En skoleholder der kunne andet end "Katekisere"
Peder Rasmussen var født i Ginnerup i 1767, og døbt i Ginnerup kirke den 23. august 1767. Han var søn af skoleholder i Ginnerup Rasmus Pedersen og Hustru Helene Pedersdatter.(Spendrup)
Han er tidligt blevet sat i skole af sin far. Han har påbegyndt en meget omfangsrig regnebog i 1778, altså kun 11 år gammel.
Regnebogen er taget fra Christians Cramers lærebøger. Christian Cramer var en af de første lærebogsforfattere i Danmark. Han var født 1699 i Haderslev, og blev 1731 skoleholder i Århus, 1728 student og 1741 klokker og undergraver ved Århus domkirke, han døde 1764.
Hans første regnebog udkom 1735, Aretmethica Tyronica eller grundig vejviisning practice at lære ald fornøden Huus – og handels regning fremsat ved en nye og fordelagtig Lære-Maade.
På regnebogens titelblad skriver Peder Rasmussen Spendrup:
Aretmetica
Eller
Grundig Vejvisning til
Regne-Konstens rette brug.
Efter Cramers Bog beregnet
på behændigste Practio
og med muelig fliid Optegnet
efter samme Autors Skrift,
slet og ret er det beskreven –
men hvad mangler i slig,
Om det ei saa net er bleven
som det bør; det mangler mig.
Ginnerup Schoele Peder Rasmusson
Anno 1778 Ginnerup
Anden del af Peder Rasmussen Spendrups regnebog et taget fra Søren Matthiesens regnebøger.
Søren Matthiesen var født 1653 og døde 1740, han var klokker ved Trinitatis kirke i København.
Spendrup navnet har han ikke fået i dåben. Han er døbt Peder og ikke andet, som datidens skik var, og kaldet ved patronym Rasmussen efter sin far Rasmus Pedersen. Tilnavnet Spendrup har han taget efter sin moder. Hans mor Helene Pedersdatter (Spendrup) dør i 1781, hun er datter af sergent i Landmilitsen Peder Christensen Spendrup. Hans far gifter sig igen i 1782 med Dorthe Marie Kieldsdatter, som stammer fra Kejlstrup i Feldballe sogn og hun er hans afdøde kones søsterdatter.
Skoleholdere på den tid var ikke just regnet for at være blandt samfundets spidser, måske derfor ser man ofte skoleholdere tage sig et tilnavn, ofte efter en by, for dog derved at hæve sig over den almindelige almue, som kun bar et fornavn.
Skoleholdere var kirkelige embedsmænd, ansat til at ”katekisere” - at lære børnene at blive gode kristne borgere, først ved skoleloven i 1813 blev der stillet krav om at skoleholdere skulle kunne læse og regne.
Grunden til skoleholdernes ringe omdømme, skal ses ud fra den ringe betaling de fik, næppe halvdelen af degnens og en tienededel af præstens. Til lønnen kom dog også den indtægt, der kom af det landbrug, der var tillagt skolen. Ren stodder blev skoleholderen ofte, kun husmanden var hans jævnbyrdige.
Præsterne jamrede i deres indberetninger over de usle kår, og i de opdukkede blade og pjeser fyldtes med klager over At ”Skoleholderne på landet i almindelighed kan ej andet end lide fattigdom og stor mangel”; thi ” når alt endog de skoleholderen tillagte jordlodder, anslås i penge, kan vel de fleste skoleholderes løn næppe anslås i gennemsnit over nogle og fyrre rigsdaler”
”nødes mange skoleholdere at leve lige med den ringeste almue” (N. Blicher 1801, ”Forslag til danske landsbyskolevæsens forbedring”)
I skoleforordningen af 1737 siges: ” Med de allernødtørftige kundskaber i Religion og læsning, dertil helst lidt skrivning og regning erklæres en ansøger kvalificeret.”
Ifølge loven skulle provst og præst garantere disse færdigheders tilstedeværelse; men knaphed på supplikanter gjorde kontrollen slap: Man måtte tage hvad man kunne få. Thi ikke mange ville søge ”et levebrød, hvor de dagligen må savne det aller nødtørstigste til deres og familiens underholdning”, kun nyde ” for et svært arbejde den usleste løn” ja, end ikke være sådan aflagt,
”at de kan året igennem være ved skolen for at undervise ungdommen” men om sommeren
”nødt til ved deres hænders arbejde at fortjene deres føde”. ” Ingen duelig student vil søge skolekald”, og ”hvo kan fortænke dem deri”. ”Hverken bisp eller professor kan skaffe en student”
( Fra Århus bispestols årlige indberetninger 1805/1806)
Men alligevel fik man skoleembederne besat; Selv den fattigste finder en slettere stillet, og der var altid nogle, hvem endog det tarveligste skolekald synes at give bedre kår end dem de havde; thi fordele som frihed for at springe soldat, skattefrihed og sikkerhed for dog nogen fortjeneste i årets løb – dem enhver skoleholder nød – kunne nok friste en vanskelig stillet husmand eller en småt aflagt håndværker.
Der er nu ikke noget der tyder på at Peder Rasmussen Spendrup har tilhørt ovenstående kategorier, han kunne både regne og skrive, det viser hans regnebog, og han har formentlig også ført kirkebogen i Nødager, for da han dør i 1812, ændres den letlæselige og sirlige skrift. bogen har været ført med i de foregående år.
Måske har embedet i Nødager også været et af de bedre på grund af de donationer det var tillagt fra Mølleruo gods.
Peder Rasmussen Spendrup har været en afholdt mand, han optræder ofte som vurderingsmand ved skifter både i Vejlby og Nødager sogn. Han har tilsyneladende også været omsorgsfuld overfor sine nærmeste. Da hans far dør i 1797, er det formentlig ham, som skaffer sin stedmoder og halvsøster Ane Dorthe ophold i Stabrand, sin anden halvsøster Helene kommer i skrædderlære i Pederstrup og halvbroderen Kield kommer til at tjene en bonde også i Pederstrup.
Derved har han haft sin nære familie i sin nærhed, så han kunne tage sig af dem.
Et andet tegn på, at han har været agtet, er at han ofte står fadder ved barnedåb, hos den højre landborgerskab, blandt andre hos svogeren Løvschal på Ingvorstrup hovedgård, og ved hans egne børns dåb findes også honnette folk blandt andre Hoyer, Fævejle, Revsbech Schørring, Fævejle. og Jørgensen ejer af Nødager sogns største gård.
Han må også have haft lægelige kvaliteter, for det er ham, der har vaccineret de fleste børn i sognet for kopper, det fremgår af kirkebogen.
Han har også virket som en slags ”prokurator,” det vidner mange arkivalier om ved Sdr. Djurs herredsret. Her har han udført skifter, testamenter, vurderinger og meget andet. I de skriftlige dokumenter starter han altid med; ”Efter bemyndigelse fra herredsfoged Fellumb.” ( Herredsfoged Sdr. Djurs) Deraf må det kunne sluttes, at han har været en respekteret person.
Han regnebog har været til granskning i undervisningsministeriets opgave kommission engang i halvtredserne og ligeledes ved Århus Universitets afd. for historisk matematik. Regnebog og kridthus, har været udstillet på Rundetårn (Trinitatis kirke) 2010. i forbindelse med slægtsforskernes udstilling, #Din Historie. (Jeg er den lykkelige ejer af begge)
