Jacob Christopher Hentzer - hvor blev han født i København i 1750'erne??

Startet af Michael Rosenkrands, 06 Sep 2018 - 10:33

Forrige emne - Næste emne

Anders M. Petersen

Velkommen på tråden Michael  :)

Nu skriver du, at du har gennemset Smidstrup Sogn - men her er vi jo i Smidstrup i Eggeslevmagle sogn.
Jeg har vedhæftet kortet fra 1910, der endnu viser skolen i Smidstrup, hvor Jacob Christopher Hentzer underviste.
Som det ses, så ligger skolen meget tæt på Skælskør, men i Eggeslevmagle sogn. Jeg tænker at skolelæreren fortrak bykirken frem for Eggeslevmagle kirke (Margrethes børn er døbt og konfirmeret i Skælskør kirke), men jeg mangler kun en grundig gennemsøgning af Eggeslevmagle kirkebøgerne for at se om Jacobine måske er begravet der - med mindre det er dem, du allerede har set igennem?

Og Helle - jeg har haft samme tanke som dig ud fra de samme indicier. Derfor er jeg ret opsat på at finde Jacobines begravelse, da den måske kan fortælle os om Jacob Christopher Hentzer var en progressiv regnbuefar - eller blot en person der tog godt for sig af de muligheder som livet tilbød ham.
Men hvis hun ikke er i Korsør, Skælskør eller Eggeslevmagle sogn, så kan det jo godt blive noget af en jagt!

Tak til Judith for at finde det originale skifte!

Bedste hilsener
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Judith Olsen

Også jeg har haft tanken om, at fru Jacobine har forladt manden efter 1801, og da jeg heller ikke har kunnet finde hende død i Korsør, Skælskør eller Eggerslevmagle, har jeg tjekket Roskilde Domsogn, hvor hun jo havde en bror boende. Men heller ikke her fandt jeg hende.

Har endnu ikke nået at tjekke søsteren.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Mikkel Eide Eriksen

Hej på tråden :)

Jeg tror ikke et ægtepar lovligt kunne leve adskilt med egne husholdninger i længere tid uden at blive separeret fra bord og seng, men det kunne man måske godt slippe udenom med lidt spidsfindigheder...

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Anders M. Petersen

Vi har jo heller ikke noget der antyder at Jacob Christopher Hentzer ikke blev separeret - faktisk kan både "Han har en Husholderske i Huset, skønt ikke bevisligt hans Konkubine" uden at der nævnes noget om enkestand eller hustru og skiftets formulering omkring manglende livsarvinger jo nemt læses som at han er alene, men ikke nødvendigvis enke.

Da Jacobine samtidigt hverken er begravet i Korsør, Skælskør eller Eggeslevmagle, så er der jo noget der tyder på at det ikke er Jacob Christopher der har begravet hende.

Men hvis der foreligger en eventuel separation, hvor skal vi så lede?
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Helle Johanne Landberg

Hvis Jacob ikke er hverken skilt eller enkemand ved sin død, men kun separeret, så vil det jo give en god forklaring på, at han aldrig giftede sig med Margrethe. Jeg bemærkede, at boet kun indeholdt en seng med tre dyner og tre puder, så de må jo have levet sammen som mand og kone (og så må teenageren Laurine også have sovet sammen med dem).

Måske kan der findes noget om en eventuel separation i Sorø Amt: Journal (1800 - 1903) https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/41/6670/17061392 men der er ikke et register, så det bliver som at lede efter en nål i en høstak.

Mvh
Helle

Mikkel Eide Eriksen

#35
Hej igen

Fra 1797 kunne amtet bevilge separation, hvis parterne kunne enes om deling af bo/børn & underhold. Det vil i så fald fremgå af journalen & de tilhørende sager. Hvis de ikke kunne enes, skete det ved dom (den lokale retsbetjent, evt. landsretten). Før 1797 sorterede sagerne under tamperretten. Ellers kan Danske Kancelli måske hjælpe (enten blanketregnskaber eller Sjællandske Registre).

Der kan forresten også indtil 1812 være lejermålsbøder i amtets jordebogsregnskaber med vedlagt attest fra den lokale præst, der måske kan belyse forholdene lidt. De faldt som regel samme år som lejermålet blev begået, evt. når barnet fødtes. En del er på FamilySearch. På den anden side er børnene vist født i købstaden Korsør, og så er det nok købstadsregnskabet der skal ses efter. De er vist desværre ikke online noget sted.

Seddelregistratur:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17358889#218454,41228605 Amtsregnskaber, Antvorskov-Korsør (-1800)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17358869#218331,41223822 Købstadsregnskaber, Korsør

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Anders M. Petersen

#36
Tak Helle!

Sorø Amts journal er ikke helt håbløs - den er opdelt efter købstæder og der er ca. 20-30 opslag for Korsør for hvert år. Jeg vil antage at Jacob Christopher Hentzer forlader Korsør i forbindelse med hjemmets evt. opløsning så det vil sige mellem FT1801 og så januar 1807, hvor den sidste datter (Laurine Cathrine) bliver døbt i Skælskør kirke. Så hvis vi nøjes med at kigge på Korsør fra februar 1801 til januar 1807, så er det nok nemmere end at gennemsøge kirkebøgerne for ukendte sogne.

Desværre har jeg enormt svært ved at læse håndskriften i amtets journal, selvom det er et temmelig godt scan - jeg faldt dog over Hentzer nederst her bare ved et tilfælde:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17061392#197177,35910169

Se også den følgende side.

Jeg kigger lidt videre...
Anders

Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Helle Johanne Landberg

Velbekomme :) Ja, han optræder selvfølgelig også i journalen i sin egenskab af politibetjent (både nr. 60 og 61 på siden), det havde jeg slet ikke tænkt på, men helt enig... det er meget svært at læse  :-\

Mikkel Eide Eriksen

#38
Delvis afskrift:

Citat
No. 60:
Do. [Borgermester Klagenberg] sender en Dom over Arrestforvarer og Politibetjent
Hentzer og begge Vægterne, for at have taget Deel i util-
ladelig [Kattesviir?]
Expederet til:
Klagenberg remitt. Dommen, hvor-
ved intet findes at indvende.

No. 61:
Do. gjør Indstilling om at Politibetjent Hentzer maatte
blive entlediget.
Expederet til:
Klagenberg at det ansees for rettest,
at Hentzer afskediges og en anden
antages.

Så han blev sørme fyret, men hvad præcis dommen var for kan jeg ikke læse.

Registraturen siger at domme står i justitsprotokollen:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17032743#134431,20967301

Her er sagen, højre side:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20651041#315046,64568840

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Helle Johanne Landberg

Ej, hvor er det godt, at du også er kommet på denne tråd, Mikkel :) Mon ikke der skal stå Nattesviir? Hvilket har resulteret i en afskedigelse. Han har da været lidt af en levemand ham Jacob :) Det er måske efter dette at Jacobine har fået nok. En ting er at han har installeret sin elskerinde og hendes børn i huset, men at han også mister arbejdet på grund af svir. Det kan have været den berømte dråbe.

Mvh
Helle

Mikkel Eide Eriksen

#40
Nattesvir, selvfølgelig ja! :P

Men sagen i justitsprotokollen handler vist om noget andet. Tilføjet: Han var kun vitterlighedsvidne. Sagen må være på et andet opslag.

Citat
1804 den 7 Juli blev Extra Ret sat og holdt paa Korsør
Raadstue i Overværelse af Vitterligheds Vidnerne Jacob
Hentzer og Jens Ørsted
[...]
da at møde i Dag her for Retten for at høre
Vidner i Anledning af at tiltalte skal have
faldbuden de indstvnte Vidner et [Silkekarduus?]
Skiørt m.m. [...]

mvh
Mikkel

PS. Det kan forresten også være at lejermålene har været forbi justitsprotokollen, måske alimentationspenge eller lignende?
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Inge Busck Andersen

Det er sørme en spændende tråd  :).
Hvad med at undersøge hvilke sogne, der havde hospitaler/fattiggårde i området? Det kunne da være at den eftersøgte Jacobine blev begravet i et sogn med en sådan indretning.

Venligst Inge

Anders M. Petersen

Vi kommer da fremad  :)

Vi véd nu at Jacob Christopher Hentzer fortsat var i Korsør i august 1804 og ret sandsynligvis i Smidstrup/Skælskør i januar 1807, så vi har indsnævret perioderne yderligere.

Jeg tror ikke at der er registreringer af lejermål og alimentationspenge for der var jo "gode forklaringer" på de 3 uægte børn (fædre på gennemrejse) og Magrethe og hendes børn fik jo husly hos Jacob Christopher Hentzer til gengæld.

Spørgsmålet er så, hvad der skete mellem Jacobine og Jacob Christopher - separation eller rejste hun blot væk? Jeg kiggede på Sorø Amts journal for Korsør 1806 ud fra en antagelse om at de 3. uægte barn måske var dråben, men kunne ikke umiddelbart finde noget.

Inge foreslår at kigge efter hospitaler - der véd jeg at Slagelse er et godt bud.
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Anders M. Petersen

Jacobine er ikke begravet i Slagelse 1801-1820 - hverken i Skt. Peder eller Skt. Mikkels.
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Judith Olsen

Kom til at tænke på, om vi kan være helt sikre på, at fru Jacobine rent faktisk var i Korsør i 1801 ?

Folketællingsmanden har vel bare fået oplyst, hvem der var i husstanden, uden rent faktisk at kontrollere det.

Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Mikkel Eide Eriksen

#45
Ang. lejermålene, så skulle moderen og den mand der blev udlagt til barnefader betale, det kunne de ikke slippe fra (med mindre de var så fattige at de måtte sidde bøden af i arresten). Hvis barnefaderen var smuttet, vil det også fremgå af regnskabet at man har forsøgt at opspore ham.

Se fx. fra Kronborg amt 1797:
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3JX-19B1-9 Bilag no. 21, specifikation over lejermål
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-L3JX-195D-J Opslag litra h, tømmersvend Mathias Pedersen fra København anmeldt til kgs. foged
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-L3JF-M46 Attest no. 9 fra kongens foged at der køres sag i København amt

Jeg vil påstå at der har været en sag uanset hvem der har betalt.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Judith Olsen

Hvorfor skal arrestforvarer Hentzer betale 2 rd til fattigkassen:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17061392#197177,35910166

Se under nr. 6 / 25


Og her under nr. 23 - Cancelliet sender lejermålskvittering for Margrethe Larsdatter:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17061392#197171,35908896
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Mikkel Eide Eriksen

#47
Afskrifter af Judiths fund:

Citat
No. 25 under 6/1804
Stiftamtmanden sender en Lands-
tings Doms[sætning]; hvorved Arrest-
forvarer Hentzer er tilfunden
at bøde 2d til Fattigkassen 15/9
Brevet findes [L.C. no. 57] (litra C no. 57? Journalsag 57 på opslag 42 er om et urelateret skifte)

No. 29 under 6/1804
Do [Klagenberg] sender Qvittering for Mulkten
efter N: 25 11/10


Og:
Citat
No. 23/1800
Cancelliet sender Lejermaals Qvittering for Inger
Malene Gundelsdatter og Margrete Larsdatter af Corsør
Expederet til:
Torp, 10 Mai (NB: Torp var byfoged før Klagenberg)

Spøjst at kancelliet er inde over lejermålet, det tror jeg aldrig jeg har set i 1800-tallet, kun i Sjællandske Registre (som slutter 1799).

Dejligt indholdsløst :D

Citat
No. 744/1800
Amtmanden over Sorøe Amt
Kammerjunker Steemann sen-
des en Lejermaals Qvittering
for Inger Malene Gundels
Datter og Margrethe Lars Dat-
ter af Soræe Amt.

Promemoria!
Indsluttede Lejermaals Qvittering
for Inger Malene Gundels Datter
og Margrethe Lars Datter af Sorøe
Amt, skulle Man ikke undlade herved
tienstligt at fremsende, for behageligen
at tilstilles Vedkommende.

D.K.D. Cancellie den 6de Maÿ 1800

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21609798#375625,72913670

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

#48
Lejermålskvittering betød at man slap for bøde & tugthus:
http://artikler.pengenyt.dk/pengenyt-2017/pengenyt-1-2017/?Page=27 (højre side, 1. kolonne)

Der er ikke nogen brevbogen tilhørende sag (der springes fra no. 739 til 748), så eventuelle ansøgninger vil være at finde under Sorø amts journalsag 23/1800.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21609808#375855,72964963

Korsørs byfogeds journal er først bevaret fra 1809, men måske kan der findes noget i politiprotokollen.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Helle Johanne Landberg

Citat fra: Judith Olsen Dato 30 Aug 2022 - 16:01

Og her under nr. 23 - Cancelliet sender lejermålskvittering for Margrethe Larsdatter:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17061392#197171,35908896

Der var to helt jævnaldrene ugifte Magrethe Larsdatter i Korsør i 1801, så vi kan desværre ikke gå ud fra, at det er Jacobs Magrethe dette notat omhandler.

Mvh
Helle

Judith Olsen

Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Mikkel Eide Eriksen

#51
Godt fundet, Judith! Her delvis afskrift:

Citat
No 2 til Landstinget
den 21de Septemb 1803.

Procurator Schaltz af Kallundborg som Actor [bf?] contra
tiltalte Arrestforvarer Jacob Christopher Hentzer af Corsøer

Dom!

naar en Politimester ikke maatte paakiende sine subordineredes Forhold og hvorvidt
de efterkomme Deres Pligter, vilde Orden og Politie være og blive umuelig at
haandthæve; Byefoged Klagenberg haver derfor som Politiemester rettelig paakiendt
denne Sag. Hvad derimod Dommen i sig selv angaaer, da: ligesom ingen [K..dri-
gelse] har existeret, hvorfore Arrestforvarer Hentzer er bleven actioneret
eller kunde fattes under Tiltale, og herunder Sagen ej er fremkommen mind-
ste Beviis om, at Hentzer har efterladt nogen ham af Politiemesteren gi-
vne Advarsel eller ordre; gienpart af hans Instruxtion ligesaavidt er fremlagt
[..] kunde godtgivet, om han da derimod havde forseet sig, finder man, at corpor-
lig Straf i denne Sag er upassende efter Omstændighedernerne, men at en passende
Penge Mulct bør substitueres. Thi Kiendes For Ret: Arrestforvarer Jacob Chri-
stopher Hentzer bør betale udi mulct til Corsøer Byes Fattige Toe Rigsdaler inden
15ten Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd [af sine] Evner,
____ han for videre Tiltale i denne Sag bør frie at være. Under Tingens
Dom __ __endes intet uforsvarligt Ophold. Datum Siællands Landsting den 23de Novb 1803

Bartholin Galschiøt Nissen

Han er blevet dømt til korporlig afstraffelse for en form for pligtforsømmelse, men det er så blevet modereret til en 2-rigsdalers mulkt/bøde.

Mon det handler om nattesviren? Det er jo en ret mild straf.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Michael Rosenkrands

Jeg har ikke fundet Jacobines begravelse i Korsør, Skælskør eller Smidstrup.

Det blev foreslået, at hun kunne have været dement/syg, så hun kunne jo også have været endt på et hospital et sted - eller?

MVH

Michael

Michael Rosenkrands

Nå, jeg havde ikke set, at der var kommet en side to - så ovenstående er lidt irrelevant nu.

Og hold da op, hvor I ka i dette forum..... hatten af for det.


Anders - du talte om en vielse nummer 2 for Abraham Heinser. Jeg fandt denne i Garnisons Kirke - den 18 MAJ 1763 - altså inden Ludewig Heinsers dåb den 23 DEC 1763, hvor moderen er angivet som Johanne Andersdatter.....

Her er vielsen - højre venstre spalte: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=150076#150076,24856736

Og her er Ludewigs dåb: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114961#150064,24853677

Der er måske to Abraham Heinser - eller også er der skrevet forkert moder ind ved dåben.

Jeg har ikke kunne finde Johanne Andersdatters evt. begravelse i Garnisons kirke...

MVH

Michael

Helle Johanne Landberg

#54
Citat fra: Michael Rosenkrands Dato 31 Aug 2022 - 03:04
Anders - du talte om en vielse nummer 2 for Abraham Heinser. Jeg fandt denne i Garnisons Kirke - den 18 MAJ 1763 - altså inden Ludewig Heinsers dåb den 23 DEC 1763, hvor moderen er angivet som Johanne Andersdatter.....

Ludewig blev døbt i december 1761 altså før vielsen med Sophia Hansdatter. Så det hele stemmer.

Der er kun en Abraham Heinser/Hentzer i skattemandtallet 1762. Hans hustru er Johanne Andersdatter, så Johanne må være død i slutningen af 1762* eller lige i begyndelsen af 1763, eftersom han kan gifte sig igen i maj 1763.

Jeg kan heller ikke finde hende død i Garnison. Så enten er hun indført i en anden kirkebog eller også er der kommet en ny navnebror til staden, og det er ham der gifter sig i maj 1763.

Mvh
Helle

*så vidt jeg husker blev skattemandtallet gennemført i efteråret, men jeg kan ikke lige finde dokumentationen for det

Inge Busck Andersen

I følge Michael Dupont fra Rigsarkivet kom forordningen for ekstraskattemandtallet 1762 den 23.september 1762 (side 19), så Johanne, du har sikkert ret i at mandtallet blev foretaget om efteråret samme år

http://www.slaegt2610.dk/wp-content/uploads/2017/09/Skattemandtal-og-københavnske-folketællinger.pdf

Mikkel Eide Eriksen

Jeg har tidligere taget billeder af et tællingsark fra 1762. Forordningen kom den 23. september, arkets trykte del er dateret 27. september, og det er blevet udfyldt 16. oktober.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Anders M. Petersen

Hej alle på tråden!

Der sker rigtigt meget her - hvor er det dejligt med så mange aktive deltagere og tak til jer alle!
Jeg har lidt travlt i denne uge, men følger med så godt jeg kan og skal nok bidrage, så snart tiden er der.

Vi mangler endnu Jacobines begravelse og de åbenlyse muligheder er afsøgt - Korsør, Skælskør, Eggeslevmagle og Slagelse. Jeg tænker at hun må være taget afsted til noget familie?

Jacob Christopher Hentzer havde vist en svær tid omkring 1804 - jeg mener dog at dommen peger på at han "blot" har gjort sig skyldig i pligtforsømmelse (nok "nattesvir" med kollegerne), men der ingen skade er sket og han derfor kan nøjes med en bøde. Er der nogen, der kan se en anden tolkning?

Og nu jager vi så også en Johanne Andersdatter, der må være begravet mellem 16. oktober 1762 og 18. maj 1763. Jeg er sikker på at der kun er én Abraham Heinser i spil i København på det tidspunkt.

Mange tak for alle bidragene - jeg skal nok slå op, så snart jeg finder noget!
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Judith Olsen

Prøv at kigge på denne:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114961#150079,24857518

2. december 1762 - Abraham H? , kone, Johanne.

Med hensyn til Jacobs dom, så endte det jo med, at han - udover at skulle betale en bøde - blev afskediget.

Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Anders M. Petersen

Hej Judith!

Hun er en rigtig god kandidat!
Jeg mener nu at der står Abraham Hansens kone, men det kan være en hørefejl (eller tydningsfejl!).
Der står også "aft. ? ? ved Malt Mølle 40 år" - men det kan jo være Abraham og han betegnes som "Aft." ved børnenes dåb også. Det kan være at Mikkel Eide Eriksen igen kan hjælpe os her?
Hvis Johanne kun var 40 år ved begravelsen i 1762, så var hun ca. 29 år ved vielsen med den ca. 44-årige Abraham i 1751, men der er jo heller ikke helt usandsynligt.

Johanne Andersdatter er i hvert tilfælde ikke begravet i Trinitatis sogn fra september 1762 til maj 1763:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17119259#157754,26474596
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=157755#157755,26474733

Og ja - det endte jo galt for Jacob Christopher Hentzer efter dommen. Jeg tænker at dommen må være en kulmination på en række af begivenheder - jeg har svært ved at forestille mig at én uheldig aften i byen skulle blive årsag til en afskedigelse.

Hilsen Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm