L. J. sager i Københavns Overpræsidium?

Startet af Karsten Jacobsen, 14 Maj 2011 - 10:39

Forrige emne - Næste emne

Karsten Jacobsen

Jeg kan ved hjælp af daisy og google finde ud af, at L. J. sager er "legatsager", men hvilke typer legater er der tale om? Københavns Overpræsidium, hvor de hører til, er ikke i  min forestillingsverden, en godgørende institution, der udddeler legater!?

Mange hilsner
Karsten

Karsten Jacobsen

Hrmph, sidder nu med konens dåbsattest, og den er påstemplet nøjagtigt samme journal-nummer som mandens: L. J. 8061/53.

Parret bliver tilfældigvis(?) gift i 1953, men L. J. skulle referere til legatsager i Københavns Overpræsidium!?

Mange hilsner
Karsten


Karsten Jacobsen

Hej, Jesper!

Jeg bestilte allerede journalen, da jeg stillede mit spørgsmål, men jeg var fuld af undren over, hvad det var for legater, der blev administreret af Københavns Overpræsidium, og kunne ikke styre min nysgerrighed. Derfor spørgsmålet. Det kunne jo være, at  nogen vidste besked.

Det er ikke sådan lige at finde tid til at komme på Landsarkivet, når man har fuldtidsarbejde, og der nu igen er lørdagslukket!

Da jeg opdagede, at nøjagtigt samme journalnummer var både på mandens og konens dåbsattest, er jeg begyndt at spekulere, om nummeret måske refererer til noget helt andet, fx en borgerlig vielse?

Nåh, men alt det kan kun fremtiden vise.

Mange hilsner
Karsten

Karsten Jacobsen

L. J. sags-nummeret her intet med Københavns Overpræsidium. Samme nummer er ført i protokollen med borgerlige vielser for samme par. Kolonnen hedder: "Den Myndighed, der har udstedt attest om, at bevislighederne er i orden, samt attestens udstedelsesdato" og er så udfyldt med det famøse L. J. nr. (myndigheden og attestens udstedelsesdato er imidlertid ikke udfyldt. Det gør L. J. nummeret det åbenlyst ud for).

Alle borgerlige vielser i København havde et påført L. J. nummer (Lysning(?) journalnummer).
 
Mange hilsner
Karsten