt ham i Helgolandsgade 25 i en kirkebog, denne Kjær Nielsen hedder Evald og ikke Egon og var født i 1933.
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg