Årestrup før 1733

Startet af Connie Hammenshøj, 18 Maj 2011 - 14:24

Forrige emne - Næste emne

Connie Hammenshøj

Hej
Jeg er temmelig ny i dette og er nu kørt lidt fast :-\ Min mors side af slægten stammer fra Foldager i Årestrup sogn - desværre starter KB for Årestrup i 1733 - min 4xtipoldefar Christen Nielsen Foldager er død i 1803 og han er indført som død 93 år gl. i KB for Nørholm (1767-1812 Nørholm,Hornum,Aalborg opslag 184)  - så han er nok født omkring 1710 - Jeg har dog ikke været i stand til at finde ham i KB for Nørholm omkr. 1710  (Lige præcis Nørholm KB 1701-1729 er online på DDD så selvom KB er temmelig svær at tyde er jeg temmelig sikker på han ikke er der) men søgning på Family Search viser mange Foldagers i og omkring Årestrup efter 1733 - men der er altså ikke nogen KB før 1733 .
Jeg har fundet ham i een FT fra 1787 (DDD)
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Michel Jensen 40  Ugift madfader huusmand og daglejer 
Christen Foldager 80  Enke(mand) mandens stiffader almisselem og inderste
og jeg har begge hans ægteskaber og børns fødsler  men der er ingen henvisning til hvor han er født eller til hans forældre overhovedet.
- er der een der har et godt råd til mig om hvordan jeg kommer videre?
Med venlig hilsen
Connie
www.hammenshoej.myheritage.com

Hans Poulsen



Hej Connie

Fra ft. 1787:

"..Christen Foldager 80  Enke(mand) mandens stiffader almisselem og inderste..".

Fra kirkebogen:

"..Christen Nielsen Foldager er død i 1803..".

"..ingen henvisning til hvor han er født eller til hans forældre overhovedet..".

Nemmere sagt end gjort:

- Prøv at (halv-)glemme navnet Foldager og hold dig alene til Christen Nielsen, fornavn og patronym
- Prøv derefter at se, om du kan stable en søskendeflok på benene, og her skal du satse på held, fantasi og faddere
- Forhåbentlig havde Christen søskende, der var så meget yngre, at de var på et af de allerførste komfirmationshold.

Konfirmationen blev indført i 1736

- Holder metoden vand, og heldet er med dig, får du et bredere billede af Christen - og helst af hans baggrund og rødder
- Var der familiemæssige bånd mellem Christen og stedsønnen Michel?

For mit indre øre høre jeg dig sukke, at det dog var et træls råd, du dér fik!

Venlig hilsen
Hans

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Connie Hammenshøj

Hej Hans
Og tak - jeg har forsøgt men der er rigtigt mange der hedder Nielsen ........
Jeg har dog haft den tanke at han formentlig er den første fødte søn - har ikke meget at bygge det på udover navnetraditionen i eftertid - Far Christen Nielsen - søn Niels Christensen - hans søn Christen Nielsen osv så mit udgangspunkt har været at lede efter en Christen født omkring 1710 +/- 5 år hvis far hedder Niels - helst med efternavn Christensen. Jeg har også fundet en der kunne være et match på far nemlig i KB for Årestrup,Hornum,Aalborg 1737-1814 opslag 78:
DØD Januar 1737 Niels Christensøn Foldager 66 år  3 mdr gl så formentligt født okt 1671
måske lidt gammel til at få et barn i 1710 men ellers passer det jo godt - ellers er der samme kirkebog opsl 79
DØD 22 okt 1741 Niels Jensøn af Foldager 50 år så født ca. okt 1691 for ung til at være far men sikkert familie på en eller anden måde. 
Jeg har fået stor hjælp i Tydning til at få etableret et bånd mellem Michel og Christen selvom det er svært at betegne det som stedsøn/stedfader men Christens ældste datter (af første ægteskab) fik et uægte barn med Michel og både Christen og hans 2. kone Zidsel var faddere ved dåben - desværre døde den lille dreng umiddelbart efter dåben og jeg har ikke igen fundet frem til datteren.
Der er måske lidt mere at hente i kredsen af faddere ved hans børns dåb - hvis jeg nu "glemmer" Foldager og koncentrerer mig om Nielsen/Nielsdatter - tak for det - det må blive mit næste træk   :D
Med venlig hilsen
Connie
www.hammenshoej.myheritage.com

Thestrup-Bjørn

Hej Connie!

Prøv at se, om du kan finde et skifte efter Christen Nielsen (Foldager) (og/eller efter hans hustru)
- nogle af hans nære familiemedlemmer kunne være nævnt som f.eks. værger.

Hvis han var fæster af f.eks. sin fars eller farbrors gård, hus eller mølle, kunne en fæsteprotokol måske kaste en smule lys over sagen.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Connie Hammenshøj

Hej Thestrup-Bjørn
Jeg har fundet skifte efter hans første kone og efter noget af hendes familie til fordel for hans datter - men ingen steder nævnes hans familie og i forhold til datteren er han værge
Han dør som fattiglem og jeg finder ikke noget skifte efter ham - ikke online i hvert fald.
Heller ikke efter hans anden kone :-(
Men tak for din indsats :-)
Med venlig hilsen
Connie
www.hammenshoej.myheritage.com

Ole Munk

Hej Connie

Niels Jensen Foldager, der dør 1741 er en af mine aner. Der findes skifte efter ham, men ingen søn ved navn Christen, så ham kan du godt "aflive". Du kan se uddrag af skifter på www.protokoller.dk under Albæk og Torstedlund.

Din Christen Nielsen Foldager er sikkert født i Foldager i Aarestrup sogn og har så fået tilnavnet, da han er flyttet til Nørholm. Men hans far kan jo sagtens være en Niels i Foldager, der ikke har brugt Foldager som tilnavn.

Prøv at gå fadderne igennem ved alle hans børn, er der faddere fra andre sogne er de sandsynligvis familie til enten din Christen Nielsen Foldager eller hans kone.

mhv Ole Munk

Connie Hammenshøj

Hej Ole
Ja jeg var godt klar over det ikke var faderen det kan næsten ikke lade sig gøre - men det er næsten ikke muligt at holde dem adskilt de hedder jo alle Niels, Jens, Peder og Christen ;D
Jeg har været kredsen af faddere gennem og der var ikke det store held - det er, tror jeg, mest hans kones familie der deltager der - så det tyder nok på at han ikke er født i Nørholm eller måske er han familiens sorte får ;-). MEN det TYDER på - jeg ville rigtigt gerne have det bekræftet på en eller anden måde - men må nok lade det ligge her ...... og gå videre med min fars del af familien - måske falder jeg en dag helt tilfældigt over noget information der gør jeg kan komme videre med Christen Nielsen Foldager født ca. 1710 og død 1803 93 år gammel ....
Jeg har dog fået en bedre ide om Zidsels familie (kone nr. 2) gennem dette og formentlig fundet hendes fødselsdag, søskendekredsen stemmer med de der deltager ved de tre dåb jeg har så der er en rimelig sandsynlighed for at det er den rigtige - - så lidt videre kom jeg dog - TAK for hjælpen!
Med venlig hilsen
Connie
www.hammenshoej.myheritage.com

Connie Hammenshøj

PS til Ole Munk

Findes der en Foldager familie som ikke stammer fra byen Foldager og som ikke "kun" har navnet som tilnavn men som fødenavn evt. nedstammende fra et gods, en gård - eller?
Med venlig hilsen
Connie
www.hammenshoej.myheritage.com

Ole Munk

Hej Connie

Nu kender jeg jo ikke alle Foldager familier, men dem jeg har truffet, har en eller anden relation til Foldager i Årestrup sogn. Jeg har i min egen slægtsforskning konstateret, at der hav været en del udveksling mellem sogne omkring Rold Skov og Nørholm/Sønderholm.

Iøvrigt kan man ikke rigtigt tale om slægtsnavne i 1700 tallet. Min egen erfaring er, at en persons tilnavn kan ændre sig flere gange i løbet af livet. Selv i slægter som Kjærulf'erne arvedes navnet ofte gennem spindesiden, ligesom det ofte gik tabt fra den ene generation til den næste.

mvh Ole

Connie Hammenshøj

Det der lige undrede mig var at præsten syntes at skelne mellem f.eks Mette Justdatter af/i Foldager - altså de bor i Foldager nu og f.eks Peder Nielsøn Foldager eller Peder Foldager af Årestrup :-\ men han eller hans far eller farfar har så formentligt været "af/i" Foldager før han flyttede til Årestup.
TAK for hjælpen

Med venlig hilsen
Connie
www.hammenshoej.myheritage.com